Få opslag som dette inden alle andre

Dygtig sygeplejerske til sengeafsnit og ambulatorier for Mave, Gigt, Blod og Lindrende behandling, Esbjerg Sygehus

Region Syddanmark


Er du en engageret sygeplejerske, der ønsker at være med til at gøre en forskel?
Vi er et fantastisk team, der nu bliver opnormeret, og vi har derfor brug for en ny kollega
Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor vi værdsætter trivsel, samarbejde og et godt humør
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En stilling på 37 timer, hvor du vil indgå i blandede vagtlag med fast weekendrul hver 3. weekend.
  • At du kan blive en del af vores afdeling, som sætter pris på fælleskab – både fagligt omkring vores patienter og med hinanden.
  • Mulighed for brede medicinske kompetencer i vores sengeafsnit

Vi søger dig, der:

  • Har et stærkt fagligt engagement og vil være med til at fortsætte vores gode arbejde og gøre en positiv forskel for vores patienter
  • Er teamplayer, men også trives med at tage ansvar og arbejde selvstændigt

Lidt om jobbet:
Som sygeplejerske i vores sengeafsnit får du en spændende og varieret arbejdsdag, hvor ingen dage er ens. Du vil være med til at sikre høj kvalitet i pleje og behandling og få mulighed for at udvikle dine kliniske færdigheder i et tæt samarbejde med kollegaer.

Vi har 23 senge, hvor vi primært behandler patienter med blodsygdomme og mave-tarmsygdomme. Dertil har vi gigt- og bindevæv, internmedicinske og infektionsmedicinske patienter. Du vil få erfaring med alt fra basal sygepleje til komplekse, langvarige indlæggelser, og du vil aldrig stå alene. Vores team arbejder tæt sammen og støtter hinanden i hverdagen.
Derudover har vi et stærkt tværfagligt samarbejde med lægerne, som er gode til at dele deres viden og erfaringer.

Når du har været ansat på vores sengeafsnit, er der også mulighed for at videreudvikle dig i ét af vores ambulatorier indenfor Mave- og Tarmsygdomme, Gigt- og Bindevævssygdomme eller Blodsygdomme. Dette giver dig mulighed for at specialisere dig i et af de områder, du finder mest spændende.

Vores introduktionsforløb består af:

  • 4-8 ugers introduktion, som struktureres efter dine individuelle behov. Som nyansat vil du indledningsvist blive introduceret i vores sengeafsnit, hvor du vil komme til at indgå som en fast del af teamet i en periode afhængig af din erfaring. Efterfølgende, når du er godt forankret i vores sengeafdeling, kan vi se muligheder for introduktion til at kunne varetage mere specialiserede funktioner i et af vores tre ambulatorier. Der er således stor mulighed for faglig udvikling og fordybelse i et af vores specialer, når du er klar til det.
  • MyMedCards som er en app, hvor du inden start i afdelingen kan lære os og vores specialer bedre at kende. Både forud for din første arbejdsdag og i de efterfølgende måneder, vil du løbende modtage informationer, som både fagligt og socialt klæder dig godt på til at blive en del af afdelingen. MyMedCards vil også være din faste følgesvend i hverdagen, som i form af digitale lommekort, genveje til instrukser og direkte adgang til vigtige telefonnumre vil gøre din dag nemmere.
  • Introduktion til afdelingens specialer gennem vores basisuddannelse som gennemføres inden for det første år.

Se vores video nedenfor, og bliv forhåbentlig mere nysgerrig på os.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores oversygeplejersker Lena Torsland Pedersen, 20152862, eller Majbrit Maria Nielsen, tlf. 21494599, for yderligere information.

Har du lyst til at komme på et besøg i afdelingen, så aftaler vi også gerne dette.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regioner og er omfattet af Ny Løn.

Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Din ansøgning stiles til oversygeplejerskerne Lena og Majbrit via elektronisk link.

Ansøgninger læses løbende, hvorfor ansættelsessamtaler vil blive løbende afviklet.

Er du klar til at tage udfordringen op og blive en del af vores team?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Afdeling: Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 14-02-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2725607//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.