Få opslag som dette inden alle andre

Vil du jonglere regler, tilskud og foreningsliv? Så har vi drømmejobbet til dig!

Brøndby Kommune



Administration af kultur-, idræts- og fritidslivet? Det lyder måske lidt tørt, men det er faktisk dér, hvor magien sker – især hvis du kan lide at holde styr på det hele! Vi i Brøndby Kommune er i fuld gang med at udvikle området, så det lokale foreningsliv kan blive ved med at blomstre. Derfor leder vi efter en administrativ superhelt, der brænder for at gøre en forskel for de mange foreninger, der holder vores lokale fællesskab kørende.

Brøndby Kommune har både ambitiøse projekter og myndighedsopgaver. Du vil blandt andet arbejde med administration af vores folkeoplysende foreninger – og her er ambitionerne tårnhøje! Med andre ord: Du får chancen for at sætte dit helt eget præg på tingene og måske endda vinde et par hjerter eller hundrede blandt de lokale ildsjæle.

Vi søger med dette opslag en person, der elsker regler - nok især Folkeoplysningsloven - kan jonglere tilskudsansøgninger uden at miste overblikket, har et solidt greb om lokalebooking, journalisering og administrative systemer – og vigtigst af alt: kan holde en god dialog med alle kommunens passionerede borgere, der bruger kommunens kultur-, idræts- og fritidsfaciliteter til alt fra boldspil til bridge.

Hvad skal du lave?
Som administrativ medarbejder i Kultur, Idræt og Fritid får du en central rolle på området - i tæt samarbejde med afdelingens anden administrative medarbejder. I bliver i jeres funktioner det faste holdepunkt for vores foreningsliv. Dine opgaver vil deraf blandt andet omfatte:

  • At navigere i IT-værktøjer som Office, finde dig til rette i hjemmesideprogrammet Umbraco, blive venner med WINKAS (bookings- og administrationssystemer) samt blive journaliseringsekspert i NOVA. Kender du dem ikke, men har flair for hurtigt at sætte dig ind i nye systemer? Perfekt!
  • At planlægge og koordinere opgaver i samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere. Overblik og struktur er ikke overraskende nøgleord her.
  • At hjælpe med lokale- og banebooking og fordeling af kommunens indendørs- og udendørsfaciliteter - fx faglokaler, haller, sale og fodboldbaner.
  • At behandle tilskudsansøgninger fra foreningslivet. Både de store og de små.
  • At hjælpe med diverse opgaver i forbindelse afdelingens events – og her er mulighed for at møde nogle af alle de borgere, du er kontakt med.
  • At videreudvikle og drive vores foreningsportal på www.brondby.dk/foreningsportal
  • At håndtere ad hoc-opgaver som telefonbetjening, digital post og journalisering. Igen, du bliver et administrativt kardinalpunkt.
  • At udarbejde sager til Folkeoplysningsudvalget og måske, hvis du er heldig, også andre politiske udvalg.

Og så ved vi godt, at ingen kan alt. Det tror vi heller ikke, at du kan. Det kan vi i øvrigt heller ikke selv. Vi forventer derfor også, at du kan se det spændende og motiverende i en stejl læringskurve på de områder, hvor din erfaringsrygsæk lige nu måske mangler et par ting.

Hvem er du?
Hvis du synes, at det du har læst indtil videre lyder interessant, synes vi, at du skal tage et kig på, om nedenstående mon kunne passe på dig:

  • Du har lyst til og erfaring med administrative opgaver samt et blik for politisk betjening
  • Du har en relevant uddannelse, gerne på kommunomniveau
  • Du har kendskab til Folkeoplysningsloven eller har interesse for foreningslivets vilkår
  • Du har stærke skriftlige og mundtlige kommunikations- og formidlingskompetencer
  • Du er udadvendt, god til at skabe netværk og kan indgå i tværgående samarbejder
  • Du er en god kollega, som prioriterer sparring, vidensdeling og godt humør på arbejdspladsen
  • Du er frisk på at være tovholder på længerevarende projekter – men også på dem med en kortere deadline

Men altså det er jo svært at sætte facit på, hvem du er, for vi kender dig jo ikke endnu. Vores bedste råd vil derfor være: Kom som du er!

Hvem er vi?
Du bliver en del af Kultur, Idræt og Fritid, som hører under Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen. Vi sidder på Brøndby Rådhus og består af fire konsulenter, to projektledere, en fritidsvejleder, en studentermedhjælper, en administrativ medarbejder, der bliver din nærmeste kollega, og en chef.

Vi er et team med mange forskellige opgaver, og vi prioriterer sparring og samarbejde på tværs. Vi har en uformel tone og hygger os med torsdagskage, teaterture og morgenpadel – hvis du har lyst. Du bestemmer selv, hvor meget du vil deltage i det sociale, men vi glæder os til at byde dig velkommen som en del af fællesskabet.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Jobbet er fuld tid med fleksibel arbejdstid.

Da arbejdet indebærer samarbejde med foreninger og frivillige kan aften og weekendarbejde forekomme.

Tiltrædelse d. 1. april 2025 eller hurtigst muligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Kultur, Idræt og Fritid Morten Grubbe på telefon 23 65 98 17 eller mail [email protected]

Søg stillingen via nedenstående link senest 16. februar 2025.
1. samtale forventes afholdt i uge 8 og en evt. 2. samtale i uge 9.

Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen
Børne-, Kultur- og Idrætsforvaltningen har bl.a. ansvaret for kommunale tilbud og indsatser i forhold til børn og unge, men arbejder også med mere brede målgrupper som f.eks. de frivillige i kommunens folkeoplysende foreninger mv. Vi er ca. 70 ansatte på rådhuset og ca. 1.400 decentrale ansatte, der spænder over et bredt felt, som fx sundhedspleje, dagtilbud, skoler, det specialiserede børneområde, kultur og idræt mv. Læs mere om Brøndby Kommune og børn, kultur samt idræt og fritid på www.brondby.dk

Ansøgningsfrist:
16. februar 2025 kl. 23.59

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Afdeling: Børne- Kultur- og Idrætsforvaltningen

Ansøgningsfrist: 16 February 2025

Placering: Park Alle 160, 2605, Brøndby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brøndby Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brøndby Kommune

Hovedkontor: Park Allé 160, 2605 Brøndby

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2729723//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.