Erhvervsrådgiver til Roskilde Erhverv
Jyske Bank
Hvordan lyder et job med masser af dygtige kollegaer, arbejde med SME-segmentet og en arbejdsplads med et solidt fællesskab?
Til vores kundevendte team søger vi en motiveret og engageret erhvervsrådgiver til et alsidigt job. Der er tale om en vigtig funktion, hvor du kommer til, at arbejde tæt sammen med en eller flere erhvervspartnere. Partnerne har den primære kundekontakt, hvorfor dine arbejdsopgaver som rådgiver består i at udfordre, støtte og assistere partnerne i opgaveløsningen, således de kan bruge deres ressourcer på kunderelationerne og markedspladsen. På den vis skaber I som team kundetilfredshed i verdensklasse.
Jobbet og teamet
Vigtigheden af erhvervsrådgiverens rolle kan forklares ved afdelingens talemåde; bag enhver vel-performende erhvervspartner står en dygtig og struktureret erhvervsrådgiver.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
- Udarbejdelse af kreditindstillinger. På kundemøder omhandlende kreditgivning, vil det også være oplagt med din deltagelse sammen med partneren.
- Gennemføre alle dele af lånesagsprocessen
- Håndtere administrative og praktiske opgaver omkring kunderne. En væsentlig kundeværdi leveres på, at kundens dagligdag fungerer optimalt og effektivt.
- Udarbejde oplæg og låneberegninger.
- Konstruktivt udfordrer partneren på, hvordan der skabes bedst mulig værdi for kunden.
Derudover vil du få et tæt samarbejde med bankens kreditafdeling, servicecenter og kompetencecenter, da disse i høj grad bistår i udførelsen af ovennævnte opgaver.
Jobbet som erhvervsrådgiver er en helt central rolle i teamet. Teamet, som du bliver tilknyttet, består af 3 kollegaer. Der vil både være nationalt -og internationalt orienterede kunder. Du skal derfor have et kendskab eller interesse i at lære om produkterne inden for disse segmenter.
Derudover vil du, som den faglige og strukturerede kollega, også bidrage med værdiskabende hjælp til dine øvrige 11 kollegaer.
Din profil som Erhvervsrådgiver
Kan du genkende dig selv i nedenstående, så vil du også klare dig godt i jobbet, når du:
- Sikrer, at opgaver færdiggøres, deadlines bliver overholdt, og at resultatet lever op til de aftalte krav.
- Udfører en arbejdsopgave struktureret med afsæt i rammer og regler.
- Er interesseret i at skabe gode oplevelser for vores kunder, udfører dit arbejde grundigt og med kritisk fokus på nuancer.
- Bidrager til fællesskabet i hele Roskilde afdeling og inddrager andre i opgaveløsningen.
- Er venlig og opsat på at assistere andre.
- Er indstillet på at yde en solid indsats og fokusere på et bestemt mål samt arbejde beslutsomt og handlingsorienteret i din opgaveløsning.
Det er vigtigt, at du er venlig og har en god indstilling, og at du kan lide at samarbejde med kollegaer og kunder, hvor I assisterer og udvikler hinanden, så vi opnår de bedste løsninger.
Roskilde Erhverv – fællesskab og forretninger
Roskilde Erhverv arbejder for vores fællesskab og gode forretninger. Med fællesskabet menes det solide fællesskab vi får med vores kunder gennem god rådgivning og service i verdensklasse – og samtidig menes der også det gode fællesskab, som vi har med hinanden internt. Derudover arbejder vi for, at lave gode forretninger med eksisterende -og nye kunder. Vi tror på, at langsigtede relationer og høj kundetilfredshed er nøglen til at forløse dette. Vores mål er derfor at blive exceptionelt gode til kunder.
Vi har igennem flere år opretholdt en høj kundetilfredshed og oplevet en flot vækst. Det er opnået gennem et tæt team-samarbejde, hvor alle bidrager til fælles mål, og formår at stille det rigtige team omkring vores kunder. Foruden Roskilde dækker vi også markedsområderne Holbæk, Greve, Frederikssund og Kalundborg. Alle byer har et spændende og aktivt erhvervsliv.
Vi praktiserer en uformel og åben ledelsesstil med en meget høj grad af tillid. Det sikres af, at du arbejder struktureret, nysgerrigt og professionelt med bankens koncepter inden for erhvervssegmentet.
Inden længe flytter afdelingen til et samlet bankhus med 3 afdelinger (privat, erhverv og Jyske Finans) beliggende på adressen Industrivej 20, 4000 Roskilde. Samlet bliver vi knap 50 medarbejdere med forskellige kompetencer, som på tværs af huset bringes i spil. Indtil flytningen er effektueret, har vi adresse på Algade 24, 4000 Roskilde, hvor vi deler hus med privatafdelingen.
Ansøgning
Kan du se dig selv i dette job? Så vil vi glæde os til at se din ansøgning senest søndag d. 16. februar 2025 – vi indkalder løbende til samtaler.
Vi oplever mangfoldighed som en styrke i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge – vi glæder os til at modtage din ansøgning, hvor du beskriver netop dine kompetencer i forhold til jobbet.
HR Partner Christina Voss vil tage sig af din ansøgning.
Afdeling: Algade 24 4000 Roskilde
Lokation: Roskilde
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: