Få opslag som dette inden alle andre

Strandskolen søger en pædagog til udskolingen - projektstilling

Aarhus Kommune



Om jobbet:

Strandskolen søger en ressource- og inklusionspædagog fra 1.marts 2025. Stillingen er en projektstilling på 37 timer ugentligt og af varighed til sommeren 2026. Ansættelsen er på skolepædagog-vilkår.

Som ressource- og inklusionspædagog på Strandskolen får du arbejdsopgaver i forhold til trivsel, mellemformer, ”skole for alle” og inklusion i vores udskoling. Du vil i første omgang blive tilknyttet et årgangsteam, men du vil have to-voksentimer i forskellige klasser og på forskellige årgange alt efter behov. Du skal være et aktiv i undervisningen i samarbejde med lærerne.

På Strandskolen er vi i fuld gang med at gøre ungemiljøet mere attraktivt og din primære og vigtigste opgave vil være at være med til at skabe gode frikvarterer for eleverne.

Du skal være med til at skabe udvikling i forhold til inklusion, mellemformer, faglig- og social trivsel. Du skal kunne arbejde forebyggende og turde at sætte dig selv i spil på individ, gruppe og klasseniveau.

Din hverdag som ressource- og inklusionspædagog vil være præget af forskellige arbejdsopgaver. Derfor skal du være omstillingsparat og trives med en omskiftelig hverdag. Du skal derudover indgå i skole-hjem-samarbejdet.

Som skole er vi optaget af mellemformer (skole for alle), den gode overgang (mellem afdelinger), elevernes deltagelsesmuligheder, bredere børnefællesskaber og inklusion. Vi ønsker, at alle vores elever trives og oplever at være en del af et fællesskab.

Vi tager altid udgangspunkt i, at alle elever gør deres bedste – hvis de kan.

Din profil:
Du skal have følgende profil:

  • Du er omstillingsparat og har stærke samarbejdsevner.
  • Du har stærke relationskompetencer i forhold til børn og unge.
  • Du har specialpædagogisk erfaring, uddannelse eller kompetencer.
  • Du er optaget af trivselsarbejde, mellemformer og kan træde til, når det er svært.
  • Du vil deltage positivt og engageret i de udviklingsprojekter, som er en naturlig del af hverdagen og kan se muligheder i stedet for begrænsninger.
  • Du brænder for at gøre en forskel for vores elever uanset forudsætninger.
  • Du skal være i stand til at kunne reflektere over egen og andres praksis og gå i dialog om det faglige.

Du har viden om eller et ønske om at arbejde med ”skole for alle” redskaber og pædagogik.

Derfor skal du vælge os:

Vi tilbyder en attraktiv stilling som ressource- og inklusionspædagog, hvor man i fællesskab med ledelse og team er med til at udvikle og definere arbejdsopgaverne.

Du vil blive en del af en dygtig og ambitiøs personalegruppe, der arbejder på at udvikle skolens elever fagligt og socialt.

Skolens arbejde tager udgangspunkt i tre værdier: Fællesskab, Trivsel og Faglighed

Vores vigtigste opgave er at give børnene en god skoletid præget af engagement og lyst til læring. Både i undervisningen og i fritidsdelen arbejder vi på, at børnene lærer på alle tidspunkter og i alle situationer. Børnene skal blive i stand til at tage vare på sig selv og hinanden og indgå som ansvarlige, kritiske og aktive deltagere i et samfund karakteriseret ved stor foranderlighed.

Strandskolen er et trygt sted for alle, hvor respekt, medbestemmelse og ansvar for såvel læring som det sociale fællesskab går hånd i hånd. Vi lægger vægt på høj faglighed i undervisningen med udfordringer for alle. Samarbejdet i klassen, mellem det pædagogiske personale og i forhold til forældrene vægter vi højt, og vi forventer, at alle gør deres bedste for at arbejde sammen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Stillingen er en projektstilling på 37 timer ugentligt og af varighed til sommeren 2026

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Kristine Ravn Fogemann på telefon 41858246.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 26-01-2025

Løbende samtaler.

Om os:
Strandskolen er en folkeskole beliggende i naturskønne omgivelser i Risskov. Skolen har 765 børn fordelt på 35 klasser og 335 børn går i skolens SFO. På skolen er der tilknyttet 70 medarbejdere.

Strandskolen er Verdensmålsskole, hvilket betyder, at vi arbejder med FN’s 17 verdensmål i undervisning og den daglige praksis.

Organisationen tager sit afsæt i anerkendende, systemisk tankegang og skolens værdigrundlag bygger på faglighed, trivsel og fællesskab. Derudover er vi meget optaget af Aarhus kommunes proces mod en fritidspædagogisk vision.

Strandskolen er kendetegnet ved at have en engageret forældrekreds, der aktivt deltager i skolens liv, samt en ambitiøs og udviklingsorienteret bestyrelse og personalegruppe.

På Strandskolen er der et stort fokus på det tværfaglige samarbejde i teamet, dynamisk tilgang til jobbet og holddeling vægtes meget højt og er i udvikling. Det betyder, at man som ansat på Strandskolen arbejder tværfagligt sammen på årgangen. De stærkere fællesskaber har sit rodfæste i afdelingen og foregår i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i teamet og i afdelingen. Det er en fordel at have gode IT-didaktiske og pædagogiske kompetencer.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Strandskolen

Ansøgningsfrist: 26 January 2025

Placering: Nellikevej 1, 8240, Risskov, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2725024//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.