Sygeplejerske søges til Ringsted Kommunes Hjemmepleje, hvor medbestemmelse, kvalitet og kompetenceudvikling er en del af dagligdagen
Ringsted Kommune
Social- og Sundhedscenter , Hjemmeplejen
Motiveres du af at gøre en forskel for vores borgere, og har du lyst og evner til at indgå i et tæt tværgående samarbejde med de øvrige medarbejdere? Brænder du for medbestemmelse på eget arbejde, og sætter du kvalitetsarbejde højt, så er det dig vi søger. Du bliver en del af vores lokalteam, som arbejder med medbestemmelse i forhold til opgaver og vagtplan.
Hvad kommer du til at lave?
Du kommer til at være tovholder for borgerforløb, og du får ansvaret for planlægning af alle de sygeplejefaglige opgaver, som borgeren er visiteret til. Du skal lede og koordineresygeplejen i et tæt samarbejde med de øvrige ansatte i hjemmeplejen. Det kræver, at du formår at se borgerens behov i et samlet perspektiv. Du skal bidrage til at kvalitetssikre og udvikle sygeplejen sammen med dine kolleger og vores sygeplejefaglige ledelse. Sygeplejerskerne i Ringsted Kommune er selvvisiterende.
Hvem er du?
Vi forventer, at du er engageret i sygeplejefaglige opgaver, og bliver motiveret af personlige og faglige udviklingsmuligheder. Du har overblik og kan prioritere dine opgaver. Du får en bred kontaktflade, så gode samarbejdsevner, koordineringsevner og ikke mindst et imødekommende væsen står højt på vores ønskeliste. Vi har også et ønske om, at du sætter din egen personlige og faglige udvikling højt. Vi søger med andre ord en ny kollega, som trives med åben og ærlig kommunikation, og som kan lide at smitte sine omgivelser med godt humør.
Hvem er vi?
Vi brænder for at løse opgaverne til alles tilfredshed og ikke mindst for vores borgere. Vi har en stor fleksibilitet og tager hensyn til hinandens vilkår. Stillingen er en dagvagtstilling på 32-37 timer pr. uge eller efter aftale, og der er weekendvagt hver 4. weekend. Vi går meget op i daglig dialog, og vi har generelt rummelighed og vilje til at finde løsninger.
Du kan læse meget mere om os her.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 26. februar.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesform
Fastansat
Arbejdstid
Fuldtid
Startdato
1. april 2025
Antal ledige stillinger
1
Beskæftigelsesgrad
32-37 timer
By
Ringsted
Region
Sjælland
Land
Danmark
Referencenummer
2025/16
Kontakt
- Tini Bettina Søndergaard Wehlast, +4541875735
Publiceret
13.01.2025
Sidste ansøgningsdag
19.02.2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: