Få opslag som dette inden alle andre

Bilinspektør/ingeniør søges til Nordjyllands Politi

Rigspolitiet



Nordjyllands Politi søger en bilinspektør/ingeniør til at bistå politiet. Dine opgaver bliver primært at foretage undersøgelser af alvorlige færdselsuheld, herunder færdselsuheldssteder og implicerede køretøjer, samt udfærdige erklæringer på baggrund af de foretagne undersøgelser. Sekundært udfærdige erklæringer til brug for politirapporter omkring køretøjsbelæsning, køretøjsopbygninger, sammenkoblinger etc. ligesom der kan forekomme andre opgaver ad hoc, hvor teknisk indsigt er nødvendig. Lejlighedsvis er der også mulighed for at deltage i politiets færdselskontroller.

Du vil som bilinspektør ved Nordjyllands Politi indgå i et professionelt team på tre bilinspektører. Bilinspektørerne har base i Aalborg i Tungvognscenter Nord, der er bemandet med cirka 35 medarbejdere. Dit primære dækningsområde er geografisk afgrænset til tre politikredse: Nordjyllands Politi, Østjyllands Politi samt Midt- og Vestjyllands Politi. Dog kan der i forbindelse med gældende vagtordning opstå situationer, hvor du skal operere og løse opgaver i andre politikredse på tværs af landet.

På landsplan er der p.t. 9 bilinspektører fordelt på tre tungvognscentre i Sydøstjyllands Politi, Nordjyllands Politi og Midt- og Vestsjællands Politi.

Generelt om dig som bilinspektør/ingeniør
Er du bilinspektør forventer vi, at du har et solidt kendskab til de nævnte
arbejdsopgaver og har en stor indsigt i færdselsloven og afledte bekendtgørelser.
Som bilinspektør vil du komme til at indgå i en tilkaldeordning også uden for
normal arbejdstid. Du vil herunder skulle forestå sporsikring og analyse på
baggrund af din viden som ingeniør om fysik, matematik og køretøjsteknik med
henblik på teknisk uheldsopklaring af alvorlige færdselsuheld til brug for det
retlige system.

Er du ingeniør forventer vi, at du har interesse og flair for fysik, matematik,
færdsel og køretøjsteknik, samt at du kan udtrykke dig klart på dansk både
mundtligt og skriftligt. Det vil være obligatorisk at skulle gennemgå et
uddannelsesforløb og bestå en prøve inden for de fagområder, som politiets
bilinspektører arbejder med.

Som færdiguddannet bilinspektør vil du komme til at
indgå i en tilkaldeordning uden for normal arbejdstid. For stillingerne gælder, at
du skal være serviceminded, og at du er god til at arbejde selvstændigt såvel som
i teams.

Endvidere skal du være psykisk robust, da arbejdet ofte starter på uheldsstedet
kort efter uheldshændelsen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat efter nærmere aftale. Ansættelse sker i henhold til
gældende overenskomst med mulighed for et personligt kvalifikationstillæg. Dit
ansættelsessted bliver Nordjyllands Politi med adresse i Aalborg.

I forbindelse med jobbet som bilinspektør skal du indgå i en vagtordning.

Det forventes at du selv stiller bil til rådighed. Kørsel i egen bil godtgøres efter gældende regler.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal
kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte politikommissær Claus Kjær-Pedersen, Tungvognscenter Nord, tlf. 4012 6286 eller bilinspektør Morten Nyborg Sørensen tlf. 5115 0256.

Du kan finde mere information om politiet generelt på hjemmesiden www.politi.dk

Når du ansøger om et job ved politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Lidt om os
Nordjyllands Politi er landets næststørste kreds og dækker 9 kommuner fra Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er ca. 830 ansatte i Nordjyllands Politi; hovedstationen er placeret i Aalborg derudover er der patrulje- og efterforskningscentre i Frederikshavn, Hjørring og Hobro.

Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger.

Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet.

Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder sammen om en professionel og helhedsorienteret opgaveløsning. Som en del af Dansk Politi og Anklagemyndigheden arbejder vi – i samarbejde med det øvrige samfund – for, at Nordjylland er trygt og sikkert.

Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/Nordjylland.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
30.01.2025

Ansøgningsfrist:
30.01.2025

Arbejdsgiver:
Nordjyllands Politi

Jobsted (langt):
Aalborg

Deltid / fuldtid:
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Hovedkontor: Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2728352//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.