Nedskrivningsspecialist til Kredit i Aabenraa
Sydbank A/S
Vi tilbyder
Er du interesseret i at være en del af et område i Sydbank, som har stort fokus, hvor kravene udvikler sig hurtigt, og hvor et stort ansvar for forretningen følger med? Så er jobbet som nedskrivningsspecialist måske noget for dig.
Et job i Sydbanks Nedskrivningsafdeling vil give dig et dybt indblik i bankens måde at håndtere nedskrivninger på, de regulatoriske krav bag og ikke mindst mulighed for at videreudvikle nuværende arbejdsprocesser i afdelingen.
Om jobbet
Nedskrivningsafdelingens primære arbejde består overordnet i at sikre og beregne korrekte nedskrivninger på bankens portefølje samt levere ledelsesrapporteringer på nedskrivningsområdet. Der arbejdes i det daglige tæt sammen med både rådgivere og øvrige kolleger i Kredit, så du vil få en stor berøringsflade igennem jobbet.
I jobbet vil du skulle håndtere både privat- og erhvervskunder. På privatområdet klares flere processer i dag af en automatisk nedskrivningsmodel, som du vil få ansvaret for sammen med de øvrige kolleger i afdelingen.
Udover selve ansvaret for beregning af bankens nedskrivninger består opgaverne bl.a. af:
- At guide og supportere kolleger ifm. vurdering og oprettelse af nedskrivninger
- Løbende validering og kontrol af korrekte nedskrivninger
- Udvikling, drift og test af bankens nedskrivningsmodel
- At identificerer og udvikle nye, effektive arbejdsprocesser for at sikre kontinuerlige forbedringer
- Mulighed for at deltage i undervisning af kolleger
Du vil få indflydelse på egen arbejdsdag og skal derfor kunne trives med en høj grad af personligt ansvar og deadlines.
Om dig
Du har en relevant baggrund fra den finansielle sektor, gerne med nogle års erhvervserfaring indenfor områderne erhverv eller regnskabsforståelse. Vigtigst er dog, at du er ambitiøs og gerne vil specialisere dig indenfor nedskrivningsområdet.
Da arbejdet hænger tæt sammen med bankens regnskabsrapportering, er det vigtigt, at du er villig til at yde en ekstra indsats, når der er behov for det.
Desuden ligger vi vægt på, at du:
- Har stærke analytiske evner og er fortrolig med Excel
- Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Evner at tage selvstændige beslutninger og samtidig trives med at arbejde i et team
- Er struktureret og detaljeorienteret, så kvaliteten altid er i top
- Er dynamisk og trives i en rolle, hvor arbejdsopgaver og processer løbende udvikler sig
- Har en interesse for at arbejde med automatiseringer af manuelle processer
Om os
Nedskrivningsafdelingen består af 4 engagerede medarbejdere, der sætter faglighed i højsædet, og som alle kommer med forskellige baggrunde fra den finansielle sektor. Godt samarbejde og trivsel er vigtige faktorer i dagligdagen, der er præget af åbenhed og uformel omgangstone.
Vi vil tage rigtig godt imod dig og sikre dig en god opstart gennem et struktureret introduktionsforløb.
Afdelingen er en del af område Kredit, hvor i alt 82 medarbejdere arbejder med håndtering af bankens kreditbøger. Kredit består udover Nedskrivningsafdelingen af afdelingerne Kredit Erhverv, Kredit Privat, Kredit Udvikling og Support, Kreditkontrol, Erhvervsafdelingen samt Regnskabsanalysen.
Praktisk information
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du velkommen til at kontakte afdelingsdirektør Marianne Kraack på tlf. 40 23 62 66 / 74 37 23 99 eller afdelingsleder Ina Mærsk Meldgaard på tlf. 20 70 77 48 / 74 37 23 09.
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 9. februar 2025. Vi behandler ansøgningerne løbende.
Ansøgningsfrist:
09-02-2025
Reference:
2025-3347
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: