REGNSKABSCHEF TIL DANMARKS STATISTIK
Danmarks Statistik
Har du lyst til at stå i spidsen for regnskabsarbejdet Danmarks Statistik? Brænder du for at skabe resultater gennem andre, og har du lyst til at være en del af stabsledelsen i en velrenommeret central myndighed for statistik, så har du muligheden nu.
Danmarks Statistik søger en chef for regnskab og service, der er stærk i statens regnskab, og som kan motivere både i den daglige drift, og når der skal ske forandringer og prioriteres.
Om jobbet
Økonomi, HR og Service har 25 medarbejdere, der løser opgaverne i relevante faglige samspil. Som chef for regnskab og intern service får du det direkte ansvar for regnskabsenheden, der har fire engagerede og skarpe medarbejdere. Endvidere bliver du chef for én medarbejder, der koordinerer den interne service i samarbejde med Statens Facility Management.
Som regnskabschef bliver du blandt andet ansvarlig for:
- Den løbende fakturahåndtering og regnskabsføring.
- Måneds- og årsafslutning af regnskab.
- Løbende dialog med Rigsrevisionen om de finansielle revisioner.
- Løbende ledelsesmæssig sparring vedrørende regnskabsmæssige spørgsmål.
- Sikre og styrke de finansielle kontroller, herunder at være kontrolmiljøansvarlig.
- Sikre det løbende arbejde i henhold til regnskabsinstruksen og den løbende vedligeholdelse.
- Deltage i det løbende samarbejde om regnskaber på tværs af staten.
- Sikre stærk og imødekommende brugervejledning og service.
- Lede en service minded og effektiv intern drift.
Som vores nye chef for regnskab og service forventes du at være arbejdende teamleder og selv gå forrest i arbejdet. Du vil indgå i den daglige ledelse af hele kontorets arbejde i samarbejde med HR-chefen og CFOen, som du også refererer til.
Kvalifikationer
Jobbet stiller krav til dine nuværende faglige kvalifikationer, men er også et job, som giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt, personligt og ledelsesmæssigt i et positivt og kollegialt miljø. Du skal grundlæggende have lyst til og have gode forudsætninger for at engagere dig i ledelsesopgaver.
Ved besættelse af stillingen lægges vægt på:
- Dine faglige erfaringer og evner inden for statens økonomi og regnskab.
- Dine erfaringer og evner til at lede og koordinere arbejdet.
- At du kan skabe naturligt følgeskab og trivsel blandt dine medarbejdere og udvikle dine medarbejdere til at løse nye og ofte mere komplekse opgaver.
- At du er proaktiv og tager ansvar for dine opgaver.
- At du er løsningsorienteret og har lyst til at skabe løbende forbedringer og sætte standarder for løsning af opgaven.
- At du samtidig er detaljeorienteret og trives som specialist.
- At du er samarbejdsorienteret i forhold til resten af organisationen, og skaber gensidig forståelse for det regnskabsmæssige, driften og faglige arbejde.
Derudover er det centralt, at du kan bidrage til et åbent, inspirerende og positivt arbejdsmiljø.
Løn og ansættelse
Ansættelsen sker efter AC-overenskomstens regler om chefkonsulenter med personaleansvar eller anden relevant overenskomst.
Der vil blive brugt personlighedstest og opgaverelateret test i rekrutteringsprocessen. Det er Statens Center for Rekrutteringstest (SCR), som udfører personlighedstest. Ved at indsende din ansøgning giver du samtidig samtykke til, at dine oplysninger kan tilgås af SCR, hvis du indkaldes til 2. samtale og dermed til test.
Vi forventer at holde første runde af ansættelsessamtaler i uge 8 og 2. runde i uge 9.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Jakob Buhl Vestergaard på [email protected] eller tlf. 2020 1838.
Send os din ansøgning, eksamenspapirer og CV mv. ved at klikke på knappen ”søg stillingen” nedenfor. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk, at stillingen har tidligere været opslået.
Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er en fagligt uafhængig institution og den nationale myndighed for officiel statistik i Danmark. Vores vision er at være den foretrukne kilde til troværdig viden om det danske samfund. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistik og data om samfundsforhold. Danmarks Statistik har cirka 570 ansatte og er en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og med gode udviklingsmuligheder. Du kan få et hurtigt overblik på www.dst.dk.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads med rummelighed til den enkelte medarbejder. Vi har massage-, yoga- og kantineordning samt en del arrangementer, organiseret af blandt andet Personaleforeningen, Dansk Statistisk Forening og Kunstforeningen.
Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us
Du kan følge os på LinkedIn
Afdeling:
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: