Fritidscenter Vanløse søger en pædagog med buskørekort til tværgående stilling i fritidscentret | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Fritidscenter Vanløse søger en pædagog med buskørekort til tværgående stilling i fritidscentret
Vi søger en pædagog med buskørekort til tværgående stilling i fritidscentret.
Du skal være med til at gøre en forskel
Vi søger en voksen, moden og kompetent pædagog m/k til at varetage den tværgående buskørsel.
Du skal være omstillingsparat, professionel og alsidig.
Som pædagog i Fritidscenter Vanløse forventer vi, at du
- er meget tydelig
- tager meget initiativ
- har erfaring fra lignende job
- er sikker i din pædagogiske praksis
- kan planlægge og udføre aktiviteter ud af huset til glæde for vores børn
- er en holdspiller og ser det, vi kan sammen, som en styrke
- er i stand til at varetage den beskrevne funktion, men også andre ansvarsområder
Vi forventer også, at du
- kan bruge fritidscentrets busser i dit pædagogiske virke
- kan arbejde om aftenen
- har en tydelig profil i arbejdet med børn og unge
- kan se fordelene i at tage på koloni med overnatninger
- forstår værdien af et stærkt forældresamarbejde
- har overblik og situationsfornemmelse
- er loyal overfor beslutninger
- er moden, mødestabil og ansvarsbevidst, og har en høj arbejdsmoral
- kan bruge it på brugerniveau
Du vil møde fagligt velfunderede og velfungerende personalegrupper i faglig udvikling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på samarbejdet og dagligdagen.
Vi kan tilbyde en arbejdsplads, der har fokus på
- fælles faglig læring på tværs af fritidscentret
- medarbejdertrivsel i aldersblandede personalegrupper, der sætter pris på hinandens selskab og forskelligheder
- tydelig ledelse og kommunikation, så vi kender hinandens forventninger, ønsker og ambitioner
Fritidscenter Vanløse er et kommunalt fritidscenter med otte afdelinger fordelt ved tre folkeskoler i Vanløse. Der er indskrevet ca. 1100 børn i fritidsklubben og 400 unge i ungeværket.
Afdelingerne i Fritidscenter Vanløse har hver deres matrikel, men deler et fælles værdigrundlag og vision.
I Fritidscenter Vanløse er vi anerkendende og har fokus på inkluderende pædagogik. Vores mål er, at kvaliteten i institutionerne er høj. Alle børn og unge skal have et trygt og sikkert udviklingsmiljø med fokus på trivsel og læring, hvor sammenhænge og overgange er et vigtigt parameter. Vi vægter ligeværdighed og gensidig respekt.
Vil du vide mere
Er du interesseret i at vide mere om os, inden du søger stillingen, så er du meget velkommen til at besøge vores hjemmeside www.fc-vanloese.kk.dk eller kontakte pædagogisk leder Henrik Bachmann på 29 12 47 33, der vil ikke være mulighed for at besøge institutionen, da stillingen ikke har fast tilhørsforhold til en matrikel
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på fire timer om ugen med tiltrædelse senest den 1. februar 2025.
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.
Søg via linket senest fredag den 31. januar 2025
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler løbende.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: