Få opslag som dette inden alle andre

Dagkirurgisk opvågningsafsnit søger sygeplejerske

Region Sjælland



Dagkirurgisk opvågningsafsnit søger sygeplejerske
Du har nu chancen for en ansættelse som opvågningssygeplejerske på Dagkirurgisk/COP opvågningsafsnit.

Afdelingen:
Vi er en afdeling bestående af:

  • 8 opvågningspladser i Dagkirurgisk Afsnit.
  • Opvågning og sammedagskirurgisk afsnit med plads til 12 patienter
  • Intensiv med plads til 9 patienter

Dagkirurgisk opvågningsafsnit:

  • Dagkirurgisk opvågningsafsnit har 8 opvågningspladser
  • Vi er normeret til 3 faste sygeplejersker i opvågningen og 1 sygeplejerske i receptionen i daglig fremmøde
  • Faste operationssygeplejersker tilknyttet afsnittet
  • Vi er en lille enhed med en motiveret og engageret personalegruppe, der aktivt arbejder med udvikling af det dagkirurgiske speciale
  • Vi har et tæt tværfagligt samarbejde, derfor er der rig mulighed for faglig sparring
  • Vi vægter kvalitet, patientsikkerhed, arbejdsmiljø og trivsel højt
  • Vi passer på og hjælper hinanden på tværs
  • Vi har sygeplejestuderende på 3. semester, ambulancebehandlerelever m.m.
  • Vi arbejder i et nyrenoveret afsnit fra marts 2020
  • Vi modtager patienter fra ortopæd-, parenkym- og gynækologiske specialer. Både børn og voksne

Jobbet:
Du vil opleve hele patientforløb med modtagelse, klargøring, postoperativ sygepleje med vejledning og hjemsendelse.

Din ansættelse vil være på Intensiv- og opvågningsafsnit 12-3, da dagkirurgisk opvågningsafsnit hører herunder. Du vil have fast base i dagkirurgisk opvågningsafsnit. I lukkeperioder arbejder vi i det centrale opvågningsafsnit, hvor vagterne både er dag og aften. Derudover vil der være aftenvagter i løbet af året, så du opfylder vagtdelingskravet (96 timer/årligt).
COP opvågningsafsnit:
Her varetages postoperativ observation, pleje og behandling til patienter i alle aldersgrupper fra tre kirurgiske specialer samt patienter, der har været i anæstesi i forbindelse med undersøgelse f.eks. CT-scanning.
Der er opvågningspatienter efter såvel planlagt som akut kirurgi. Nogle patienter er indlagte, andre er samme-dags-kirurgiske patienter, der møder ind i opvågningen for at blive klargjort til operation og udskrevet igen samme dag efter endt behandling.

Vi modtager også akutte patienter til præoperativ optimering, assisterer ved anlæggelse af central venekateter, blok og epidural smertekatetre i et tæt tværfagligt samarbejde.

Onboarding:
Du vil blive oplært ud fra kvalifikationer. Introduktions- og oplæringsprogrammet strækker sig over 6-8 uger. Under hele forløbet er du tilknyttet en mentor. Vores udviklings- og uddannelsessygeplejerske vil efter helt fastlagte rammer afholde samtale med dig og din mentor.

Du vil skulle deltage i uddannelse af studerende.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsdag i tidsrummet 07.30–16.45 (nærmere arbejdstid aftales)
  • Opvågningen lukker kl. 16.45
  • Vagter på COP er i tidsrummet 7.00 – 23.15
  • Fri i weekend og helligdage
  • På nuværende tidspunkt 2-3 ugers ferie i skolebørnenes ferie
  • Stilling på 37 timer pr. uge

Dine kvalifikationer:
Sygeplejerske, gerne med ambulatorie-, operation- og/eller opvågningserfaring. Minimum 2 års klinisk erfaring.

At du aktivt vil indgå i udviklingen af sygeplejen i afsnittet.

Du er fleksibel og i stand til at prioritere og tage aktiv del i de mange forskellige opgaver - både sygeplejefaglige, udviklingsmæssige og praktiske.

Du har gode kommunikations- og omsorgsfærdigheder i forhold til de korte patientforløb.

Har flair for logistik og planlægning.

Dansk autorisation. Vi tilbyder ikke evalueringsansættelse.

Hvis du vil vide mere, eller har lyst til at se afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Pernille Holt Hyldahl på mobil 30 54 34 40.

Funktionsbeskrivelsen kan rekvireres hos ledende lægesekretær Vivian Dyrup Juhl: [email protected]

Samtaler vil finde sted torsdag den 20. februar 2025.

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.

Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Udskriv

Søg jobbet

ARBEJDSSTED
Holbæk Sygehus

QUICKNR.
039592

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
10. januar 2025

ANSØGNINGSFRIST
14. februar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. april 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2725371//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.