Sygeplejerske søges til vikariat i hjemmesygeplejen Voel, Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune
Sygeplejegruppen i Voel søger en sygeplejerske til at indgå i et inspirerende fagfællesskab med tværfaglige indsatser til områdets borgere i eget hjem.
Borgerforløbene veksler mellem korte midlertidige kontakter og længere forløb. Der er stort behov for koordinering og samarbejde med øvrige fagprofessionelle omkring borgerne.
Vi arbejder målrettet med rehabilitering i alle indsatser og med udgangspunkt i borgerens samlede livssituation.
Den kommunale sygepleje i Voel varetager spændende, udfordrende og kompleks sygepleje til borgere bosiddende i den naturskønne østlige del af Silkeborg Kommune.
Borgerne i området repræsenterer samfundets skønne mangfoldighed. Arbejdsopgaverne er meget afvekslende, men tager udgangspunkt i borgernes ressourcer og mestringsevne.
Sygeplejen i Silkeborg Kommune er selvvisiterende i sundhedslovs indsatser, med stort fokus på tværfagligt samarbejde med øvrige indsatser i hjemmene, så borgerne oplever en samlet koordineret indsats.
Vi søger en sygeplejerske som:
- ønsker at yde sygeplejen i borgers eget hjem
- har relevant erfaring eller bare har stort mod på at lære noget nyt
- kan arbejde selvstændigt i tæt samarbejde med øvrige samarbejdspartnere
- trives i en meget foranderlig dagligdag
- har gode kommunikative kompetencer både i forhold til dokumentation og samarbejde
- er med på at skabe gode løsninger for borger og arbejdsstedet
- har kendskab til Nexus, eller er klar på at få det
- kan arbejde i ugerne 28-30 i sommerferien (enkelte samlede fridag kan arrangeres)
- vil kunne starte senest den 1. marts 2025
Vi tilbyder:
- 6 måneders vikariat med timetal efter eget ønske.
- Mødested på Gormsvej i Voel
- Blandende vagter dag og aften
- Arbejde gennemsnitlig hver 4. weekend
- Stabilitet og arbejdsglæde med stort fokus på faglighed og fællesskab
- At tage godt imod dig, og give dig god introduktion til opgaverne
Hjemmesygeplejen i Voel er organisatorisk knyttet sammen med hjemmesygeplejen i Alderslyst, og der er funktioner, som går på tværs af begge grupper.
Vi sætter det gode arbejdsmiljø højt, hvor vi bruger hinanden som sparringspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er meget velkommen til at kontakte os for yderlig info om stillingen.
Lokalleder Agnete Lundgaard, telefon 40 58 41 39 eller mail: [email protected]
Tillidsrepræsentant Vibe Rude Boe Christensen, mail: [email protected]
Ansøgningsfrist søndag 26. januar 2025 Ansættelsessamtaler forventes afholdt 28. januar 2025
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
Afdeling: Udekørende Sygeplejersker Alderslyst/Voel
Ansøgningsfrist: 26 January 2025
Placering: Gormvej 1, Voel, 8600, Silkeborg, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: