Sekretær til afdelingen for Shipping / Offshore / Transportation - barselsvikariat
Gorrissen Federspiel
Ansøgningsfrist: 14. februar 2025 København
Til vores afdeling for Shipping / Offshore / Transportation i København søger vi en energisk og serviceminded sekretær. Stillingen vil være et barselsvikariat med opstart snarest muligt.
Afdelingen for Shipping / Offshore / Transportation
Vores afdeling for shipping, offshore og Transportation rådgiver og fører rets- og voldgiftssager om alle retlige spørgsmål inden for shipping-, offshore- og transportindustrien. Sagerne er – som industrien, de udspringer af – typisk af international karakter. Vi fører sager om alt fra søret, almindelig formueret og arbejdsret. Vi rådgiver desuden bredt om regulatoriske forhold for industrien (såsom den grønne omstillings betydning for søfarten) samt transaktioner, selskabsret og finansiering. Arbejdet sker ofte i samarbejde med kontorets andre specialeafdelinger.
Gorrissen Federspiel er, og har altid været, advokater for Det Blå Danmark. Vi har nære kontakter til de virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder, der gør Danmark til en førende søfartsnation. Teamets tætte kontakt med branchen gør det muligt at rådgive med kendskab til og forståelse for markedsudviklingen og den enkelte klients behov.
Jobbet
I afdelingen for Shipping / Offshore / Transportation bliver du en del af et team med en uformel og engageret omgangstone. Vi yder rådgivning på et højt fagligt niveau samtidig med, vi har det sjovt.
Der er tale om en stilling, der indeholder forskelligartede opgaver, og hvor du skal arbejde sammen med både partnere og jurister i afdelingen.
Typiske opgaver kan være:
- Håndtering af partnerens kalender
- Besvarelse af telefonopkald
- Udarbejdelse/tilretning af præsentationer i PowerPoint
- Korrekturlæsning og tilretning af dokumenter
- Oprettelse af sager
- Opdatering af sagerne (herunder journalisering elektronisk og fysisk samt print og kopi af relevante mail og dokumenter)
- Anden administrativ hjælp til partner og jurister
Det er vigtigt, at du trives med meget forskelligartede opgaver, og at du uhindret kan skifte mellem opgaverne flere gange i løbet af dagen.
Din profil
Vi forestiller os, du har et par års erfaring som sekretær, men det kan også være, du har en helt anden indgang til stillingen – en Cand. Ling. Merc, en BA i sprog eller andet relevant.
Det er nødvendigt, at du har gode sproglige kvalifikationer både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk. Ligeledes forventer vi, du er rutineret bruger af Office-pakken, er god til at lave Power Point præsentationer og kan lide at arbejde med tal og Excel. Det er en fordel, hvis du kender til Minretssag.dk.
Yderligere er det vigtigt, du sætter pris på administrative opgaver, har let ved at bevare overblikket og trives med at yde uovertruffen service. Du er positiv, ansvarlig, stabil, og ikke mindst struktureret med fokus på detaljer. Du håndterer de daglige rutiner med lige så stort engagement som de mere udfordrende opgaver, og du sætter en ære i, at alle opgaver bliver løst korrekt.
Du har gode samarbejdsevner, deler gerne viden og har overskud til at støtte dine kolleger i spidsbelastningsperioder. Det motiverer dig at arbejde i et foranderligt miljø med mange forskellige opdragsgivere, og hvor alle bidrager med at få tingene til at gå op i en højere enhed.
Om os
Hos Gorrissen Federspiel arbejder vi i fællesskab ud fra en vision om, at vi vil være et advokatfirma i en liga for sig. For os betyder det, at vi har de mest tilfredse klienter, som vælger os for vores dybe faglighed og vores ordentlighed. Det betyder også, at vi har de dygtigste og mest engagerede medarbejdere. Det er én af vores fornemmeste opgaver at tiltrække branchens bedste talenter og sikre optimale rammer for, at vores medarbejdere kan trives, udvikle sig og have et spændende og udfordrende arbejdsliv. Derfor er fleksibilitet, udvikling og balance centrale elementer i tilgangen til vores medarbejdere.
Læs mere om Gorrissen Federspiel som arbejdsplads på Karriere – Gorrissen Federspiel
Kontakt og ansøgning
Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, så upload snarest din ansøgning via linket nedenfor. Finder vi de rette kandidater, vil vi lukke stillingen inden deadline. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior HR-konsulent Mette Thording på 33414141.
Alle, der har et talent, kan dygtiggøre sig hos Gorrissen Federspiel. Vi vurderer såvel nuværende som kommende medarbejdere på baggrund af deres kompetencer og skeler ikke til social baggrund, kultur, køn, etnicitet, religion, alder, hudfarve eller seksualitet. Hos Gorrissen Federspiel opfodrer vi derfor til, at vores ansøgere ikke indsætter et billede i deres CV, da det hjælper os med at skabe en så effektiv og fair rekrutteringsproces som muligt. Vi har og ønsker en mangfoldig medarbejdersammensætning, hvorfor vi forpligter os til at skabe rammerne for en inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle ansøgere.
Gorrissen Federspiel er et af Danmarks største advokatfirmaer. Vi beskæftiger over 600 medarbejdere, heraf 330 jurister, og vi tilbyder rådgivning inden for alle erhvervsrelaterede områder. Som firma lægger vi vægt på kvalitet, etik, værdiskabelse, udsyn og holdånd. The extra mile har i mange år været et af vores slogans, og hos Gorrissen Federspiel gælder det både i forhold til klienter og kollegaer – vi vil være ’In a league of our own’.
Søg stillingen her
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: