Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog/pædagogisk assistent til Børnehuset Bakkebo

Silkeborg Kommune



I Børnehuset Bakkebo søger vi en engageret pædagog/pædagogisk assistent til vores hus. Trives du i en tydelig struktureret hverdag, i at sætte pædagogisk retning og sætte din faglige viden i spil på en anerkendende måde (med fokus på samarbejdet) i et teamsamarbejde, så har vi en fast stilling med 37 timer pr. uge (muligt at forhandle om timetal). Stillingen er pr. 1. marts 2025 eller hurtigt derefter.

Lidt om Daginstitutionen På Toppen Hvinningdal:
Daginstitutionen På Toppen, Hvinningdal beliggende i Silkeborg by. Vi består af fire børnehuse med en tæt geografisk placering, som understøtter vores tætte samarbejde på tværs af børnehusene. Alle børnehuse ligger tæt på skov og grønne arealer, samt busstoppested – der ligeledes er et udgangspunkt for spændende oplevelser i nærmiljøet. Vores placering er let tilgængelig med bil eller offentlig transport. Vi arbejder med værdiordene glæde, udvikling og fællesskab. Vi arbejder med en stærk fælles pædagogisk platform med plads til nuancer og med forskelligt udtryk. Vi har et kontinuerligt fokus på udvikling og justering af den pædagogiske praksis både på stue-, børnehus- og daginstitution niveau.
Vi søger derfor en medarbejder, der vil være en del af denne arbejds- og samarbejdskultur og som på en positiv måde bringer sig selv i spil

Lidt om børnehuset Bakkebo:
Børnehuset Bakkebo er en integreret institution med børn i alderen 0-6 år. Vi er normeret til 24 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn fordelt på to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. De ældste af vores børn samles pt tre dage om ugen i storbørnsgruppen. Vuggestuegrupperne og børnehavegrupperne arbejder sammen i hverdagen, hvor vi selvfølgelig hjælper hinanden på tværs af grupperne og huset efter behov.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Som ansat i Børnehuset Bakkebo, møder du:

  • En imødekommende og engageret personalegruppe, der arbejder efter de overordnede værdier: Glæde, Udvikling og Fællesskab
  • En arbejdskultur, hvor der er fokus på både det enkelte barn og gruppens udvikling og trivsel i inkluderende fællesskaber
  • Fælles fokus på faglighed, og vidensdeling på tværs af teams og børnehuse
  • Mulighed for at præge hverdagen og bidrage til det pædagogiske indhold i hverdagene
  • Et godt arbejdsmiljø, som vi alle bidrager til at opretholde
  • Et indbydende, varmt og åbent hus, med humor og plads til forskellighed
  • Godt forældresamarbejde
  • Gode fysiske rammer, ude og inde

Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.

Vores forventninger til dig.
Vi søger en pædagog/pædagogisk assistent, som:

  • etablerer læringsmiljøer, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn
  • arbejder positivt, anerkendende og har øje for det enkelte barn, fællesskabet og kerneopgaven
  • er fagligt ambitiøs og som bidrager til at vedligeholde og videreudvikle vores faglige niveau
  • tør bringe sig selv og sin faglighed i spil
  • igangsætter og løbende justere børneinitieret og vokseninitieret aktiviteter/lege henover hele dagen
  • kan arbejde struktureret og bevare roen og overblikket i pressede situationer
  • deltager aktivt i alle hverdagens mange gøremål
  • er omsorgsfuld, nærværende og formår at møde børnene på de bagvedliggende intentioner
  • kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et positivt samarbejde med børn, forældre og kollegaer
  • er fleksibel og mødestabil

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Eva Holmgaard på tlf. 2126 3866.

Ansøgningsfrist tirsdag 18. februar 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 25. februar 2025 om eftermiddagen.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Afdeling: Børnehuset Bakkebo

Ansøgningsfrist: 18 February 2025

Placering: Hvinningdal Kirkevej 2, 8600, Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Silkeborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Silkeborg Kommune

Hovedkontor: Søvej 1, 8600 Silkeborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2728991//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.