Sygeplejerske til operationsafsnit, Holbæk Sygehus
Region Sjælland
Én patient ad gangen, høj kvalitet, spændende arbejdsopgaver og gode kolleger
Vi søger ny kollega til vores dejlige arbejdsplads.
Som ny kollega hos os vil du indgå i et team af engagerede sygeplejersker og opleve en faglig stærk sygeplejegruppe, der evner og har lyst til at lære fra sig. Vi er en gruppe af kollegaer, der spænder bredt i alder og erfaring.
Vi er altid et team på operationsstuen. Vi arbejder aldrig alene, og hos os skal du kun koncentrere dig om en patient af gangen.
Vi er en gruppe af dygtige, stabile og dedikerede sygeplejersker, der hver dag leverer en stærk indsats for alle vores patienter og deres operationsforløb - hos os tæller din faglighed, og hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer. Vi har et godt on-boarding program, uanset om du er erfaren eller nyuddannet, med et veltilrettelagt og individuelt introduktions- og oplæringsprogram. Vi arbejder med nationale kompetancekort under oplæringen, samt en regional introduktion af en uges varighed for nye operationssygeplejersker.
Har du erfaring som operationssygeplejerske, er dette en fordel, men ikke et krav.
Vi er et centralt operationsafsnit med tilhørende dagkirurgisk afsnit. Vi yder assistance til specialerne parenkymkirurgi, gynækologi/obstetrik samt ortopædkirurgi. Vi er specialeopdelt, og du tilknyttes et eller to specialer efter endt oplæring. Hvilket speciale, du tilknyttes, er afhængig af din erfaring, interesse og afsnittes behov. Du vil få tilknyttet en erfaren operationssygeplejerske som mentor, der i samarbejde med vores kliniske ansvarlige sygeplejersker og uddannelsessygeplejerske, arbejder med at sikre at du får en professionel og tryg on-boarding og oplæring.
Det faglige miljø i vores afsnit er under konstant udvikling. Vi har bl.a. fokus på uddannelses- og udviklingsmuligheder, samt på kompetenceudvikling i egen afdeling bl.a. ved hjælp af "makkerpar" og via projekt ”At være operationssygeplejerske” samt simulationstræning.
Vi arbejder desuden med psykologisk tryghed. Vi vægter højt at have et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Vi forventer, at du bidrager til et positiv og lærende arbejdsmiljø. Vi arbejder desuden målrettet med optimering af vores kerneopgave. Det gør vi med patienten i fokus, ved at sikre flow og sammenhængende patientforløb med høj faglig kvalitet og patienttilfredshed.
Kvalifikationer:
Vi modtager både elektive og akutte patienter, derfor skal du være
- Omstillingsparat og have en dynamisk indstilling til arbejdet
- Udvise engagement
- Du skal kunne arbejde selvstændigt, målrettet og bevare overblikket i akutte situationer
Vi arbejder i tværtagelige teams, derfor skal du have
- Gode samarbejdsevner og vægte teamsamarbejdet højt
- Et fagligt engagement
- Interesse for faglig udvikling
Vi kan tilbyde:
- En stor engageret kollegagruppe med godt kollegialt sammenhold
- Høj faglighed
- Fokus på trivsel og udvikling
- Undervisning og refleksion hver tirsdag morgen
- Oplæringens varighed afhænger af dine kompetencer og kvalifikationer. Har du ingen erfaring som operationssygeplejerske, må du forvente ca. 6-8 måneder i fortrinsvis dagvagt. Efter endt oplæring får du et fast vagtrul med blandede vagter, hvoraf der bl.a. vil være vagt ca. hver 3-4 weekend, samt 2-3 helligdage om året. Vi har rådighedsvagter fra vagtværelse om natten, i weekenderne og på helligdage. Har du specifikke ønsker til din arbejdsplan ser vi selvfølgelig på om vi sammen kan løse det, således der er balance mellem arbejdsliv og privatliv. Under oplæring forventes 37 t/ugen, derefter vil der være mulighed for et mindre timetal.
- Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler løbende.
- Løn i henhold til overenskomst
- Yderligere information, samt rekvirering af stillings-og funktionsbeskrivelse, fås ved henvendelse til oversygeplejerske Susanne Søgaard Lund, [email protected], 59 48 41 43 / 24 92 21 77, eller souschef Dorthe Grøndal, [email protected]
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Susanne Søgaard Lund
Email
[email protected]
Stilling
Oversygeplejerske
Telefon
59484143
ARBEJDSSTED
Holbæk Sygehus
QUICKNR.
039567
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
10. januar 2025
ANSØGNINGSFRIST
10. februar 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. april 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: