Center for Livskvalitet søger 2 Gerontopsykologer
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Har du lyst til at indgå i et højt specialiseret center, der gennem eksistentielle samtaler med ældre forbedrer deres livskvalitet? Brænder du for at bidrage til udviklingen af psykologtilbud til ældre?
- Så kan du være præcis en af de 2 psykologer, vi søger til jobbet.
- Vi søger 1 til en fast stilling med start den 1/3 2025 og 1 til et barselsvikariat med start den 1/4 2025.
Center for Livskvalitet i Folkesundhed Aarhus tilbyder psykologsamtaler til ældre borgere i Aarhus kommune. Vi tilbyder psykologsamtaler, hvor borgere kan få hjælp til at håndtere en aktuel psykisk belastning. Samtalerne finder som regel sted i borgerens eget hjem – og tilbuddet er gratis. Formålet med samtalerne er at fremme borgerens trivsel og livskvalitet i en periode af livet, hvor tilværelsen kan være svær.
Tilbuddet er til borgere, som enten bor på plejehjem, modtager hjemmehjælp, er henvist via forebyggelseskonsulenterne eller modtager ydelser via Sundhedsenheden.
At blive ældre kan være forbundet med særlige udfordringer i tilværelsen. Det kan være, at man oplever livsfortrydelse, ensomhed, dårligt helbred, smerter, dødsfald i nærmeste omgangskreds, eller at man har tanker om livets afslutning og døden. Disse er bare nogle af de mange vilkår, der kan nedsætte trivsel og livskvalitet.
Gennem eksistentielle samtaler arbejder vi i fællesskab med borgeren på at finde nye måder, hvorpå man kan forstå og håndtere sine udfordringer. Målet er det bedst mulige fysiske, psykiske og sociale funktionsniveau for den enkelte borger, samt en højere grad af trivsel og livskvalitet. Foruden det terapeutiske fokus arbejder vi altid ud fra en helhedsvurdering, som i komplekse forløb kan nødvendiggøre et udredende fokus på eksempelvis neurologiske tilstande eller følgevirkninger af medicin, samt tværfagligt samarbejde med andre relevante indsatser.
I Center for Livskvalitet vil du indgå i et team sammen med fire øvrige gerontopsykologer. En væsentlig forudsætning for vores succes med at give psykologhjælp til ældre borgere er, at centrets arbejde er baseret på såvel gerontopsykologisk evidens som god klinisk praksis. Samspillet herimellem er afgørende. Psykologerne i teamet modtager relevant supervision til at understøtte praksis og kompetenceudvikling.
Din profil:
Vi søger en ny kollega der:
•Er uddannet cand.psych.
•Har indgående kendskab til såvel den normale og patologiske aldringspsykologi
•Har kendskab til og gerne erfaring fra den danske ældresektor
•Har praksiserfaring med gerontopsykologiske problemstillinger - og lyst til at arbejde i det praksisfelt
•Har praksiserfaring med eller interesse for at arbejde rehabiliterende gennem eksistentielle samtaler med ældre
•Har lyst til at indgå i et team sammen med fire dedikerede gerontopsykologer, der sammen arbejder for at gøre en forskel for borgerne. Sammen bringer vi vores faglighed i spil til glæde og gavn for de ældre i Aarhus kommune
•Du skal være indstillet på at dække et større geografisk område i hele Aarhus kommune, så kørekort er ønskeligt.
Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder en spændende stilling, hvor to dage sjældent er ens, og med stor frihed til selv at udfylde rammerne. Vi tilbyder en plads i et team med fokus på faglig sparring og daglig arbejdsglæde.
Tør du tænke utraditionelt for at nå i mål, hilser vi også meget gerne nye ideer velkomne.
Læs mere om Center for Livskvalitet her: Psykologsamtaler til ældre
Om afdelingen:
I Folkesundhed Aarhus i FrydenlundHUSET arbejder vi for at afhjælpe de største sundhedsudfordringer i Aarhus og for at mindske den sociale ulighed i sundhed. Vi er med til at understøtte at Aarhus skal være en by, hvor alle borgerne trives, er sunde og hvor fællesskaber er for alle.
Du bliver en del af en stærk tværfaglig afdeling, hvor vi sætter kerneopgaven i centrum og vægter det kollegiale samarbejde og fællesskab højt
Du får:
Et fagligt spændende arbejdssted med mange forskellige faggrupper og i en magistratsafdeling, der arbejder med sundhed på tværs af forvaltningsområder og sektorer. Læs mere om afdelingen her: FrydenlundHUSET
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingerne ønskes tiltrådt henholdsvis den 1/3 2025 og den 1/4 2025. Stillingen med tiltrædelse den 1/3 2025 er en fast stilling. Stillingen med tiltrædelse den 1/4 2025 er et barselsvikariat.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Ugentligt timetal: 37 timer.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Anne Cecilie Juul Johansen, 41872599, [email protected].
Ansøgning:
Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 26/1 2025.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 29/1 2025.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Folkesundhed Aarhus FrydenlundHUSET
Ansøgningsfrist: 26 January 2025
Placering: Høgevej 27K, 8210, Aarhus V, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: