Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsstillinger i Laboratorieenheden - Patologi, Regionshospitalet Randers.

Region Midtjylland



Kan du lide at fordybe dig, knække en diagnostisk nød og være med til at stille de diagnoser, som mange kliniske beslutninger baserer sig på? Så kan det være at du skal prøve specialet Patologisk Anatomi og Cytologi!

Vi tilbyder 1-2 stillinger som læge trin 1 i klassificeret introduktionsstilling til specialet Patologisk Anatomi og Cytologi. Stillingerne er ledige til besættelse i foråret 2025 efter nærmere aftale.

Dine kvalifikationer
Du skal have interesse for det parakliniske felt og være nysgerrig på Patologisk Anatomi og Cytologi. Du skal have vilje til at træffe selvstændige beslutninger og kunne bevare overblikket ved komplekse problemstillinger. Du skal have gode samarbejdsevner og gode kommunikative evner, dvs. være god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt.

Afdelingen
Laboratorieenheden, Regionshospitalet Randers er en afdeling, der består af både Blodprøver og Biokemi, og Patologi.

Laboratorieenheden - Patologi betjener Regionshospitalerne Randers og Horsens samt Sundhedshuset i Grenå samt mange praktiserende læger og speciallæger i den østlige del af Region Midt.

Vi er i alt ca. 130 ansatte i Laboratorieenheden, heraf er der ca. 45 ansatte i Patologi med 2 overlæger, 2 afdelingslæger, 4 uddannelseslæger samt 6 overlægekonsulenter. Vi arbejder alle på at servicere vores rekvirenter med diagnostik af højeste faglige kvalitet til gavn for patienterne.

Vores primære arbejdsområder er diagnostik af maligne og benigne sygdomme inden for gynækologi, gastroenterologi og dermatologi. Afdelingen modtager talrige vævsprøver hidrørende screeningsprogrammet mod tarmkræft, og har centerfunktion for undersøgelse af tarmresektater med coloncancer. Afdelingen har regionsfunktion for screening mod livsmoderhalskræft.

Vi har en årsproduktion på cirka 30.000 histologiske prøver, ca. 1500 non-gynækologiske cytologiprøver og ca. 100.000 cervixcytologiske prøver.

Vores produktion indenfor histologi indscannes; derfor arbejde vi med mikroskopi digitalt.

Afdelingen prioriterer uddannelse, vejledning og undervisning højt. Afdelingen har haft inspektorbesøg i november 2023. Se Inspektorrapporten her: https://www.sst.dk/da/-/media/Inspektorrapporter/Nord/Regionshospitalet-Randers/Patologi/Inspektorrapport-091123.ashx

Stillingen:
Stillingen byder på en varieret hverdag med både praktisk og teoretisk arbejde og god mulighed for at erhverve færdigheder inden for makroskopisk og mikroskopisk diagnostik af vævsprøver på højt fagligt niveau, i et godt og trygt læringsmiljø med gode muligheder for vejledning og tæt supervision.

Der vil være gode muligheder for relevant kursusdeltagelse, forskning og fokuseret ophold på andre afdelinger samt også mulighed for at snuse til specialet Biokemi.

Stillingerne er klassificerede 12 måneders tidsbegrænsede ansættelser, og er fuldtidsstillinger på 37 timer og vagtfri.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem YL og Danske Regioner. Ansættelsen er betinget af godkendt KBU-forløb og Autorisation til selvstændigt virke.

Uddannelsesprogrammet for Introduktionsstillingen finder du på Videreuddannelsesregion Nords hjemmeside.
https://www.videreuddannelsen-nord.dk/introduktionsuddannelse/specialer/Patologisk-anatomi-og-cytologi/uddannelsesprogrammer/

Om den lægefaglige uddannelse på Laboratorieenheden - Patologi, Regionshospitalet Randers:

https://www.fagperson.regionshospitalet-randers.dk/job-uddannelse/uddannelse/oversigt-over-uddannelser/lage-postgraduat/uddannelsesgivende-afdelinger/patologi/

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsledelsen og du er også velkommen til at besøge afdelingen inden du sender din ansøgning.

Kontakt:

Cheflæge Parag Dabir på Tlf. 7842 2305 eller E-mail [email protected]

Ansøgningsfrist: fredag d. 21. februar 2025 kl. 12.00. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Ansøgningen skal sendes via link ”Søg job/Send ansøgning”.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Laboratorieenheden - Patologi

Ansøgningsfrist: 21 February 2025

Placering: Skovlyvej 1, 8930, Randers NØ

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2726493//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.