Hospitalspræst til Rigshospitalet, Blegdamsvej - tidsbegrænset barselsvikariat, deltid
Region Hovedstaden
Hospitalspræst til Rigshospitalet, Blegdamsvej - tidsbegrænset deltid barselsvikariat
Kirken ved Rigshospitalet, Blegdamsvej, søger en fuldtids hospitalspræst til et barselsvikariat. Stillingen er tidsbegrænset til cirka et års varighed og opslås ledig til besættelse 21. februar 2025 eller snarest derefter.
Rigshospitalet er Region Hovedstadens hospital for patienter med behov for højt specialiseret behandling. Der er stor velvilje overfor den kirkelige betjening, og der er gode muligheder for at indgå i tværfagligt samarbejde med øvrige personalegrupper. Rigshospitalet er et inspirerende og udfordrende hospital at bringe teologien i spil i grænsefeltet mellem medicin og teologi.
På Rigshospitalet er det vigtigt som præst at være fleksibel og tilgængelig. Hovedfunktionen er sjælesørgeriske samtaler med patienter og pårørende og ligeledes at stå til rådighed for hospitalets personalemed samtale, supervision og undervisning. Rigshospitalet har et smukt kirkerum med 30 siddepladser, hvor der er gudstjenester, andagter og kirkelige handlinger som i enhver sognekirke. Der er knyttet 3,5 hospitalspræstestilling til hospitalet, en organist, tre sangere og en akademisk medarbejder. Etnisk Ressourceteam er ligeledes knyttet til den kirkelige funktion.
Der må forventes mange sjælesorgssamtaler og kirkelige handlinger, også udenfor dagtimerne. Der er ligelig fordeling af betjeningen mellem hospitalets præster.
Ansøgerprofil: Arbejdet fordrer en robust og imødekommende personlighed, der fordomsfrit formår at skabe tillidsfulde relationer i svære situationer. Vi ønsker en præst med både praktiske og teoretiske kvalifikationer indenfor sjælesorg.
Præsterne refererer administrativt til Direktionssekretariatet, med Hospitalspræst Lotte Mørk som leder af den kirkelige funktion.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Henvendelse til Rigshospitalet om stillingen kan ske til hospitalspræst Lotte Mørk på tlf. 26809002, e-mail: [email protected].
Ansøgningsfrist
Send ansøgning, CV, og anden relevante dokumenter via linket seneste den 29. januar 2025.
Afdeling:
Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: