Svendborg Bibliotek søger sprudlende børnebibliotekar med fokus på førskolebørn
Svendborg Kommune
Svendborg Børnebibliotek er kendetegnet ved et højt energiniveau, masser af grin og personlig formidling.
Relationen til vores lånere og samarbejdspartnere er vores største styrke, og vi er både rollemodeller og formidlere.
Vi har fordelt hovedansvarsopgaverne imellem os, men hjælper hinanden og har plads til fejl.
Den glæde vi har ved litteraturen, sproget og biblioteket, skinner igennem i vores daglige arbejde, og i de samarbejder vi indgår i.
Vi ønsker at have en betydning i alle børns hverdag, og ser at vi lykkes med dette i vores, stigende besøgs- og udlånstal.
Du vil indgå i Børnebibliotekets afdelingen og få 6 fantastiske kolleger. Dine opgaver vil bl.a. bestå af sprogudviklingsaktiviteter, teateroplevelser, højtlæsning og naturdannelse. Herudover vil du indgå i det generelle arbejde med materialepleje, indretning, samt ud- og afvikling af børnekulturelle fritidsaktiviteter. Samt ikke mindst være med til at sætte dit aftryk på vores vidunderlige tilbagevende CREATE festival.
Svendborg Bibliotek består af ca. 40 ansatte med et hovedbibliotek og seks lokalbiblioteker, hvoraf fire er kombibiblioteker. Organisationen er kendetegnet ved et højt arbejdstempo og dygtige kollegaer og vi arbejder både i egen afdeling og på tværs af organisationen.
Din profil:
Du er uddannet bibliotekar,Cand.mag. i børnekultur, Master i børne og ungdomskultur eller har en anden relevant baggrund inden for børneformidling, børnekultur eller børnelitteratur.
- Du har en stor viden om børnelitteratur og evner at formidle litteraturen på en engagerende måde, der fanger børns opmærksomhed.
- Du har opdateret viden om sprogstimulering for små børn og kan sætte din viden i spil.
- Du er aktiv, udadvendt og kan lide at være sammen med mange forskellige mennesker i en, ofte, uforudsigelig hverdag.
- Du arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag.
- Du har kørekort (B).
Praktiske oplysninger:
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Stillingen indeholder udlånsvagter, heraf en fast ugentlig vagt til kl. 18.00 samt weekendvagt hver 5. fredag/lørdag. Dertil forventes du at indgå i børnebibliotekets arrangements- og feriebemanding.
Du er primært tilknyttet Hovedbiblioteket, men står også til rådighed for vagter på vores lokalbiblioteker.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag den 17. marts 2025.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser. Der vil blive indhentet børneattest. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.
Spørgsmål vedr. stillingen:
Koordinator for Børnebiblioteket: Lis Mikkelsen på 21526874
Biblioteksleder: Berit Sandholdt Jacobsen på 29645308
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Afdeling: Bibliotek
Ansøgningsfrist: 02 March 2025
Placering: Svinget, 1, 5700, Svendborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: