2 studiemedhjælpere til Ellehammerprisen
Aarhus Universitet (AU)
Ellehammerprisen er ny indstiftet pris, der uddeles årligt til elev-projekter i Teknisk Gymnasium i faget Idéhistorie B.
I jobbet som studiemedhjælper til Ellehammerprisen skal du assistere priskomiteen i administrationen, udviklingen og formidlingen af prisen. Arbejdet består af praktiske og administrative opgaver i forbindelse med indstillings- og bedømmelsesprocedurer, men du får også mulighed for at bidrage til arbejdet med at formidle vinderprojekterne og udbrede kendskabet til prisen.
Det er muligt søge følgende stillinger:
- 1 stilling i perioden 10. februar – 31. Juli 2025
- 1 stilling i perioden 1. Juni 2025 – varer indtil ophør af studie eller senest ved afslutning af projektet 01.11 2028.
Om vores nye studiemedhjælpere
Du er studerende på idéhistorie uddannelse, på BA-delen eller KA-delen. Du brænder for idéhistorie og særligt den del af idéhistorien der omhandler teknologiens idéhistorie i bredeste forstand.
Vi vil lægge vægt på at du:
- er initiativrig og har god intuition for og overblik over praktiske og administrative opgaver.
- er pligtopfyldende, har sans for detaljer og kvalitetssikring og er imødekommende, omhyggelig og stabil.
- er all-around lærenem i forhold til IT.
- kan skrive og kommunikere klart, ubesværet og formidlende på dansk.
- har gode forståelse for hvordan man kommunikerer med forskellige målgrupper.
- har mulighed for at arbejde flere timer i spidsbelastningsperioder.
Vi skeler naturligvis hverken til køn, etnicitet, seksuel orientering eller lignende i ansættelsesprocessen. Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Om arbejdet
Dine primære arbejdsopgaver vil bestå i at administrere og formidle omkring Ellehammerprisen. Eksempler på opgaver kan være (men begrænser sig bestemt ikke til):
- assistere den priskomiteen ved møder, herunder sørge for at referater, dagsordener mv. rundsendes til redaktionen, skrive referat mv.
- varetage indkomne projekter der er blevet indstillet til prisen, herunder varetage prisens hjemmeside og mailkonto.
- stå for det praktiske i forbindelse med prisoverrækkelsen.
- stå for det praktiske omkring formidling af prisen og bidrage til at udvikle formater herfor.
- udarbejdelse af pressemeddelelser og anden kortere formidling på skrift eller diverse platforme.
- gå til hånde med ad hoc praktiske opgaver f.eks. ved arrangementer.
Praktisk
- Ansættelsen er berammet til 2,5 om ugen, men der må påregnes ekstra arbejde i perioder med spidsbelastning, f.eks. omkring tidsskrifts- og bogudgivelser.
- Arbejdspladsen er ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet, Jens Chr. Skous Vej 7, 8000 Aarhus C.
- Send din ansøgning og et CV til idé[email protected] Deadline for ansøgning er 2. Februar 2025 med ansættelse og opstart i efterfølgende uge. Husk at angive i din ansøgning, hvilken stilling du søger.
- Spørgsmål til stillingerne kan rettes til Casper Andersen på mail idé[email protected].
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på arts.au.dk
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Idéhistorie, fag/History of Ideas, subject
Ansøgningsfrist: 02 February 2025
Placering: Aarhus C Jens Chr. Skous Vej 7
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: