Konsulent til spændende opgaver med værdiansættelse og finansiel modellering i PwC’s Valuation & Modelling- team
PwC - Revision | Rådgivning | Skat
Line of Service
Advisory
Industry/Sector
Not Applicable
Specialism
Deals
Management Level
Associate
Job Description & Summary
Vores team vokser hurtigt, og vi leder derfor efter nye kolleger, som sammen med os vil være med til at udvikle finansielle modeller og løse spændende opgaver inden for værdiansættelse. Vi søger nyuddannede eller dig med et par års erfaring, som har lyst til at blive en del af vores team i Hellerup eller Aarhus.
Valuation & Modelling
I vores afdeling, Valuation & Modelling, er vi 25 kollegaer placeret i både Hellerup og Aarhus. Vi er en del af et større Deals-fællesskab i PwC Danmark, som er med til at styrke vores position i markedet og samarbejde på tværs af Deals discipliner.
I Valuation & Modelling-teamet har vi fokus på værdiansættelse og udvikling af finansielle modeller for vores kunder. Vores klientportefølje spænder bredt fra SMV’er til store multinationale koncerner og private equity-fonde, og du kan derfor forvente at komme i berøring med mange sider af det danske og internationale erhvervsliv.
Dine arbejdsopgaver
Du vil hurtigt blive en del af teamet og være med til at skabe tillid hos vores kunder igennem dit arbejde med bl.a. værdiansættelse af virksomheder, købesumsallokering i forbindelse med virksomhedssammenlægninger (purchase price allocation) og værdiansættelse af incitamentsbaseret aflønning.
Endvidere kommer du til at arbejde med finansiel modellering i Excel, herunder udvikling af skræddersyede forecast- og værdiansættelsesmodeller for vores kunder. Vores finansielle modeller bruges ofte i forbindelse med gennemførelse af M&A-transaktioner eller som del af beslutningsgrundlaget for større strategiske investeringer. Nye trends inden for big data og visualisering spiller en stadig større rolle, og dette er naturligvis også noget, vi har fokus på.
Fællesskab og udvikling i fokus
Det er vigtigt for os at skabe de mest udviklende og fleksible rammer for alle, der gør karriere hos os. Som ny PwC’er får du en Career Coach, som følger din personlige- og faglige udvikling tæt. Igennem jeres løbende dialog og 1:1 møder sikrer I et balanceret karriere- og udviklingsforløb, hvor dine kompetencer bliver brugt på bedst mulig vis på relevante projekter, men samtidig er tilpasset til dine personlige behov.
Du bliver en del af Deals-afdelingen, der tæller mere end 100 passionerede medarbejdere. Her arbejder vi et åbent og inspirerende miljø, hvor du vil få et stort netværk og gode relationer til de øvrige teams, der også arbejder med transaktionsorienteret rådgivning.
Er det dig, vi mangler i vores team?
For at få succes i denne rolle, ser vi gerne, at du har lyst til at lære og går nysgerrigt til værks i nye opgaver og situationer. Samtidig brænder du for at gøre en forskel i samarbejdet med dine kollegaer og over for vores kunder. Derudover, håber vi, at du kan se dig selv i nedenstående:
- Du er nyuddannet eller har 1-2 års erfaring
- Du har en økonomisk kandidatuddannelse som eksempelvis cand.merc., cand.oecon. eller cand.polit.
- Du har flair for Excel og lignende værktøjer
- Du bliver grebet af spændende finansielle problemstillinger
- Du er ansvarsbevidst og serviceminded
- Du er i stand til proaktivt og selvstændigt at arbejde med vores opgaver.
- Du er flydende i dansk og engelsk i såvel skrift som tale
Til alt det, du er. Og alt det, du kan blive.
Som en del af PwC er du både en del af en markedssucces og et sted, der er rart at være. Det er i samspillet mellem de to, at tilliden opstår, at karrieren udvikler sig, og hvor du og dine kolleger er med til at finde løsninger for erhvervslivet og for det samfund, vi alle sammen er en del af. Det er derfor, vi siger: Succes skaber vi sammen.
Vil du være en del af vores stærke fællesskab?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via linket øverst på siden. Du bedes angive din ønskede kontorlokation i din ansøgning. Du er mere end velkommen til at kontakte Christoffer Gundelach på +45 2633 6900, hvis du er blevet nysgerrig på jobbet eller har nogle spørgsmål.
Husk at søge inden 28. februar 2025
Vi forestiller os, at din første arbejdsdag bliver snarest muligt.
Education (if blank, degree and/or field of study not specified)
Degrees/Field of Study required:
Degrees/Field of Study preferred:
Certifications (if blank, certifications not specified)
Required Skills
Optional Skills
Accepting Feedback, Accepting Feedback, Active Listening, AI Interaction, Alteryx (Automation Platform), Asset Valuation, Balance Sheet Analysis, Business Valuations, Business Value Analysis, Capital Modeling, Communication, Corporate Finance, Deal Structures, Derivative Valuation, Disputed / Distressed Valuation, Emotional Regulation, Empathy, Financial Advising, Financial Literacy, Financial Modeling, Financial Need Analysis, Financial Regulation, Financial Review, Financial Statement Modeling, Financial Transactions {+ 32 more}
Desired Languages (If blank, desired languages not specified)
Travel Requirements
Not Specified
Available for Work Visa Sponsorship?
No
Government Clearance Required?
No
Job Posting End Date
March 1, 2025
Location: Hellerup - Strandvejen 44
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: