Svendborg Heldagsskole søger en relationsstærk børnehaveklasseleder med det sorte bælte i pædagogik
Svendborg Kommune
Vi søger en empatisk og relationsstærk børnehaveklasseleder til en stilling på fuld tid til besættelse pr. 1. marts 2025.
Du skal være uddannet pædagog, og du skal brænde for arbejdet med elever med sociale og følelsesmæssige udfordringer.
Du har et positivt livssyn og et børnesyn, der passer til tilgangen ”børn gør det godt, hvis de kan”.
Dit menneskesyn er anerkendende og du har en stor portion nysgerrighed på andre mennesker. Din klasserumsledelse skal både være tydelig, forudsigelig og omsorgsfuld.
Du skal være positiv og fuld af god energi og samtidigt skal du være god til at bevare roen, når børnene reagerer og har det svært.
Du er god til at samarbejde og er klar på at deltage i faglige drøftelser, samt både give og modtage feedback.
Derudover skal du være optaget af de nyeste didaktiske og pædagogiske metoder.
Du vil indgå i et konstruktivt samarbejde om udvikling af Svendborg Heldagsskole.
Vi har store ambitioner på børnenes vegne og vi står på tæer med vores faglighed, pædagogik og didaktik for vores fælles opgave; at lave en god skole for vores elever.
På Svendborg Heldagsskole vælger vi hinanden og vi vælger fællesskabet til. Vi er hinandens arbejdsmiljø, både i klassen, i forberedelsesrummet og på kontoret. Vi taler med hinanden i en respektfuld, anerkendende og positiv tone.
Du får 16 nye kolleger, som gerne vil lære dig at kende og hjælpe dig godt i gang. Vi er gode til at byde nye kolleger velkommen og du vil helt sikkert blive inviteret til fælles samvær.
Du vil også opleve en god normering, et stort samarbejde og nærvær fra dygtige og engagerede kolleger.
Du får adgang til kurser og faglige fællesskaber/netværk, hvor du kan spare fagligt og være en del af udviklingen. Du vil få stor andel i den fortsatte spændende retning Svendborg Heldagsskole bevæger sig i.
Lidt om vores skole:
Svendborg Heldagsskole er en specialskole med omtrent 34 elever i alderen 6-17 år for børn med sociale og følelsesmæssige udfordringer, som visiteres via et centralt visitationsudvalg.
Vi integrerer specialundervisning og den socialpædagogiske indsats i et samlet tilbud, hvor den røde tråd er læring hele dagen.
Vores pædagogiske fundament bygger på miljøterapi, neuroaffektiv udviklingspsykologi og Low Arousal-pædagogik.
Vi er optaget af fysisk og mental sundhed, og vores nye linjer; outdoor, fra jord til bord og håndværk/design og vi integrerer dette, alt det vi kan i hverdagen på skolen.
Skolen har lige nu i alt 16 dygtige og engagerede medarbejdere, og lægger vægt på, at vi værdsætter hinandens forskelligheder, og at skolen skal være et sted, hvor børn, forældre og medarbejdere er glade for at være og lære.
Skolens ledelse arbejder tillidsbaseret, med fokus på medarbejderes ejerskab, indflydelse og ansvar i egne grupper og teams.
Vi har vores egen familiebehandling, som støtter op omkring børnene på forældresiden med forskellige gruppebaserede temaaftener, forældresamtaler samt temabaserede gruppesamtaler på børneniveau.
Vi har et meget tæt samarbejde med Svendborg Kommunes PPR, som understøtter med intern supervision samt deltagelse i status- og opstartsmøder og forskellige uddannelsesdage. Alle ansatte modtager desuden ekstern, professionel supervision. Vi har fokus på høj kvalitet i det specialpædagogiske arbejde og det gode arbejdsmiljø med udgangspunkt i gensidig anerkendende og respektfuld kommunikation. Vi glæder os til at høre fra dig.
Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Bo Schaarup Christensen på 20214167.
Kandidater udvælges og indkaldes til samtale torsdag den 30. januar.
Tilbydes du stillingen, skal du kunne fremvise tilfredsstillende straffe -og børneattest.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine knap 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Afdeling: Vestermarkskolen/Svendborg Heldagsskole
Ansøgningsfrist: 28 January 2025
Placering: Skolebakken, 6, 5762, Vester Skerninge, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: