Få opslag som dette inden alle andre

Er du nyuddannet sygeplejerske, og er du nysgerrig på sygeplejen på tværs af sektorerne?

Region Hovedstaden



Er du nyuddannet sygeplejerske, og er du nysgerrig på sygeplejen på tværs af sektorerne?
Så søger vi sygeplejersker til
Tværsektoriel-, Udviklings- og Kompetencestilling Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital, og Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering
Er du nyuddannet sygeplejerske, og drømmer du om et spændende og unikt job, hvor du får mulighed for at følge patientens/borgerens forløb på tværs i sundhedsvæsnet og dygtiggøre dig både i primær og sekundær sektor? Og vil du være med til at gøre vores samarbejde endnu tættere? Så er det dig, vi søger til vores TUK-stilling (Tværsektoriel – Udviklings- og Kompetencestilling).

Hos os får du mulighed for et målrettet kompetenceudviklingsforløb, hvor du over to år og tre måneder kommer både i sekundær sektor (Geriatrisk og Palliativ Afdeling) og primær sektor (Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering).
Du får mulighed for at følge patienternes/borgernes forløb på tværs i sundhedsvæsnet med fokus på patientperspektivet og det organisatoriske perspektiv. Ydermere får du kompetencer inden for akut kritisk sygdom og lindrende sygepleje, samt rehabilitering.

Dit kompetenceudviklingsforløb vil se ud som følger, og du vil blive understøttet med god introduktion og løbende samtaler 6 måneder på Geriatriske Sengeafsnit, Bispebjerg Hospital

  • 6 måneder på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD)
  • 6 måneder i Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital
  • 6 måneder på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD)
  • 3 måneder på en af enhederne, hvor du får mulighed for at arbejde medudviklingsopgaver med fokus det tværsektorielle arbejde

Stillingen er en fast stilling, så efter TUK-forløbet er du sikret ansættelse enten i Geriatrisk og Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital, eller på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering.

I din første tid i afdelingerne vil du få et struktureret og individuelt tilrettelagt introduktionsprogram, samt følges tæt med sygeplejersker i afdelingerne.

Undervejs i dit forløb vil du, hver gang du skifter område, få en overgangssamtale med afdelingslederne på de to enheder, ligesom du løbende vil få mulighed for at deltage i kompetencegivende uddannelsestilbud.
Er du nyuddannet sygeplejerske, vil du efter ca. et halvt års ansættelse deltage i kurset ”Godt på vej i sygeplejen”, samt deltage i onboardingforløb for nyansatte på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering.

Du vil i forløbet indgå i et netværk med andre TUK-sygeplejersker. Her vil du have mulighed for at drøfte og sparre ideer til din udviklingsopgave samt mulighed for at reflektere over sygeplejefaglige problemstillinger.

Inden du træder ind i din sidste periode, vil du komme til en målrettet karrieresamtale med den overordnede ledelse fra begge enheder, hvor vi sammen kigger ind i, hvilken udviklingsopgave du ønsker at fordybe dig i, den sidste del af perioden. Til samtalen drøfter vi også dine fremtidsdrømme og ansættelse efter endt TUK-forløb.
I processen vil der være mulighed for faglig sparring ved relevante samarbejdspartnere.

Om specialerne:
I Geriatrisk og Palliativ Afdeling behandler vi patienter over 65 år og varetager behandling og pleje af patienter med kortvarige såvel som langvarige indlæggelsesbehov fx på baggrund af:

  • Infektioner
  • Orto-geriatri (fald og faldudredning)
  • Onko-geriatri (patienter med uerkendt kræftsygdom der ikke nødvendigvis er et behandlingstilbud til pga. performance-status)
  • Symptomer på hukommelsesproblematikker fx demens og funktionstab

Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering varetages midlertidige døgnophold for borgere som efter en hospitalsindlæggelse eller sygdom i hjemmet i en kortere periode har behov for pleje, rehabilitering og genoptræning på et døgnophold, fordi deres behov ikke kan imødekommes i eget hjem.
Borgerne kommer fx med henblik på:

  • Genoptræning/rehabilitering efter et sygdomsforløb eller en operation
  • Palliation hvor det palliative behov ikke kan varetages i eget hjem
  • Afklaringsophold eller aflastningsophold fra eget hjem

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enten chefsygeplejerske Mette Munch Børgesen 24604892/ [email protected] eller forstander Lene Holst Merrild tlf. 28980183/ [email protected].

Ansøgningsfristen er fredag d. 31. januar 2025 , men der vil afholdes løbende samtaler.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling:

Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Hovedkontor: Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2726607//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.