Sygeplejerske søges til KOL - og lungeinfektionsklinikken, AUH
Region Midtjylland
Vil du gøre en forskel for nogle af de mest sårbare patienter?
Er du vores nye kollega i KOL- og Lungeinfektionsklinikken ?
Vi søger en sygeplejerske til at være en del af vores tværfaglige team. Vi arbejder med de mest skrøbelige og sårbare lungesyge patienter. Vores indsatser dækker både konsultationer på AUH, besøg hjemme hos patienterne og tværsektorielt samarbejde med Aarhus Kommunes Akutteam.
Introduktionsprogram og dennes varighed, vil være ud fra dine erfaringer og ønsker.
Stillingen er pr. 15. februar 2025, eller efter aftale og på 37 timer pr. uge (kl. 8.00-15.30). Der skal påregnes arbejde hver 6.weekend (dagvagt, 8,25 time) i sengeafsnittet på Lungesygdomme.
KOL- og lungeinfektionsklinikken udgøres af et team på seks sygeplejersker, herunder KOL speciale sygeplejerske, der dækker funktionerne
- Ambulante spor - ser bl.a. nyhenviste KOL patienter til udredning, optimering af behandling, opfølgning af KOL patienter efter indlæggelse, KOL patienter til vurdering og kontrol af ventilbehandling, behandling for Alfa1- antitrypsin mangel, kontrol af hjemmeilt behandling, kontrol efter lungeinfektion.
- Rådgivning af praktiserende læger og praksis sygeplejersker.
- Undervisning af kolleger og samarbejdspartnere.
- Udgående Lungeteam (fysisk placeret sammen med akut teamet, Aarhus Kommune) - et tværsektorielt tilbud for de dårligste KOL- patienter, kontroller i eget hjem samt bemanding af akut telefon i dagtid.
- Tilsyn i hjemmet hos patienter i iltbehandling
- Tele-KOL (placeret sammen med akut teamet, Aarhus Kommune): Tværsektorielt samarbejde om monitoreringen af Tele-KOL borgere mhp. at øge kendskab til egen sygdom og sætte tidligt ind overfor forværringer.
Læs mere om vores arbejde og afdeling i vores indlæg på DSR's hjemmeside
Tidlig indasts kan forebygge indlæggelse
Trygheden er en vigtig del af det her. Det giver så meget mening.
Vi arbejder aktuelt med at integrere alle opgaverne, så man som sygeplejerske, både har opgaver i Det Udgående Lungeteam og Tele-KOL, opfølgning på ilt behandling, samt opgaver i KOL Klinikken, så alle har kompetencer til at dække ind for hinanden, men at der er også plads til at man har sit primære fokus på nogle af opgaverne frem for andre. Hvordan fordelingen af de daglige opgaver bliver, aftales i teamet.
Vi ønsker en sygeplejerske der har viden og kompetencer inden for den medicinske sygepleje, og har særlig interesse i lungemedicin og patienter med KOL. Vi vil anerkende patienten og sætter deres behov i fokus. Sammen med patient og pårørende, vil vi finde de bedst mulige løsninger.
Vi har i KOL- og infektionsklinikken et rigtig godt samarbejde med vores læger, sengeafsnit og fysioterapeuter. Vi vægter faglig sparring og uddannelse højt.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation. Kørekort er nødvendigt.
Nærmere oplysninger kan fås ved kontakt til oversygeplejerske Julie Knattrup på 6150 2672 eller på [email protected].
Ansøgningsfrist den 27. januar 2025.
Ansættelsessamtaler holdes den 29. januar 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Lungesygdomme
Ansøgningsfrist: 27 January 2025
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: