Få opslag som dette inden alle andre

Analysemedarbejder til kvantitative analyser inden for området international rekruttering

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Kunne du tænke dig at arbejde med statistik og analyser på et område med stor politisk bevågenhed? Har du lyst til at arbejde med kvantitative data i en varieret hverdag med mange forskelligartede opgaver? Så har vi en spændende stilling i Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) – en styrelse med højt til loftet, fokus på din faglige udvikling, nærværende ledelse og fleksible rammer for tilrettelæggelsen af din arbejdstid.

Din nye arbejdsplads
Du bliver en del af kontoret for Økonomi og Analyse, hvor der venter dig 35+ nye kollegaer, fordelt på fire teams. Kontoret varetager styrelsens opgaver inden for bl.a. statistik, analyse, data, ledelsesinformation, registerkontrol, økonomistyring, finanslovsarbejde, regnskab, indkøb og tilskudsadministration.

Vi er kendetegnet ved at være:

  • et fællesskab med blik for ansvarlighed og selvstændighed, hvor samarbejdet med hinanden og resten af styrelsen er i højsædet
  • et godt kollegialt sammenhold med fokus på løbende sparring, tæt dialog og en rar omgangstone
  • fokuseret på at skabe resultater for vores brugere, men også at gøre plads til andet end arbejde, fx har vi løbeklub, træningsfaciliteter – og så holder vi nogle gode fredagsbarer i vores Slyngelstue, hvor der bliver spillet bordtennis og brætspil og drukket fadøl og sodavand, grinet og fortalt røverhistorier

Din nye rolle i Viden og Analyse
Som ny kollega i team Viden og Analyse bliver du en del af et stærkt fagligt analysefællesskab, hvor du i samarbejde med 6 dedikerede og kompetente kollegaer (+ 3 studenter) skal løfte styrelsens tværgående arbejde inden for statistik, aktindsigter, registerdata, udarbejdelse af surveys, samt større kvantitative eller kvalitative analyser til understøttelse af vores styring og rådgivning inden for SIRIs kerneopgaver.

I teamet har vi stort fokus på løbende intern sparring, hvilket fx betyder, at alle væsentlige analyser bliver valideret af en team-kollega. Du vil træde ind i et tværfagligt team-miljø med rum til personlig og faglig udvikling, samtidig med, at vi har en klar forventning om, at alle i kontoret kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.

Dine arbejdsopgaver
Dine opgaver vil primært ligge på området for international rekruttering, hvor der er stor politisk bevågenhed og derfor stor efterspørgsel efter statistik og analyser, både fra medier, det politiske lag og eksterne samarbejdsparter. Internt i huset er der ligeledes efterspørgsel efter analyser på vores sagsbehandlingsdata bl.a. til styrkelse af styringen på området.

Konkret vil dine arbejdsopgaver være:

  • besvarelse af aktindsigtsager, udvalgsspørgsmål, ministerforelæggelser samt andre løbende driftsopgaver, som kræver et godt overblik og skarp friststyring
  • mindre og større analyser på området international rekruttering, herunder både arbejdet i store datasæt og rapportering i fx notater
  • videreudvikling af vores kvantitative analysekapacitet, herunder udnyttelsen af ministerieordningens registerdata fra Danmarks Statistik
  • ad-hoc dataarbejde

Vi arbejder ud fra en klyngestruktur, og du får ansvaret for at sikre den løbende dialog med et eller flere udvalgte kontorer. Det gør vi for at sikre, at dine opgaver er tæt koblet til de løbende behov og ønsker i SIRIs fagkontorer, samt direktionens strategiske sigte.

I SIRI arbejder vi med vores strategi og kerneopgaver for øje og har i 2024 lagt meget energi i at udarbejde vores strategihus, som beskriver vores vision og mission samt fundamentet for vores måde at arbejde på. Læs mere om os, vores strategi og vores forskellige kontorer her.

Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx cand.scient.pol., soc., anth., cand. polit., oecon. eller lignende, og gerne erfaring med kvantitative analyser og statistik fra en offentlig myndighed. Om du er nyuddannet eller erfaret er underordnet, blot du har mod på opgaverne.

Vi forestiller os, at du:

  • arbejder selvstændigt, proaktivt og detaljeorienteret samt tager ansvar for dine opgaver
  • har styr på kvantitative metoder
  • kan formidle data og analyser på en letforståelig måde med et godt blik for visualisering
  • er strategisk tænkende og selvstændigt kan bidrage til at identificere de vigtigste vidensbehov for styrelsen
  • er samarbejdsorienteret, evner at skabe gode relationer og bidrager til en god stemning på arbejdpladsen

Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har erfaring med:

  • at arbejde med større datasæt i Excel
  • kodning i fx SAS el.lign.
  • registerbaserede analyser

Yderligere information
Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef Morten Thaning Thulstrup på 72 14 24 20 / [email protected], eller souschef Cecilie Bøttern Steffensen på 72 14 24 93 / [email protected].

Er du vores nye kollega?
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbevis mv. senest søndag d. 2. februar 2025.

Vi forventer at holde 1. samtalerunde i uge 6 og 2. samtalerunde i uge 7. I forbindelse med 2. samtale indgår en faglig test, der vil have fokus på opgaver du vil kunne få ansvaret for i SIRI.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer og erfaring. Der er herudover mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”TJENESTEBRUG” for at arbejde i denne stilling og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Afdeling:

Lokation: Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udlændinge- og Integrationsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udlændinge- og Integrationsministeriet

Hovedkontor: Slotsholmsgade 10, 1216 København K

Udlændinge- og Integrationsministeriet har overordnet to politikområder: Hvem må indrejse og opholde sig i landet – og hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet? Ministeriet har ca. 1500 medarbejdere fordelt på Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og departementet samt Hjemrejsestyrelsen - herunder Nationalt ID-center, Udlændingenævnets sekretariat og Flygtningenævnets sekretariat.

Arbejdspladsen har lige nu 50 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 50 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2728974//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.