Fagligt ambitiøs vuggestuepædagog til barselsvikariat til Hunderup Børnehus
Odense Kommune
Vi ønsker os dig som pædagog kollega i barselsvikariat – dig, der har en klar faglig mission og ved hvad børnene får med sig, fra lige netop dig, samt kan fortælle os om det.
Så får du til gengæld 36 timer om ugen sammen med os og med base i vuggestuens ældste gruppe pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Hvad er værdifuldt for os og kendetegner os
Udover at vi er en flok, der vil og tør meget samt lærer når vi fejler, så kan du få et endnu bedre kendskab til os ved at læse videre.
- Det skal være sjovt at være barn i vores børnehus.
- Vi er til stede, nærværende, omsorgsfulde, autentiske, undrende og spejder ivrigt efter barnets intention.
- Vores børn har frihed til at være sig selv – indenfor rammen af vores demokratiske værdier og i gensidigt fællesskab med andre børn og voksne.
- Vi arbejder struktureret og med tydelige læringsmiljøer samt fordybelsesgrupper.
- Vi er fagligt ambitiøse og står på et stærkt fagligt og teoretisk fundament og ved, at det først får værdi for børnene, når vi omsætter det til praksis i hverdagen.
- Vi trives med planlægning, dynamiske fordybelsesgrupper og spontanitet, der skaber deltagelsesmuligheder for børnene.
- For os er det at skabe sammenhæng mellem læringsmiljø og trivsel, læring, udvikling og dannelse helt nødvendig.
- Vi er ikke - og skal ikke være ens - men supplerer hinanden.
- Vi har fokus på hvordan vi sætter vores personlige kompetencer aktivt i spil som en positiv del af børnenes læringsmiljø.
- Vi flytter os over i ”forældrenes sko” - respektfuldt, ærligt, tæt og nysgerrigt forældresamarbejde er en grundsten i vores hus. Det er altid forældrene, der kender deres barn bedst.
- Vi er gode til daglig, faglig refleksion/evaluering med hinanden, fordi det udvikler os sammen.
- Vi er anerkendende og tydelige i vores indbyrdes kommunikation – også når det er svært.
- Vi hører ofte hinanden nynne, grine eller fløjte fornøjet rundt om i huset, og vi har rigtig dårlig humor.
- Vi vægter høj social kapital og tager aktivt ansvar for, at vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø.
- Vi er bevidste om, at vores psykiske arbejdsmiljø har stor betydning for børnenes miljø.
- Vi vægter en arbejdsmoral, hvor mødestabilitet, fleksibilitet samt ansvarlighed er nøgleord.
- Vi er et fysisk og psykisk stærkt team.
- Vi har øje for, hvordan vi sammen får skabt et godt overblik ved travlhed – vi hjælper hinanden på tværs af huset.
- Vi spiser kage og slik i rigelige mængder.
- Vi er et attraktivt samt velrenommeret børnehus.
Vi glæder os til, at blive dine nye bedste kolleger!
Fællesskabet
Vores børnehus, der er selvejende, er en del af Institution Centrum Syds 9 børnehuse.
Vi er beriget med 23 vuggestuebørn samt 47+ børnehavebørn, der er aldersopdelt på 4 grupper, hvorfor vi også naturligt har fokus på sammenhæng ved interne overgange. Vi kan på den måde målrette pædagogikken optimalt i forhold til alder. Opdelingen er mest markant om formiddagen, hvorefter vi arbejder mere på tværs.
Vi er ét hus med en tydelig rød tråd gennem alle grupper, hvor vi først og fremmest vægter barnets trivsel og dermed også anerkendelse, omsorg, guidning, medbestemmelse, selvstændighed, respekt, inddragelse, genkendelige strukturer, spontanitet, overgange og mulighed for deltagelse i fællesskaber.
Vores store legeplads er fantastisk, finurlig, udfordrende og naturlig. Vi har ladcykler, Hunderupskoven og centrum tæt på. Vores hus rummer tumlerum, flydersofa, køjesenge, samt diverse grupperum.
Vores forældre er byens mest fantastiske samarbejdspartnere, som sammen med bestyrelsen, bærer den anerkendende vinkel med ind i vores fælles hverdag. Forældrene siger ofte, at der er en helt speciel positiv og glad stemning i vores børnehus.
Vi er også så heldige at have et tæt samarbejde med områdets småbørnsteam.
Vi er energisk medarbejdergruppe, der med den styrkede læreplan i hånden, har fokus på kerneopgaven.
Så hvis du nu sidder og har fået lyst til at blive en del af vores børnehus, så fortæl os om dig, som vi har fortalt om os.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Rikke Juul Nørgaard på 20 56 23 43 på hverdage mellem kl. 9.00-11.00.
Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 30. januar 2025. Vi afholder samtaler løbende.
SØG STILLING
Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist:
30. januar 2025
Arbejdstid:
Deltid
Varighed:
Vikariat
Tiltrædelse:
01-03-2025 eller snarest derefter.
Kontaktperson i annoncen:
Rikke Juul Nørgaard
Tlf. nr. i annoncen:
20 56 23 43 - mellem kl. 9.00-11.00
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: