Struktureret og nysgerrig AC-fuldmægtig med stærke relationelle kompetencer
Region Midtjylland
- Er du struktureret, handlekraftig, selvstændig og stræber efter det gode samarbejde?
- Har du lyst til at omsætte politiske planer til konkrete behandlingstilbud i klinikken?
- Brænder du for at skabe relationer, der kan understøtte et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af Psykiatriens mange kliniske afdelinger og ledelsesniveauer?
- Trives du i at skabe struktur på processen og have styr på detaljerne?
Så er du den kollega, vi leder efter til Planlægning i Psykiatristaben!
Aktuelt er vi optaget af
Psykiatrien er i rivende faglig udvikling og med stor politisk bevågenhed. Der sker derfor rigtig mange spændende ting i Psykiatrien i Region Midtjylland i disse år.
Der er en ny national 10-årsplan for Psykiatrien, der skal realiseres. Og en national Sundhedsreform, der beskriver en styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser, herunder at psykiatrien integreres organisatorisk med det samlede sygehusvæsen. Alt sammen for at understøtte gode patientforløb for vores patienter.
Derfor søger vi en AC-fuldmægtig med stor lyst til sammen med ledelser på alle niveauer i organisationen og dygtige klinikere i de psykiatriske afdelinger at få omsat ambitionerne til konkrete tilbud til gavn for patienterne.
Det konkrete indhold i stillingen vil afhænge af din profil og interesser, så vi bedst muligt udnytter teamets samlede kompetencer. Helt konkret kan dine opgaver omfatte:
- At understøtte de kliniske afdelinger i implementering af de mange projekter fra 10-årsplanen. Her vil du være tovholder på et eller flere projekter i Psykiatristaben, hvor din opgave vil være at skabe overblik, koordinere og facilitere tværgående processer, samt sikre afrapportering til både ledelsen i Psykiatrien og det politiske niveau
- Sekretariatsbetjening af kvartalsvise dialogmøder mellem hospitalsledelsen og afdelingsledelserne i Psykiatrien. Dette indebærer forberedelse af møder, udarbejdelse af dagsordener, referatskrivning og opfølgning på beslutninger
- At bidrage til arbejdet med kapacitetsstyring og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten på tværs af hospitalet. Det vil blandt andet indebære datatræk/-bearbejdning.
På tværs af disse opgaver vil du desuden arbejde med udarbejdelse af beslutningsoplæg, baggrundsmateriale, tids- og procesplaner samt forberede møder og dagsordener mv. Derudover vil der være ad hoc-opgaver, som eksempelvis at udarbejde svar på henvendelser fra Folketinget, regionsrådspolitikere, journalister m.fl.
Du kommer til at arbejde i en udadvendt funktion, hvor du skal kunne skabe relationer på tværs af organisationen for at lykkes. Du skal kunne lide at samarbejde med mange forskellige mennesker - både medarbejdere med forskellige fagligheder og ledere på forskellige niveauer og på tværs af Psykiatrien.
Hvem er vi?
Planlægning er et team i fagområdet Planlægning i Psykiatristaben, Region Midtjylland. Teamet består af tre chefkonsulenter, fire specialkonsulenter, tre AC-fuldmægtige og en studentermedhjælper, og du får reference til anlægs- og planlægningschefen i Psykiatrien i Region Midtjylland.
Du bliver en del af et team med høj faglighed og godt humør. I Planlægning får du:
- Et varieret og udviklende job i et uformelt arbejdsmiljø.
- Faglig sparring og samarbejde på tværs af afdelingerne i Psykiatrien og på tværs af Psykiatristaben.
- Opgaver, der skal løses selvstændigt og i makkerskaber/grupper.
- Ansvar i opgaveløsningen med gode muligheder for at udvikle dig fagligt og personligt
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde i det omfang opgaverne tillader det.
- Et arbejde i en organisation med stor bevågenhed fra politikere, medier og offentligheden generelt
Vi har fokus på en grundig introduktion til opgaverne, og du vil få tilkoblet en mentor i opstartsperioden.
Kvalifikationer
Vi søger en kandidat med en akademisk uddannelse inden for samfundsvidenskab som cand.oecon., cand.scient.pol., cand.scient.adm. eller lignende.
Vi leder efter dig, der:
- har lyst til at samarbejde på tværs af faggrupper og ledelseslag
- arbejder selvstændigt, struktureret og tager styring på egne opgaver - overblik, systematik og nysgerrighed er en del af din rygrad
- evner hurtigt at sætte dig ind i nye områder og kan kommunikere klart og tydeligt, både skriftligt og mundtligt
- har erfaring med eller interesse for psykiatrien/sundhedsområdet
- har et godt humør og er nem at snakke med
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med Danske Regioner.
Arbejdstid
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Ansættelsessted
Din daglige kontorarbejdsplads vil være på Tingvej 15A, 8800 Viborg.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan der rettes henvendelse til anlægs- og planlægningschef Hans Salling Petersen på tlf. 2938 8342.
Ansøgningsfrist
Ansøgning med relevante bilag inkl. eksamensbevis skal sendes elektronisk via linket senest torsdag den 23. januar
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i Viborg mandag den 27. januar.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Om Psykiatrien i Region Midtjylland:
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge. Hospitalets cirka 3300 ansatte behandler årligt over 30.000 borgere og modtager mere end 300.000 ambulante besøg. Psykiatristaben, der er psykiatriens administration, ligger på tre matrikler i henholdsvis Viborg, Skejby og Gødstrup, og består af seks fagområder: Kvalitet og Ledelsessekretariat, HR, Økonomi, Planlægning, Kommunikation og Læring samt Sundheds-IT og Digitalisering.
Som medarbejder i Psykiatrien i Region Midtjylland har du mulighed for løbende at udvikle dig fagligt. Psykiatriakademiet er vejen ind i Psykiatriens uddannelsesunivers. Her finder du konkrete forslag til faglig udvikling, som er målrettet netop dine behov og ønsker. Du kan læse mere om de tilbud, vi har, på Psykiatriakademiets hjemmeside.
Du kan læse mere om Psykiatrien på www.psykiatrien.rm.dk, og du kan bl.a. følge os på sociale medier under navnet "Psykiatrien i Region Midtjylland".
Afdeling: Psykiatristab Planlægning - Planlægning
Ansøgningsfrist: 23 January 2025
Placering: Tingvej, 15A, 8800, Viborg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: