Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en engageret og kompetent Digitaliseringskonsulent med stærke projektlederkompetencer

Svendborg Kommune



  • Vil du være med til at gøre en forskel ved at bidrage til digitalisering i Svendborg Kommune?
  • Er du god til projektledelse og tværgående samarbejde med mange interessenter?
  • Drømmer du om et godt arbejdsmiljø, work-life balance og gode udviklingsmuligheder?

Så håber vi, at du vil søge en spændende stilling som Digitaliseringskonsulent i Svendborg Kommune.

Om jobbet
Som Digitaliseringskonsulent vil du have en central rolle i at fremme digitalisering i alle dele af organisationen, herunder fremme bedre udnyttelse af de teknologiske muligheder, leverance af nye services til gavn for både borgere og medarbejdere, samt optimering af arbejdsgange. Kort og godt skal du være med til at udvikle fremtidens velfærd i Svendborg Kommune.

Du vil blive en del af digitaliseringsteamet i den centrale Stab, hvor vi arbejder med den offentlige, digitale motorvej. Vores ramme for arbejdet er primært de fælleskommunale og fællesoffentlige digitaliseringsstrategier. Samtidig påvirker og støtter vi hele organisation i en mere moden, digital retning. Du kommer til at spille en central og afgørende rolle sammen med resten af IT, Data og Digitalisering.

Dine vigtigste opgaver

  • Projektledelse af tværgående digitaliseringsprojekter
  • Styrke, effektivisere og forbedre arbejdsprocesser via formidling af digitale arbejdsgange, systemer og ny teknologi
  • Understøtte decentrale forretningsstrategier gennem digitalisering
  • Systemforvaltning af centrale, tværgående systemer

Om dig
Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund samt erfaring med digitalisering i det offentlige, gerne fra en anden kommune. Stærke projektlederkompetencer er en forudsætning for jobbet.

Som person er du ambitiøs, nysgerrig og engageret, både på det tekniske område og i forhold til at forstå organisationens behov. Du har en venlig og positiv indstilling, og du deler også gerne ud af din viden med dine kollegaer. Du trives med at løse opgaver på egen hånd, og du sætter en ære i at overholde aftalte deadlines. Derudover lægger vi vægt på at du er faciliterende, relationsskabende og visionær.

Det er vigtigt, at du selvstændigt eller i samarbejde med kolleger formår at spotte muligheder indenfor digitalisering og omsætte dem til vores virkelighed og set-up.

Det forventes, at du er fleksibel i forhold til stillingens indhold. Til gengæld har du gode muligheder for selv at være med til at præge stillingen og udvikle dine egne kompetencer f.eks. ved deltagelse i relevante netværk og kurser/opkvalificering.

Det er vigtigt, at du ligesom vi sætter en ære i god og professionel dialog med fagområderne og vores samarbejdspartnere, da du får en bred samarbejdsflade på tværs af hele Svendborg Kommune og udenfor kommunen.

Om os
Du vil blive en del af IT, Data & Digitalisering (IDD), som indgår i Staben under Kommunaldirektøren. IDD består af 28 medarbejdere, der samlet har et bredt ansvar for kommunens ca. 400 IT-Systemer og 5500 IT-brugere samt udvikling og implementering af vores digitalisering, data og sikkerhed.

IDD råder over faglige kompetencer inden for de fleste IT-, digitale og datafaglige discipliner. Vi spænder således over mange forskellige opgaver og kompetencer. Sammenhængskraft, forretningsforståelse, sikker drift og løbende udvikling er nøgleord, der kendetegner vores arbejde. Vi har fokus på at levere service af høj kvalitet, at sikre driften og at understøtte og påvirke fagområderne i forhold til nye strategiske, digitale muligheder. Vores kultur er kendetegnet ved synergier mellem de mange fagligheder i afdelingen og teamspirit.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en stor værdibaseret organisation, der hylder faglighed og helhed i opgaveløsningen
  • Alsidighed i opgaverne og mulighed for at være med til at præge stillingen
  • Gode muligheder for efter -og videreuddannelse
  • En funktion indenfor et område i konstant udvikling
  • Et team med engagerede, kompetente kolleger hvor godt kollegaskab og faglig sparring er en vigtig del af hverdagen
  • Et miljø, hvor læring og kompetenceudvikling er i højsæde, og trivsel og godt arbejdsmiljø tages seriøst
  • Fleksible arbejdstider med frihed under ansvar og mulighed for hjemmearbejde
  • God introduktion til opgaver, kolleger, organisation mm.

Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.

Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.

Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.

Formalia
Stillingen som Digitaliseringskonsulent er en fast stilling på fuld tid med tiltrædelse 1. april 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og mulighed for forhandling af individuel kvalifikationsløn.

Tjenestestedet er Rådhuset i Svendborg, Ramsherred 5, DK-5700 Svendborg.

Ansøgningsfrist d. 4. februar 2025, og samtaler forventes afholdt 20. februar 2025.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder af IDD, Lisbet Bogh Sønderby på tlf. 5154 5800 eller teamkoordinator Louise Fejerskov, på tlf. 4158 4391

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

Afdeling: IT, Data og Digitalisering

Ansøgningsfrist: 04 February 2025

Placering: Ramsherred, 5, 5700, Svendborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Svendborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.02.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Svendborg Kommune

Hovedkontor: Ramsherred 5, 5700 Svendborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2727156//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.