Generalist med skarp pen og analytisk sans til Koncern IT | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Generalist med skarp pen og analytisk sans til Koncern IT
Vil du arbejde med analyse og formidling af sager og komplekse problemstillinger på en af Danmarks største it-arbejdspladser?
Så har du nu muligheden for at blive en del af Team Staben i Koncern IT, der hører til området Forretningsudvikling, hvor vi lige nu søger en ambitiøs generalist. Læs videre, hvis du drømmer om at arbejde i spændingsfeltet mellem organisation, teknologi og mennesker.
Om teamets og dine opgaver
Team Staben er et stærkt samarbejdende og dynamisk team, der sidder tæt på Koncern IT's direktion og den øvrige ledelse. Sammen arbejder vi hver dag for at skabe mest mulig værdi for Københavns Kommunes syv forvaltninger og de i alt ca. 45.000 ansatte, der anvender it i deres daglige arbejde.
Teamets opgaver spænder vidt og består blandt andet af følgende
- udarbejdelse af større og mindre analyser og businesscases på it-området
- sekretariatsbetjening af Københavns Kommunes tværgående it-kredse
- udarbejdelse af notater og indstillinger til beslutningstagere
- interessevaretagelse i offentlige fora, samarbejder og kredse
- understøttelse af Enterprise Arkitektur-området
Om dig
For at kunne lykkes i stillingen, skal du kunne formidle og tilpasse indhold til forskellige målgrupper ved bl.a. at gøre komplekst stof enkelt – uden at gå på kompromis med, at der tænkes hele vejen rundt om problemstillingen i opgaveløsningen. Det drejer sig om fx teknik, organisation, processer og økonomi.
Udover at være en god formidler, skal du også have mod på at skabe gode samarbejdsrelationer på kryds og tværs af organisationen. Dette vil du skulle trække på for at få tilstrækkelig indsigt til at løse dine og dit teams opgaver. Det gælder relationer til ledelsen, men i særdeleshed også til Koncern IT's mange højt specialiserede professionelle inden for diverse it-domæner, som du vil blive klogere på over tid.
Din uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring er ikke afgørende, men vi tænker, at du er i begyndelsen af din karriere og har en længere videregående uddannelse. Det kan være inden for samfundsvidenskab eller humaniora. Fx statskundskab, forvaltning, kommunikation eller noget helt fjerde.
Om teamet
Du vil indgå i et socialt og samarbejdende team, hvor du både får fast definerede opgaver, som du selv vil stå for, og opgaver som du vil skulle samarbejde med dine kollegaer i teamet om. Alt foregår i tæt sparring med din teamkoordinator. Teamet arbejder ud fra agile principper, hvor opgaver løbende styres gennemsigtigt og ud fra prioritet, og hvor teamet løbende evaluerer teamets samarbejde, processer og opgavefordeling. Teamet løser både opgaver af hastende karakter samt forestår og indgår i længerevarende analyser og projekter.
Vi tilbyder dig
- et grundigt onboarding-forløb, hvor du bliver tilknyttet en buddy, som sammen med din teamkoordinator vil sørge for, at du kommer godt ind i organisationen og dine nye arbejdsopgaver
- fokus på din faglige og personlige udvikling i det tempo du selv aspirerer mod samt mulighed for at indgå i faglige og sociale netværk på tværs af organisationen
- et alsidigt job med unikke indsigter på it-området hos landets største arbejdsplads
- en samarbejdende og fleksibel arbejdsplads, der lægger vægt på tillid, initiativ og engagement
- gode og kompetente kollegaer og ledere med en åben og uhøjtidelig omgangstone
- et unikt indblik i styringen af it-området i en kompleks og politisk styret organisation
Du kan læse mere om vores organisation, hvad vi tilbyder, og hvad vi forventer af vores medarbejdere her.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst. Dit arbejdssted vil primært være i Koncern IT i København NV, men med mulighed for at arbejde hjemme op til et par dage om ugen. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest den 1. april 2025. Vi anvender test i form af en case som en del af ansættelsesprocessen.
Mere information
Du kan få nærmere information om stillingen hos konstitueret kontorchef Julie Højmark på 52 30 00 27 eller hos teamkoordinator for Team Staben Mads Nikolaj Nielsen på 21 75 54 68. Hvis du ønsker at høre mere om teamets daglige arbejde, omgangstone og kultur, er du velkommen til at kontakte teammedlem af Team Staben Thor Petersen 29 44 69 86.
Søg via linket senest søndag den 16. februar 2025
Vi holder 1. samtaler løbende og senest i uge 8.
Om Koncern IT
Vi er KIT – Københavns Kommunes Koncern IT. Vi går på arbejde for at skabe en mærkbar forskel i Københavns Kommune. Vores mål er at gøre digitalisering enklere samt styrke grønnere og mere brugervenlige it-løsninger til gavn for hele København. Hver dag leverer vi stabil og sikker it-drift til over 45.000 medarbejdere. Læs mere på koncernit.kk.dk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: