Få opslag som dette inden alle andre

Ansøgningsfrist: 17. februar 2025 Administrativ konsulent til Skolevisitationen i Gentofte Kommune

Gentofte Kommune



Arbejder du struktureret og er god til at skabe overblik - både når det handler om tal og tale? Trives du med at have ansvar for både drifts- og udviklingsopgaver? Ønsker du at være med til at skabe gode rammer for, at børn og unge kan trives, lære og udvikle sig? Så er du måske den effektive og omsorgsfulde kollega, vi søger!

Vi søger en administrativ konsulent til en central rolle i Skolevisitationen. Du sætter en ære i at skabe overblik, understøtte de administrative processer og sikre en god og gennemsigtig borgerbetjening. Dine opgaver vil spænde bredt og omfatte både telefonbetjening, økonomiopgaver og administrative opgaver, som har stor betydning for vores arbejde med familier, der kan stå i en udsat position
Du bliver en del af Skolevisitationen og vil bl.a. komme til at arbejde tæt sammen med souschefen for skoleområdet og vores økonomiafdeling, og du vil få et selvstændigt ansvar for at sikre, at opgaverne bliver fulgt til dørs.
Skolevisitationen er organiseret under direktørområdet Børn og Skole, Kultur, Unge og Fritid. Skoleområdet består bl.a. af 12 folkeskoler (heraf én specialskole), 12 skolefritidsordninger (kaldet GFO’ere) samt 9 fritidscentre. Du bliver en del af et arbejdsfællesskab, som er ambitiøse på børn og unges vegne og optaget af at gøre en forskel. Det gør vi ved at være nysgerrige og opsøgende, ved at arbejde sammen med borgerne og ved at være fælles om opgaven.
Teamet i Skolevisitationen består af en teamkoordinator og fire specialpædagogiske konsulenter. Du vil referere til souschefen for skoleområdet, som er leder af Skolevisitationen. Vi er et team, der vægter faglighed og resultater for børnene højt. Samtidig værner vi om at have et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi har det sjovt og oplever at være fælles om opgaveløsningen.

Dine opgaver vil primært være:
• Økonomi og regnskabsopgaver i tæt samarbejde med souschefen for skoleområdet og vores økonomiafdeling. Det omfatter bl.a. udarbejdelse af betalingstilsagn og budgetopfølgning.
• Bidrage til effektive og omsorgsfulde processer og god borgerbetjening gennem telefonbetjening og håndtering af henvendelser til Skolevisitationens hovedpostkasse.
• Udarbejdelse af data, analyser og ledelsesinformation.
• Sekretariatsbetjening af skolevisitationsudvalget, herunder udarbejdelse af dagsordener og tage referat fra møder.
• Journalisering af dokumenter i diverse fagsystemer.
• Håndtere anmodninger om aktindsigt.
• Bistå med administrative opgaver relateret til skolekørsel.

Vi tilbyder:
• En spændende hverdag, hvor du er med til at gøre en forskel for sårbare børn og unge.
• En opgaveportefølje hvor du får selvstændigt ansvar for at følge opgaver til dørs.
• Et stærkt og engageret kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper og støtter hinanden.
• En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og flextid.
• Et arbejdsmiljø, der vægter trivsel og samarbejde højt, og hvor vi arbejder sammen om at skabe et positivt og støttende arbejdsmiljø.

Vi forestiller os, at du:
• Trives i både drifts- og udviklingsopgaver og ser digitale fagsystemer, regneark og økonomistyring som en naturlig og spændende del af dit arbejde. (Vi er i gang med implementering af fagsystemet Calibra i Skolevisitationen).
• Har en struktureret og systematisk arbejdsgang, som gør dig i stand til at håndtere flere opgaver samtidigt og sikre, at deadlines overholdes.
• Er god til at prioritere i en travl hverdag, hvor du skal jonglere både korte deadlines og længerevarende opgaver.
• Er relationsskabende og har en serviceorienteret tilgang i forbindelse med håndtering henvendelser og samarbejde med kolleger såvel som eksterne samarbejdspartnere.

Yderligere information:
Ansøgningsfristen er 17. februar 2025 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler afvikles 24. februar 2025.

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat pr. 1. april 2025.

Gentofte Kommune tilbyder ansættelse i henhold til den gældende overenskomst efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation Gentofte Kommunalforening (Gentofte Kommunalforening, GKF).

I Gentofte Kommune har vi desuden en politik om, at der ved ansættelse på børne- og ungeområdet skal indhentes straffe- og børneattest.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst

Claus Holm
Souschef i skole

[email protected]
Mobil: 20325276

Emilie Tang
Konstitueret leder for Skolevisitationen

[email protected]
Mobil: 20427517

Ansøgningsfrist: 17. februar 2025 klokken: 23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gentofte Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.02.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gentofte Kommune

Hovedkontor: Bernstoffsvej 161, 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2728014//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.