Forretningskonsulenter til IT og digitalisering der gør en forskel
FOA
FOA søger to engagerede forretningskonsulenter, der vil være med til at drive den digitale udvikling af vores a-kasse og levere løsninger, der gør en forskel for medlemmerne.
IT og digitalisering er en væsentlig brik i FOAs ambition om at sikre de bedste vilkår for vores medlemmer både i forhold til at understøtte god service og sikre de rette ydelser.
Som IT-forretningskonsulent fungerer du som brobygger mellem forretning og IT, hvor du omsætter lovkrav og forretningens behov til udviklerne, der udvikler IT-løsningerne. Dine konkrete opgaver vil blandt andet være at planlægge, koordinere og gennemføre analyseaktiviteter, formulere kravspecifikationer, udarbejde løsningsdesigns, gennemføre test og yde support.
Du kommer til at spille en aktiv rolle i arbejdet med digitalisering og automatisering af sagsbehandlingsprocesser. Og får en betydningsfuld rolle i at være med til at udvikle og fremtidssikre det fagsystem, som anvendes af FOAs sagsbehandlere.
Du kommer til at indgå i et af vores agile teams, hvor du vil deltage i alle faser af IT-udviklingen i et tæt samarbejde med kolleger i teamet og organisationens brugere.
Din baggrund er en af følgende
Du har erfaring indenfor a-kasse-, DFDG-, forsikrings-, bank-, skatte-området eller tilsvarende. Her har du har opbygget erfaring med at omsætte lovgivning til forretningslogik og/eller løse komplicerede problemstillinger og har gode ideer til yderligere digitalisering og automatisering.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til metoder/værktøjer inden for forretningsudvikling fx procesoptimering, brugerinddragelse, kravspecifikationer, user-stories, use-cases og test evt. med en testcertificering.
Som person
Du er god til at danne dig et overblik og arbejder struktureret og analytisk. Du er en holdspiller, der tager ansvar og ejerskab for både dine egne og teamets opgaver. Du følger opgaverne til ende og er samtidig god til at dokumentere og videndele.
Det er vigtigt, at du har evnen til at være fleksibel i samarbejdsrelationer og har en åben og præcis kommunikation, hvor du mestrer at formidle fagligt relevant viden til forskellige målgrupper. Samtidig er det vigtigt, at du kan tilpasse dig nye opgaver, krav, processer og forventninger og generelt reflekterer over egen praksis.
Vi tilbyder
Som forretningskonsulent i FOA IT vil du blive en del af en ambitiøs afdeling med højt til loftet, stor faglighed og plads til kollegialt, socialt samvær. Afdelingen står for udvikling, servicering og vedligeholdelse af IT til forbundshuset, vores 31 lokale fagforeninger og a-kassen. Vi er ca. 75 medarbejdere fordelt på udviklere, forretningskonsulenter, arkitekter, projektledere, driftsteknikere, supportere og ledere.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende intern overenskomst med mulighed for tillæg for relevante kvalifikationer. Der er tilknyttet pensionsordning på 14 %, et ferietillæg på 3 %, og man optjener syv ugers ferie efter et års ansættelse. Endvidere har vi massageordning/fysioterapi, motionskælder samt forskellige personaleforeninger. Derudover er der gode muligheder for løbende efteruddannelse.
Du kan høre mere om jobbet hos Imigjil Sejfuli (Teamleder) på tlf. 29 78 64 77 eller Mette Damm Sørensen (Sektionsleder - IT-Udvikling) på tlf. 53 53 67 96. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender via FOAs elektroniske rekrutteringssystem senest 2. februar 2025. Samtaler afholdes løbende.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: