Radiograf til Sygehus Sønderjylland, Røntgen og Skanning, Mammografiscreeningen
Region Syddanmark
Radiograf søges til Mammografiscreeningen i Sygehus Sønderjylland.
Er du uddannet radiograf med interesse for mammografi, har vi én fast stilling på 37 timer i vores screeningsafsnit til besættelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.
Ser du dig selv som en person, der producerer undersøgelser af høj kvalitet samtidig med at du yder en god og respektfuld omsorg for vores borgere. Så har vi brug for netop dig som ny kollega til vores screeningsteam. Screeningsenheden ved Sygehus Sønderjylland betjener borgerne ud fra 3 screeningssteder som er beliggende henholdsvis i Røntgen og Skanning Sønderborg, Tønder og i Sundhedscenter Haderslev.
Hovedarbejdssted vil være i Sønderborg med bi-arbejdssted i Tønder og Haderslev. På sigt kan der være mulighed for andre radiograffaglige opgaver på afdelingen i Sønderborg.
Da man skal transportere sig selv ud til screeningsenhederne vil kørekort og egen bil være en fordel.
Erfaring med mammografi og screening er en fordel, men ikke en betingelse. Lyst, interesse og engagement for specialet og området er prioriteret. Radiografer uden mammografierfaring vil blive grundigt oplært.
Vi tilbyder:
- En screeningsenhed hvor der arbejdes efter European Guidelines for mammografi og der lægges stor vægt på den bedst mulige kvalitet ved optagelse af billederne.
- En god medarbejderblanding mht. både alder og erfaring
- Godt tværfagligt samarbejde, hvor du arbejder sammen med både radiografer og screeningsassistenter
- En spændende hverdag, hvor kvalitet, faglig sparring og mennesket er i centrum
- En travl screeningsenhed med et højt flow af kvinder
- Et godt socialt arbejdsmiljø, hvor humor og god omgangstone prioriteres højt
- Siemens Mammografi udstyr.
Vi forventer, at du:
- Har autorisation som radiograf
- Har en stor interesse for mammografi og for de mennesker du vil møde i mammografiscreeningen
- selvstændig, positiv, engageret og motiveret
- Er god til den korte kommunikation
- Har lyst til at udvikle faget og dele viden med kolleger og studerende
- At du kan give en kritisk vurdering af dit eget arbejde
- Er mødestabil
- Er fleksibel, imødekommende og serviceminded
- Er god til at strukturere og organisere samt kan bevare overblikket i travle situationer
- Indgår i afdelingen på lige fod med det øvrige personale.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og DSR.
Vi gør opmærksom på at der indhentes referencer i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere.
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der bliver indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Yderligere oplysninger:
Vi viser gerne rundt i afdelingen. Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Overradiograf Mark Jensen, Røntgen og Skanning, Sønderborg, tlf. 79976743 eller mail:
Ansøgningen med CV skal være os i hænde senest søndag d. 16. februar 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 25.2.25.
Hvis du er interesseret, kan du læge mere om os på Røntgen og Skannings LinkedIn profil:
linkedin.com/company/røntgen-og-skanning-sygehus-sønderjylland
Afdeling: Røntgen og Skanning
Stillingsbetegnelse: Radiograf
Arbejdstid: 37 timer
Arbejdssted: Haderslev, Sønderborg, Tønder
Ansøgningsfrist: 16-02-2025