Få opslag som dette inden alle andre

Automation Developer til Transaction Banking i Aabenraa

Sydbank A/S



Vi tilbyder
Taler du ”API'sk” og brænder du for procesautomatisering?

I afdelingen Digital & Analytics i området Transaction Banking, har vi arbejdet hårdt på at bygge vores fundament omkring Best Practice principper. Vi er nu klar til at udvide teamet og søger en passioneret Automation Developer.

Har du lyst til at spille en nøglerolle i at accelerere Sydbanks digitale omstilling og vil du være med til at implementere procesautomatiseringsteknologi i tæt samarbejde med medarbejderne i Transaction Banking? Så har vi det perfekte job til dig her.

Om jobbet
Som Automation Developer i Digital & Analytics vil du blive en del af et Scrum team med 5 kolleger.

Vores primære formål er at understøtte og optimere driften af administrative processer for områdets 11 afdelinger ved hjælp af RPA og BPM. Vi arbejder med forskellige automatiseringsteknologier ligesom afdelingen har til opgave fortsat at søge nye og forbedrede måder at sikre driftsstabilitet i de løsninger vi leverer.

Som noget vi ser som unikt, vil du som Automation Developer i Digital & Analytics, dele fysiske rammer med de afdelinger vi leverer løsninger til.

Overordnet vil dine opgaver være at:

  • konvertere og drifte vores Kapow løsninger til ny tech stack efter ”API-First” tilgangen
  • analysere eksisterende processer sammen med kunden og spotte optimeringspotentiale vha. UiPath og IBM BPM
  • drifte og optimere værktøjer til procesindblik og monitering af vores løsninger

Om dig
Vi forestiller os, at du er teknisk stærk, gerne med en grundlæggende god forretningsforståelse og med relevant erfaring indenfor programmering, datalogi, datavidenskab eller lignende. Præcis hvilken uddannelse er ikke så afgørende.

Det vigtigste for os er, at du er ambitiøs, har lyst til at tage ansvar og er nysgerrig på mere læring. Du vil løbende blive videreuddannet og certificeret i vores tech stack.

Uanset din baggrund vil du få en grundig onboarding tilpasset dig, som sikrer, at du får en god opstart på en spændende karriere hos os i Sydbank.

Vi forestiller os, at du har nogle af nedenstående egenskaber:

  • Erfaring med UiPath og gerne Kapow
  • God erfaring med REST API
  • Erfaring med Python / Powershell / SQL / Javascript
  • Gode analytiske evner og er i stand til at arbejde selvstændigt
  • Du er imødekommende med gode samarbejdsevner
  • Nysgerrig på dataanalyse og finansverdenen
  • Du er udadvendt og humoristisk (ligesom os)
  • Har er faring med at arbejde i et Scrum team

Om os
Transaction Banking har hjemme i Sydbanks hovedkontor i Aabenraa og området består af ca. 110 kollegaer, som sammen varetager back- og middleoffice opgaver for Sydbank Markets, Kapitalforvaltning og investeringsområderne. Derudover bliver du en del af Sydbank, som er Danmarks 3. største bank med ca. 2.100 medarbejdere på landsplan. Heraf arbejder ca. halvdelen på hovedkontoret i Aabenraa.

Teamet Digital og Analytics, som du vil blive en del af, tilbyder et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, fleksibilitet og høj grad af indflydelse på egne opgaver. Derudover vil du i stillingen have mulighed for at forfølge egne interesser og specialisere dig for at styrke din egen udvikling.

Praktisk information
Jobbet er primært baseret fra vores hovedkontor i Aabenraa, men der er mulighed for at arbejde fra vores satellitkontor i Glostrup, hvis den rette kandidat befinder sig i Københavnsområdet. Du skal dog forvente, at der vil være en del rejseaktivitet til Aabenraa.

Vi afholder løbende samtaler og lukker stillingen, når vi har fundet det rette match. Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere, kan Lasse Planitzer kontaktes på +45 2031 2436 eller [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist:
15-02-2025

Reference:
2025-3348

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sydbank A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sydbank A/S

Hovedkontor: Peberlyk 4, Postboks 169, 6200 Aabenraa

Sydbank er en fullservice-bank, der dækker stort set alle økonomiske behov for både private og erhvervsvirksomheder. Vi har særlig ekspertise på områder som investering, pension, bolig, finansiering, betalingsformidling, elektroniske værktøjer.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2728858//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.