Nyder du mindre børnefællesskaber og at få pulsen op sammen med børnene?
Aalborg Kommune
Nyder du mindre børnefællesskaber og at få pulsen op sammen med børnene?
Del jobopslag ved at kopiere linket
Ja, så er det dig, vi mangler i vores skønne, nyrenoverede børnehave i Ferslev!
Børnehaven Rævedalsvej, Dagtilbud Svenstrup søger en pædagog, 37 timer hurtigst muligt eller pr. 1. april 2025.
Om os:
Børnehaven Rævedalsvej er normeret til 40 børn og ligger i det dejligste naturskønne område i Ferslev. Vi samarbejder tæt med forældre, dagplejer, skolen, tværprofessionelt og lokalmiljøet.
Vi arbejder funktionsopdelt og er alle ugens 5 dage opdelt i mindre grupper med fastlagte pædagogiske aktiviteter. Derved er vi sammen med alle børnehavens herlige børn på skift i løbet af ugen.
Vi søger en kollega:
- Der sammen med børnene prioriterer krop og bevægelse i dagligdags aktiviteter – og det sker såvel ude på vores skønne legeplads som inde i vores motorikrum.
- Der understøtter børnenes deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne gennem tilrettelagte, differentierede små læringsmiljøer alle ugens dage.
- Der arbejder og ser sig selv i et forpligtende samarbejde med hele personalet på Rævedalsvej.
- Der brænder for at have den bedste dag sammen med de 3-6-årige.
- Der ser forældresamarbejde og inddragelse som en vigtig forudsætning for barnets trivsel.
- Der er initiativrig, positiv og nysgerrig, naturligvis med respekt og loyalitet i forhold til læreplanen og børnehavens kultur.
I vores hverdag har vi fokus på:
- At understøtte børns leg og betydningen for barnets oplevelse af fællesskabet heri.
- At et forpligtende samarbejde, respekt, kommunikation, høj faglighed og humor er udgangspunkt for vores arbejde.
- At de små daglige læringsmiljøer har betydning for barnets udvikling og trivsel sammen med engagerede, nærværende voksne.
- At inddrage barnets stemme og være nysgerrig på barnets mangfoldige initiativer.
Du kan læse mere om børnehaven på Børnehaven Rævedalsvejs hjemmeside: https://boernehavenraevedalsvej.aula.dk/
Børnene kunne godt tænke sig at vide:
- Hvad vil du allerhelst lave sammen med dem?
- Hvad gør netop dig til den herligste, kærligste og sjoveste voksen?
Vi er optaget af:
- Et fagligt arbejdsfællesskab, hvor opgaverne drøftes og løftes sammen.
- At forblive dygtige, engagerede og stabile kollegaer, som hver dag ”brænder for” at gøre en forskel.
- At alle tager ansvar og har medindflydelse i dagligdagens beslutninger og aktiviteter.
- En hverdag, hvor der arbejdes didaktisk i interaktionen med børnene i mindre læringsmiljøer.
- At arbejde på tværs af vores to stuer og skabe relationer børnene imellem.
Er du interesseret i yderligere information vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Pia Meling på tlf. 25207569.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er omfattet af overenskomst, lokal løndannelse og udgangspunkt i grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Ansøgningsfrist: 3. februar kl. 12.00
Vi tilstræber at besætte stillingen til den 1. april, eller hurtigst muligt og indkaldelse til samtale vil ske via mail/telefon. Stillingen vil dog være opslået, indtil vi har fundet det rigtige match mellem kandidat og stillingen. Til samtalen vil vi bl.a. bede dig om at forholde dig til en case, som du i så fald vil høre mere om.
Samtalerne vil finde sted i Børnehaven Svanereden, Svanereden 4, 9230 Svenstrup den 12/2 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig, så send endelig en ansøgning. Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” og udfylder den fremkomne formular. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning, CV og udtalelser.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
03.02.2025
Kontaktperson
Pia Meling Christensen
Stillingskategori
Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: