Få opslag som dette inden alle andre

Økonomikonsulent til opkrævning og regnskab

Lyngby-Taarbæk Kommune



Er du god til tal og økonomi, kan du lide at bidrage til den daglige udvikling af driften, og trives du med selvstændige opgaver uden at ville undvære et stærkt kollegaskab? Synes du, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og spreder du også selv godt humør? Og har du lyst til at være vores nye kollega i en økonomifunktion, hvor du bidrager til en sund økonomi bl.a. ved at få kommunens restancer inddrevet? Så læs mere her.

Vi tilbyder en stilling, hvor du får ansvar for egne opgaver og mulighed for stor selvstændighed, kombineret med et tæt kollegaskab i en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Hos os kan du udvikle og præge dine opgaver. Du får flekstid, hvor du kan afspadsere evt. overarbejde. I vores center lægger vi vægt på – udover at løse vores opgaver med høj faglighed – at få et grin sammen i løbet af dagen. Sociale initiativer er velkomne; vi byder pt. på løbeklub og fredagsbar.

Hvem er vi?
Vi hedder Finans og Regnskab og er 19 stolte nørder, der trives i regneark og med struktur. Vi er en del af kommunens centrale økonomifunktion, og det er os, der holder styr på kommunens penge; på indtægter, kassebeholdning, lån og restancer, regnskab, budgetgrundlag og anlægsøkonomi,.

Vi er organiseret i en række mindre teams, hver med sin faglige specialisering. Den ledige stilling er i Opkrævning og Ejendomsskat, hvor 3 medarbejdere især står for at opkræve kommunens restancer hos borgere og virksomheder. I regulerer også borgernes ejendomsskatter, behandler fritagelser for ejendomsskat mm.

Vi har en uformel omgangstone, og vores kultur er præget af fagligt engagement og samarbejdsånd internt og eksternt.

Hvem er du?
Vi leder efter en ny kollega, der ligesom os har en høj faglig stolthed. Du vil gerne forstå det, du laver, så du kan gøre det ordentligt, og du tager naturligt ansvar for, at både dine egne og fællesskabets opgaver bliver løst bedst muligt. Du vil gerne have en bredde i dine opgaver og ser det som en fordel, hvis opgaverne kræver, at du lærer nyt. Hvis du kender en kommune, og har erfaring med opkrævning eller regnskabsopgaver, er det et klart plus. Nyuddannede er også velkomne.

I bagagen har du f.eks. en kommunal økonomi/kontoruddannelse, du er finansøkonom eller du kan dokumentere lignende relevante kompetencer. Måske har du erfaring fra en økonomi-, opkrævningsfunktion eller anden administration – gerne kommunal. Hvis ikke, er du lærenem og fuld af gå på mod. Det vigtigste er, at du hurtigt kan tilegne dig kompetencer i opgaverne og sikre en stabil, sikker drift, og at du kommer med højt humør, god energi og hele dig.

Hvilke opgaver venter dig?

  • Dialog med borgere og virksomheder om deres restancer til kommunen
  • Administrere rykkerprocedurer for alle kommunens krav
  • Udbetale evt. overskydende indbetalinger
  • Vejlede kolleger rundt i organisationen om korrekt fakturadannelse
  • Regulere ejendomsskatter og administrere lån til betaling af ejendomsskatter
  • Behandle anmodninger om fritagelse for ejendomsskat og vedligeholde ejerfortegnelsen
  • Afstemnings- og regnskabsopgaver, f.eks. ift. debitorsystemet
  • GDPR-opgaver med aktindsigter, risikovurderinger mm

Disse opgaver og endnu flere er i spil til den ledige stilling. Du skal være en del af vores opkrævningsteam, og vi lægger vægt på videndeling, så ingen dækker et opgaveområde alene.

Send os din ansøgning!
-Og gør det gerne hurtigt og senest den 20. januar 2025. Vi glæder os meget til at høre fra dig. Du kan læse mere om os på www.ltk.dk. Du søger stillingen via stillingsopslaget på hjemmesiden.

Hvis du har nogle spørgsmål, så er du velkommen til at ringe eller skrive til finans- og regnskabschef Mette Rosenbeck, [email protected] /tlf. 23 48 79 54 eller til opkrævningsmedarbejder Jane Nørby, [email protected] /tlf. 45 97 34 02.

Reserver gerne torsdag d. 23. januar 2025 om eftermiddagen til en første samtale. Evt. 2. samtale vil finde sted den 27. januar med sigte på, at du kan starte i jobbet senest den 1. marts 2025.

Det praktiske:
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge, men der er mulighed for deltid. Vi vil gerne at du starter snarest muligt, og vi aflønner efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle tillæg for kvalifikationer. Den fysiske placering er i centrum af Lyngby på rådhusets 3. sal lige over for stationen.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Job info
Ansættelsesforhold
Fuld tid, mulighed for deltid

Job kategori
Administration

Ansøgningsfrist
Mandag den 20. januar 2025 kl. 23.59

Tiltrædelse
3. marts 2025

Arbejdssted
Lyngby-Taarbæk Rådhus, Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lyngby-Taarbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lyngby-Taarbæk Kommune

Hovedkontor: Lyngby Torv 17, 2800 Kgs. Lyngby

Lyngby-Taarbæk Kommune er en stor og alsidig arbejdsplads med 4.500 engagerede medarbejdere. En arbejdsplads hvor vi prioriterer stærkt kollegaskab, professionel ledelse, fleksibilitet og udsyn.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2725581//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.