Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog med stærke empatiske evner og interesse for kommunikation til Følstruphusene

Hillerød Kommune



Ansøgningsfrist d. 27. januar 2025

Hus A på Følstruphusene i Nødebo danner rammen for syv voksne borgeres hjem og liv – borgere med varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Du vil møde borgere som sidder i kørestol, nogle er dårligt gående og andre er fuldt mobile og fysisk aktive. Alle borgere har udfordringer som kræver noget særligt af os – og af dig.

Forudsigelighed, visuel struktureret pædagogik og kommunikation er nøglebegreber for os, og værktøjer som MemoAssist og KnowMe er ofte er i brug. Vi arbejder især med begreber som arousal/vågenhed, sanseintegration og sansestimuli – begreber fra de nederste domæner i den kognitive pyramide (en neuropædagogisk tilgang). For praksis betyder det, at vi har et særligt fokus på at arbejde med borgernes sanser – f.eks. gennem brug af Virtual Reality, forskellige former for massage, ture i skoven m.m.

Her kan du læse om, hvordan vi også arbejder med disse begreber – og trivselsfremme - i forbindelse med vores VR-projekt.

Fra februar 2025 til juni 2025 har vi et Husforløb, hvor vi skal blive dygtige til Intensive Interaction med en underviser udefra. Dette er en specialpædagogisk tilgang (særligt egnede for mennesker med autisme, multiple funktionsnedsættelser og intellektuelt handicappede), der fokuserer på kommunikation og samspil gennem brug af krop, bevægelse og stemme. Tilgangen bidrager til en forståelse af kommunikation, hvor det afgørende er relation, tilhørsforhold, udvikling og trivsel. Forløbet skal give både teoretisk forståelse for og praktiske færdigheder i at bruge Intensive Interaction i Hus A. Størstedelen af undervisningen vil foregå i praksis sammen med borgerne, og vil blive filmet til fælles læring, refleksion og eventuelt vidensdeling med resten af Bocentret. Du kan læse mere om tilgangen her – Forside - Intensive Interaction Danmark.

Omsorgsopgaven – at modtage hjælp til personlig pleje og hygiejne – er vigtig for borgerne, så det skal du kunne gå til med stor indlevelse, høj grad af etik og værdighed og være personligt afklaret omkring disse ting. Flere borgere kræver ofte at blive liftet, hvilket du vil blive oplært i, hvis du ikke allerede har øvelse i det.
Ud over borgerne, vil du i Hus A møde en god personalegruppe, som glæder sig til nye kolleger og står klar med åbne arme – samarbejdet er i højsæde J. Vi tager hensyn til hinanden i planlægning og varetagelse af dagens opgaver og støtter og hjælper hinanden. Vi bruger hver vores faglighed til at bidrage til livsglæden og livskvaliteten – vi tror på, at det er forudsætning for udvikling.

Vi arbejder systematisk med borgernes indsatsmål, med faglige metoder og dokumentation, og med hver vores faglighed er vi fælles om kerneopgaven. Det betyder, at uanset hvilken faglig baggrund man har, så deles vi om de samme opgaver.

Og hvad er så kerneopgaven?

  • Først og væsentligt er det grundlæggende samvær med borgerne, når der skal gives omsorg og pleje.
  • Vedligehold og udvikling af borgernes færdigheder.
  • Kontaktpersonansvar for den social- og sundhedsfaglige indsats, administration og praktiske opgaver.
  • Totalkommunikation med borgerne – også med velfærdsteknologiske hjælpemidler (f.eks. KnowMe).
  • Systematisk dokumentation af den faglige indsats.

Vi forventer, at du

  • Er uddannet pædagog OG kan kombinere pædagogik med pleje.
  • Kan bruge din specielle faglighed i det nære udviklingsarbejde og holde det vigtige fokus på borgernes behov, samt udvikling og vedligehold af borgernes færdigheder.
  • Bidrager med din faglige viden til at skabe bedste muligheder for livskvalitet og udvikling for borgerne – og har lyst til at sætte ord på, hvorfor du gør som du gør til vidensdeling og inspiration for os andre.
  • Møder borgerne med empati, respekt, etik og anerkendelse for deres individuelle personligheder og integritet – og har stærke empatiske evner.

Vi tilbyder dig

  • At samarbejde med en gruppe borgere med særlige behov, der dagligt beriger og udfordrer os.
  • At samarbejde med kollegaer og ledere med fokus på løbende faglig sparring og med hjertet på rette sted.
  • Løbende ekstern supervision.
  • En arbejdsplads hvor temaer som etisk sprogbrug og selvbestemmelse bliver taget alvorligt.
  • En arbejdsplads hvor neuropædagogik gøres håndgribeligt – du får f.eks. dit eget eksemplar af vores faglige katalog.
  • En åbenhed overfor at afprøve nyt – som fx VR-briller, KnowMe eller Intensive Interaction.
  • Gode mulighed for at sætte dét, du kan i spil, tilegne dig nye færdigheder (måske bliver du grebet af Virtual Reality eller Internsiv Interaction?) og fremadrettet være med til at præge udviklingen i Bocentret.

Hvor og hvornår
Der er skiftende arbejdstider med arbejde hver anden weekend og på helligdagene.
Arbejdstiden ligger mellem 7.15 og 23.00.

Følstruphusene ligger meget smukt i Nødebo på bredden af Esrum Sø, ca. 7 km fra Hillerød.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Er det dig?
Kan du se dig selv i alt dette - så søg flere oplysninger på vores hjemmeside.

Har du yderligere spørgsmål, kan du ringe til afdelingsleder Kirsten Ryborg Jensen på telefon 72 32 60 09.

Ansøgningsfrist
27. januar 2025.
Samtaler bliver afholdt løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Ansøgningsfrist
27. januar 2025

Tiltrædelse
1. april 2025

Kontakt
Afdelingsleder Kirsten Ryborg Jensen, telefon 72 32 60 09

Arbejdssted
Bocenter for unge og voksne - Følstruphusene

Ansættelsesforhold
37 timer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hillerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hillerød Kommune

Hovedkontor: Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2726034//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.