Er du vores nye børnehavepædagog? Kom og vær med til at skabe en fantastisk hverdag for børnene i Børnehuset Grønttorvet | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Er du vores nye børnehavepædagog? Kom og vær med til at skabe en fantastisk hverdag for børnene i Børnehuset Grønttorvet
Genopslag
Er du vores nye børnehavepædagog?
Kom og vær med til at skabe en fantastisk hverdag for børnene i Børnehuset Grønttorvet.
Er du en pædagog, der brænder for at skabe trygge og udviklende rammer for børn? Vi søger to engagerede pædagoger til Børnehuset Grønttorvet i Valby – én til Solsortene og én til vores nye stue Spurvene. Måske har du en kollega, som du vil søge sammen med? I så fald bliver I en del af et tæt team, der arbejder side om side.
Din rolle hos os
Som pædagog hos os får du mulighed for at præge både børns hverdag og den pædagogiske udvikling. Du vil arbejde sammen med erfarne kollegaer og få støtte til at skabe en tryg, struktureret og lærerig hverdag for børnene. Vi søger dig, der både kan skabe stabilitet og udvikling – og samtidig husker at have det sjovt sammen med børnene.
Hvad vi tilbyder
Vores hus har flotte, nye faciliteter – både indendørs og udendørs. Vi har en fantastisk legeplads med klatretårn, trampoliner, balancestubbe og hængekøjer samt en sanse- og motoriksal og en tagterrasse. Du får mulighed for at sætte dit præg på arbejdet, da vi er et ungt hus med højt fagligt ambitionsniveau.
Hos os arbejder vi med ’Fri for mobberi’ og Low Arousal i hele huset. Alle medarbejdere deltog i kursus i 2023, og vi har stort fokus på faglig udvikling. I 2024 begynder vi at implementere KIDS-metoden med fokus på rum og læring.
Din profil
Vi ser gerne, at du
- er uddannet pædagog og måske har erfaring med børn i alderen 0-6 år
- har kompetencer og interesser (som kreativitet, sport, musik eller science), som du gerne vil dele med børnene
- er god til at skabe struktur og genkendelige rutiner, samtidig med at du giver børnene nærvær og tryghed
- er en smilende og energisk person, der nyder at være sammen med børn og kollegaer
Hvorfor vælge Børnehuset Grønttorvet?
Vi tilbyder et hus, hvor der er plads til både faglig og personlig udvikling. Vi har faste møder på tværs af stuerne, hvor vi sammen planlægger aktiviteter og diskuterer pædagogiske tilgange. Som nyuddannet får du stor støtte og sparring fra erfarne kollegaer, så du hurtigt kan udvikle din professionelle identitet.
Vi sørger for en god intro og en varm velkomst. Vores pædagogiske leder, Helena, er klar til at støtte dig og sikre, at du får en god start i dit nye job. Hvis du kommer i bil, kan du glæde dig over gratis parkering.
Desuden tilbyder København en attraktiv løn for uddannede pædagoger – højere end i de fleste andre kommuner. Se lønningerne på Hvad tjener en pædagog i Københavns Kommune? | Københavns Kommune.
Om Børnehuset Grønttorvet
Børnehuset Grønttorvet åbnede i april 2021 og ligger i Valby tæt på Vigerslev Allé Station. Vi har i øjeblikket ni børnegrupper og skal vokse til 10 grupper med 170 børn. Vores hus er helt nybygget med lyse, moderne rum, og vi er omgivet af en fantastisk stor legeplads. Her er masser af plads til leg og læring – både ude og inde. Vi er et roligt hus med mange børn.
Ansættelsesforhold
Stillingerne ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi indhenter straffe- og børneattester samt referencer, inden ansættelse.
Er du nysgerrig på at høre mere?
Tøv ikke med at kontakte vores pædagogiske leder Helena på 21 38 14 18, hvis du har spørgsmål. Vi tilbyder gerne en rundvisning, så du kan møde os, før du ansøger. Du kan også læse mere om os på Børnehuset Grønttorvet på Aula.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV samt uddannelsesbevis.
Søg via linket senest fredag den 31. januar 2025
Vi afholder løbende samtaler, og vi ser frem til at høre fra dig.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: