Få opslag som dette inden alle andre

Vågen nattevagt (pædagog el.lign.) til børne- og ungehjemmet Nærumgård i Nærum | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Vågen nattevagt (pædagog el.lign.) til børne- og ungehjemmet Nærumgård i Nærum
Vi søger en vågen nattevagt, der sammen med gode kolleger har lyst til at skabe rolige nætter og morgener for børn og unge.
Nærumgård er hjem for 14 børn og unge i alderen 5-18 år og ligger i Nærum omgivet af skov og grønne områder. Børnene har alle udviklingshæmning i moderat til svær grad og en vifte af andre diagnoser som autismespektrumforstyrrelse og ADHD. Børnene har brug for kompetente og omsorgsfulde voksne til at støtte og hjælpe i stort set alle aktiviteter, herunder at gøre hverdagen genkendelig og struktureret og til personlig pleje. Det er børn og unge, som har begrænset verbalt sprog og som kan reagere med selvskadende eller udadreagerende adfærd.

Vi tilbyder

  • en meningsfuld opgave som vi løfter med ydmyghed i forhold til den særlige og afgørende betydning, vi har, på børnene og deres familiers liv
  • et interessant og komplekst arbejde, som giver rig mulighed for faglig udvikling og indimellem også lyst til at trække håret ud af hovedet
  • dygtige og imødekommende kolleger, som hjælper dig godt i gang

Om opgaven
Vi er organiseret i tre afdelinger med tre-seks børn, der har hver deres vågne nattevagt. Den ledige stilling er i stuen, hvor der bor fem børn.

Ambitionen for arbejdet på Nærumgård er at skabe rammen om et godt børne- og ungeliv med glæde, liv og læring, at give hver enkelt en tryg opvækst med trivsel, udvikling og en så høj grad af selvstændighed som muligt. Om natten betyder det at skabe ro og tryghed.

Din opgave vil konkret være at føre opsyn – særligt med de børn og unge, som har epilepsi, og at imødekomme deres behov for hjælp, støtte og omsorg. Om morgenen skal du sammen med en kollega sørge for, at alle børn og unge får en god start på dagen.

Øvrige opgaver
I løbet af natten vil der også være praktiske opgaver af forskellig karakter som eksempelvis tøjvask.

Om dig
Vi forventer, at du

  • enten er pædagog eller har erfaring med pædagogisk arbejde og har lyst til at arbejde med børn med særlige behov
  • trives med natarbejde og kan arbejde selvstændigt
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til at lære

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer om ugen. Som udgangspunkt ligger arbejdsdagene i tidsrummet kl. 22.45-08.00 mandag til søndag i ulige uger med fri den anden uge. Der vil dog være enkelte afvigelser herfra i forbindelse med nattevagtsmøder, kurser samt jul og nytår. Tiltrædelse er den 1. marts 2025 eller tidligere, hvis muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte leder Line Heiberg på 26 30 19 00, hvis du vil vide mere om stillingen eller gerne vil komme på besøg.

Søg via linket senest onsdag den 29. januar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2727421//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.