Få opslag som dette inden alle andre

IT security specialist

LB Forsikring A/S



Vil du gerne forandre og være noget særligt for andre? Som medarbejder i LB får du mere substans i dit job, hvor vilkår, goder og fleksibilitet gavner det hele menneske. Hos LB Forsikring lægger vi sjæl i arbejdet, og vi møder medlemmer, kolleger og omverden med skærpet sans. Du bliver en del af et medlemsejet fællesskab, hvor vi er der for hinanden. Vi deler også målet om at gøre forsikring overflødig.

Lyder de her opgaver som noget for dig?
Som IT security specialist er du en del af teamet i IT Teknologi & Infrastruktur. Vi er 25 kolleger og vores opgave er, at yde 1. og 2. level support til medarbejderne, drift, monitorering og udvikling af den samlede infrastruktur, som omfatter både Windows VM’er og containere på Kubernetes, og endelig sørger vi for automatisering og styring af softwareleverancer vha. Azure DevOps og Octopus.

Som IT Security Specialist bliver du en central person i arbejdet med at beskytte LB’s tekniske infrastruktur og data i en verden med konstant udvikling af trusselsbilledet. Du vil være en integreret del af et team, der arbejder målrettet med at sikre den operationelle sikkerhed og sikre compliance i både on-premise og cloud-baserede miljøer.

Du vil skulle håndtere de kontinuerlige og komplekse krav til IT-sikkerhed og samtidig få muligheden for at bidrage til modningen og professionaliseringen af sikkerhedsniveauet. Samarbejde og sparring med dygtige kollegaer bliver en central del af din hverdag, hvor vi sammen løfter sikkerheden til et endnu højere niveau. Dette er en unik mulighed for dig, der finder det spændende at arbejde med den nyeste teknologi og bidrage til en organisation i rivende udvikling.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads, hvor du både kan udvikle dine tekniske færdigheder og få ansvar for at definere fremtidens sikkerhedsløsninger – alt sammen i tæt samarbejde med et erfarent og engageret team og med mulighed for personlig og faglig udvikling.

Dine væsentligste opgaver i stillingen vil være:

  • Implementering og opretholdelse af sikkerhedspolitikker og procedurer
  • Overvågning og analyse af sikkerhedssystemer og platforme
  • Risikovurderinger i samarbejde med Informationssikkerhed
  • Håndtering af sikkerhedshændelser i samarbejde med resten af teamet
  • Udarbejdelse og implementering af nye sikkerhedssystemer og teknologier
  • Træning og vejledning af medarbejdere
  • Compliance ift. regulering og standarder

Vil du være en del af vores fællesskab?
Vi ønsker, at du trives, og at vi når vores mål sammen. Derfor kigger vi blandt andet på, om du har følgende personlige og faglige færdigheder til jobbet.

  • At du har god forståelse for sikkerhedsprincipper, teknologier og lovmæssige regler på området herunder brug af privat og public cloud
  • At du har en pragmatisk og praksisnær tilgang til teoretiske rammeværk såsom ISO 27001+02 eller NIST Cybersecurity framework
  • At du har en metodisk og struktureret tilgang til dine opgaver og færdigheder indenfor problemløsning og kommunikation
  • At du trives med at arbejde sammen med mange forskellige typer af interessenter
  • At du kan balancere indsatser omkring sikkerhed og compliance samtidig med, at forretningen får det forventede udbytte af investeringerne og ikke bliver forhindrede i udviklingen af produkter og services til medlemmerne

Se, hvad dine kommende kolleger siger om LB
Vi skal være modige i vores udvikling – men også i vores forankring. Det er både vigtigt, at vi hele tiden er i bevægelse, og at de ting, vi sætter i gang, kommer ud og bliver forankret. Det er noget, vi er sammen om. Vi skal have hele sjælen med i det, vi gør, og holde fast i det, vi tror på.

Det er rigtig meget LB at være der for andre. Fællesskabet er en del af vores fælles sjæl. Det fede ved det er, at det ikke kun gælder for os som medarbejdere. Medlemmerne støtter jo også op om hinanden ved at tilvælge dækninger.

De fleste vil sige, at vores arbejde handler mere om fakta end om sanser. Det er også rigtigt i den tekniske problemløsning. Det kræver til gengæld sans for både forretningen og for andre, når der skal vælges, hvad vi løser først, og hvor langt, vi går. Du skal kunne skabe forståelse for, at vi ikke løser hele problemet, fordi det bliver meget dyrere og tager længere tid at løse det sidste.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Afdeling: Teknisk sikkerhed

Ansøgningsfrist: 02 February 2025

Placering: Amerika Plads, 15, 2100, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos LB Forsikring A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


LB Forsikring A/S

Hovedkontor: Amerika Plads 15,, 2100 København Ø

LB Forsikring er et medlemsejet forsikringsaktieselskab, der består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring, Bauta Forsikring og LB Forsikring til PFA. Til sammen er vi lidt over 400.000 medlemmer, som er sammen om at sikre hinanden. Det er grunden til, at vi kalder LB Forsikring for et forsikringsfællesskab.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2726322//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.