Pædagogisk personale, der brænder for at arbejde med Sprogtrappen og Tryghedscirklen, til Børnegården Frederiksholm | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Pædagogisk personale, der brænder for at arbejde med Sprogtrappen og Tryghedscirklen, til Børnegården Frederiksholm
Som pædagogisk medarbejder i den integrerede institution Børnegården Frederiksholm er du med til at udvikle den pædagogiske praksis, og du har stor indflydelse på det daglige pædagogiske arbejde.
Hvorfor arbejder jeg her?
Her i Børnegården Frederiksholm er der mange spændende opgaver, hvor jeg får muligheden for at bruge mange af mine kompetencer, og opgaver, hvor jeg har medbestemmelse. I Børnegården er der gode muligheder for at udvikle sig fx gennem uddannelse og kurser. Det bedste og mest vigtigste er at være en del af barnets vigtigste år, være nysgerrig på børns trivsel og udvikling og have lyst til at arbejde pædagogisk. Den mulighed får man her i Frederiksholm, fortæller pædagog med ledelse Anne- Dorthe.
Vi tilbyder dig ledere og kollegaer, der
- tager det alvorligt, som barnet enten viser os eller fortæller os, og gennem handlig viser barnet, at vi er klar på positivt samspil
- bruger tid og energi på, at forældrene føler sig set og hørt, og oplever at blive inddraget som vigtige samarbejdspartnere
- har overblik, mod og kan rumme indsatser, krav og forventninger i henhold til den styrkede læreplan mv. og omsætte det til pædagogisk praksis
- kan reflektere over egen og andres praksis på en respektfuld måde og samarbejde om fælles løsninger
- kan adskille det private og professionelle rum, når vi er på arbejde
Vi leder efter dig, der
- er uddannet pædagog, pædagogisk assistent eller erfaren pædagogmedhjælper gerne med erfaring med arbejdet med børn og familier i udsatte positioner
- brænder for at arbejde med børn og familier i udsatte positioner, og give dem den bedste start på livet
- begejstres af de små vigtige skridt og det daglige mål om, at børnene har en god og lærerig hverdag, hvor de mødes af engagerede voksne, der ser dem og lader sig inspirere af dem
- er optaget af barnets sproglige udvikling og af børn, der udvikler venskaber og børnefælleskaber, opbygger selvværd og tager medbestemmelse til sig
I børnegården arbejder vi målrettet med udviklingen af vores pædagogiske praksis med fokus på
- fælles fagligt fundament og fælles børnesyn, hvor vi altid har fokus på barnets intention bag handlingen
- etablering af tydelige lærezoner og udvikling af børnenes legekompetencer ved at sætte ord på og deltage i legen
- Københavns Kommunes småbørnsløft, der omhandler mindre børnegrupper i børnehaven og hjemmebesøg i vuggestuen med fokus på modtagelsen af den nye familie
- vores arbejdsfællesskab og fokus på kerneopgaven
- hverdagsrutiner som læringsrum, dvs. sprog i hverdagen og trygge relationer mellem voksen og barn
- tværfagligt samarbejde med vores ressourceforum bestående af støttepædagoger, psykologer, talehørekonsulenter m.fl.
- mentorordning for nye medarbejdere, som sammen med ledelsen vil understøtte dig i at komme bedst muligt ind i vores pædagogiske arbejde
Børnegården Frederiksholm er en 0-6-års institution fordelt på fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi ligger i Sydhavnen tæt på grønne omgivelser og mulighed for gratis parkering. Børnegården er en del af Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge F, hvor kerneopgaven er at udvikle trygge, nysgerrige og livsduelige børn i tæt samarbejde med forældrene.
Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 35-37 timer om ugen og vores åbningstid er kl. 06-17.15. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
Du er velkommen til at kontakte pædagogisk leder Ditte Louise Schmidt på 21 30 42 66 eller pædagogisk leder Marlene Esmann på 23 36 14 64, hvis du har spørgsmål. Læs også mere om os på vores hjemmeside.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 26. januar 2025
Vi holder samtaler løbende.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: