Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en alsidig administrativ koordinator til Staben for Økonomi o

Rødovre Kommune



Vi søger en alsidig administrativ koordinator til Staben for Økonomi og Personale i Rødovre Kommune

Rødovre Kommune søger en administrativ koordinator til Staben for Økonomi og Personale. Det er en nyoprettet stilling, hvor du får mulighed for at præge dit job og være med til at skabe værdi på tværs af organisationen.

Som administrativ koordinator får du to vigtige hovedroller. Den ene handler om opgaver i relation til blandt andet rekrutteringssystem og uddannelses- og kursusadministration på tværgående emner, udvikling af indhold på intranettet og udvikling af bedre HR-processer. Den anden svarer til PA for stabschefen og ledelsessupporter for stabsledelsen.

Om opgaverne og din rolle
Som administrativ koordinator bliver du en del af teamet Vilkår og Arbejdsmiljø i Løn og Personale. Der er særligt tre områder, som er i fokus, både for drift og for udvikling af bedre systemunderstøttelse. Det er vores rekrutteringssystem som kontaktperson i Løn og Personale. Som det andet er det opgaver indenfor kurser, uddannelse og seminarer, som enheden har ansvaret for, og som et særligt område at være med til at afdække mulighederne for systemunderstøttelse af uddannelses- og kursusadministration og e-læring på tværs af organisationen. Som det tredje er det tovholder for brugerdrevet udvikling og opdatering af intranettet på de områder, der vedrører personale, løn og arbejdsmiljø.

Som PA og ledelsessupporter får du en central rolle med tæt samarbejde med stabschefen og stabsledelsen i Staben for Økonomi og Personale. Stabsledelsen består af fem personer med stabschefen for bordenden og de fire ledere af Løn og Personale, Budget og Analyse, Regnskab og Finans samt Indkøb. Opgaverne vil spænde fra daglig driftsstøtte til tværgående stabsarrangementer.

Opgaverne er alsidige, og har stor betydning for såvel ledere og medarbejdere i hele Rødovre Kommune som for en god hverdag med trivsel og godt arbejdsmiljø i Staben for Økonomi og Personale – og selvfølgelig internt i Løn og Personale.

I punktform får du roller og opgaver i relation til

  • Rekrutteringssystem
  • Kursus- og uddannelsesadministration, og ny systemunderstøttelse
  • Intranet med øget brugervenlighed
  • God intern drift i staben og bidrag til udarbejdelse af arbejdsgangsbeskrivelser
  • Ledelsessupport af stabsledelsen
  • Tovholder for stabsarrangementer
  • Bidrag til optimering af administrative arbejdsgange og processer i afdelingen.

Du refererer til personalechefen, som er din daglige leder, og du deltager løbende i møder med den samlede stabsledelse om de tværgående opgaver i staben.

Om dig
Du har en administrativ baggrund og erfaring med centrale dele af opgaverne og du trives med en afvekslende hverdag med selvstændig arbejdstilrettelæggelse. Du har en god forståelse for brugerbehov og en serviceminded tilgang.

Du har forståelse for behovet for god systemunderstøttelse, og at du har systemforståelse og erfaring med Office-pakken og hurtigt kan sætte dig ind i nye systemer. Du har et godt blik for procesforbedringer, og har erfaring med implementering af nye tiltag.

For at lykkes i jobbet skal du kunne arbejde med godt overblik og struktur, uden at miste blikket for de vigtige detaljer. Derfor er det væsentligt, at du kan prioritere opgaver i en travl hverdag i dialog med din leder.

Du er vant til at tale med mennesker på alle niveauer, og er en god formidler, både mundtligt og skriftligt.

Ingen kan alt, og du behøver heller ikke at kunne det hele. Det vigtigste er, at du har relevant baggrund og erfaring, og at du kan være med til at udvikle jobbet til gensidig glæde og gavn.

Derfor skal du vælge os
Staben for Økonomi og Personale har i alt godt 60 engagerede og dygtige medarbejdere, og i Løn og Personale er vi 22, fordelt på tre teams. Du bliver en del af teamet Vilkår og Arbejdsmiljø i Løn og Personale.

Vi har et godt kollegaskab og høj faglighed, og vi glæder til at hjælpe dig med at komme godt fra start hos os, uanset om du er nyuddannet eller har mere erfaring med i bagagen. Dine nærmeste kollegaer vil være løn- og personalekonsulenterne.

Vi tilbyder et selvstændigt job med indflydelse og muligheder, fleksible arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune, som er nem at komme til på cykel fra både København og omegnskommunerne. Derudover ligger rådhuset tæt på Rødovre Centrum med gode muligheder for at bruge kollektiv trafik. Hvis du har brug for at køre bil til arbejde, har vi også gode parkeringsmuligheder i området.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start senest 1. april 2025.

Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere, før du søger, så læs om din måske kommende arbejdsplads på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte personalechef Marianne Fæster Nielsen på telefon +45 2333 2300 eller stabschef Jesper Ralfkiær Jørgensen på +45 2046 8967.

Arbejdsstedet er Rådhuset, Rødovre Parkvej 150 (Løn og Personale).

Ansøgning
Skriv en kort, motiveret ansøgning, og brug dit CV til at beskrive hvad du byder ind med.

Send din ansøgning og dit cv online med relevante bilag, så vi har den senest søndag 9. februar 2025. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet referencer.

Klik på knappen ’Søg stillingen’ for at sende din ansøgning, dit CV og dokumentation for uddannelse.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rødovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rødovre Kommune

Hovedkontor: Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2728013//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.