Få opslag som dette inden alle andre

Uddannet pædagoger som Støttekontaktpersoner

Brønderslev Kommune



Brønderslev Ungdomsskole søger 1 pædagog, på enten 30, 32 eller 34 t. ugentligt, i en fastansættelse, samt en pædagog til et barselsvikariat på 32t. frem til start 2026.
Brønderslev Ungdomsskole er i gang med at varetage opgaver for Børne-familieafdelingen i kommune vedr. Støtte- Kontaktpersoner. I øjeblikket varetages opgaven af 5 fuldtidsansat kontaktpersoner, samt en række allerede ansatte i Ungdomsskolens Fritidsklubber. Vi er nu nået til et punkt, hvor vi har brug for yderligere 2 ansatte, til at hjælpe med opgaven og tilbyder i den forbindelse to varierende og spændende stillinger de rette ansøgere.

Lidt om stillingerne:

Barselsvikariat
En stilling på 32t ugentlig med 6 opgaver pt. Yderligere plads til 1-2 opgaver. 1 aften fast om ugen til 21.00. Ingen weekendarbejde. Mulighed for fastansættelse efter endt vikariat, hvis der er opgaver til det.

Start d. 15. april 2025

Fast stilling
Valgfrihed om ansættelse på 30, 32 eller 34t pr. uge. 1 fast aften på 30t, 2 aftener fast på 32 eller 34t pr. uge. Weekendarbejde kan forekomme eller aftales fast afhængigt af opgaver.

Start 1. april 2025

Kontaktpersonsopgaven
Man vil i stillingen skulle varetage et antal opgaver, som støttekontaktperson. Vi arbejder med en 60/40 model, hvor de 60% af stillingen er ATA, ansigt til ansigt tid, og de resterende 40% går til transport, dokumentation, timer i fritids- og ungdomsklubben, samt mødeaktivitet. Kontaktpersonsopgaverne er placeret rundt i Brønderslev Kommune. Brug af egen bil, kan derfor komme på tale. Vi har dog også køretøjer til rådighed, dog primært til de længere ture. Til hver opgave følger en handleplan med målsætninger for samværet. Børn og unge, som tildeles en kontaktperson, kan have komplekse udfordringer og stillingen kræver derfor et bredt kompetenceområde, samt omstillingsparathed, da ikke to opgaver er ens. Kontaktpersonsopgaver ligger ofte i forlængelse af børnenes skoledag og der må derfor forventes, at arbejdstiden ligger i tidsrummet 12-18. Dertil kommer 1-2 aftener til 21.

Klubpædagog
Du har et mindre timetal i vores klubtilbud. Disse timer kan være ved aflysninger og i nogle aftentimer. Arbejdet i klubben er vigtigt, da det kan give mulighed for at koble kontaktunge op på klubben og/eller de unge, som benytter sig af tilbuddet. Klubben er et tilbud for børn og unge i alderen 9-18 år. Fritidsklubben er i dagtimerne kl. 13-17 og for 4.-7. klassetrin. Ungdomsklubben er mandag, tirsdag og onsdag fra kl. 18-21 og er for 6. klassetrin til den unge fylder 18 år.
Vi arbejder ud fra et kompetence pædagogisk sigte, hvor børn og unge sammen og gennem målrettede, gruppebaserede aktiviteter udvikler sociale kompetencer og evner til selv- og medbestemmelse.

Vi søger en uddannet pædagog der:

  • Er dygtig til at skabe relationer.
  • Kan arbejde struktureret med barnets/den unges handleplan, samt omsætte mål til praksis.
  • Har god fantasi ift. at lave noget meningsfyldt i den tid, man har med unge, gerne med udgangspunkt i et fælles tredje.
  • Er en god og tydelig rollemodel, med forståelse for andres problemstillinger.
  • Er psykisk robust.
  • Har personlige og faglige kompetencer til at arbejde med børn og unge i udsatte positioner
  • Selvstændigt kan varetage kontaktpersonsopgaver, og samtidig indgå i et fælles team med det øvrige personale i Fritids- og Ungdomsklubben, samt kolleger i kontaktpersonsteamet.
  • Har erfaring med det tværfaglige samarbejde med skole, Børne- og Familie afdelingen og andre eksterne samarbejdspartnere.
  • Har erfaring med den dokumenterende del af det pædagogiske arbejde. Herunder at udarbejde statusser efterspurgt af myndighed.
  • Erfaring med eller ønske om at arbejde med børn og unge med komplekse udfordringer, herunder bl.a. diagnoser som ADHD og autisme.
  • Er indstillet på en arbejdsdag, der som oftest ligger i tidsrummet 12-18, samt have 1-2 aftener til 21 – afhængigt af opgaver og egne ønsker. Weekend arbejde kan forekomme, dog sjældent.
  • En omskiftelig ramme, hvor tilgangen af kontaktpersonsopgaver er med til at definere ens arbejdstid.

Hvad kan du forvente af os?

  • Et meningsfyldt arbejde, med børn i udsatte positioner.
  • Gode kolleger og mulighed for faglig sparring.
  • En arbejdsplads, hvor ikke to dage er ens.
  • Tid til at dokumentere på kontaktpersonsopgaverne.
  • Et arbejde med høj grad af frihed i opgaveløsningen, indenfor de givne mål i handleplanen.
  • At blive en del af et forholdsvis nyopstartet setup og derigennem være med til at støbe fundamentet for opgaveløsningen.

Se vores hjemmeside www.usbd.dk eller find os på Facebook for yderligere oplysninger om Ungdomsskolen.

Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

​Ansøgningsfrist mandag d. 24.02.2025 kl. 12.00. Samtaler gennemføres d. 26.02.2025
Der indhentes straffe- og børneattest inden endelig ansættelse.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Afdelingsleder Mikkel Skou Kristiansen på tlf. 24 99 26 72, hverdage mellem 12.00-17.00.

Eller Leder Ungdomsskolen Peter Vestergaard, 25 26 83 89

Afdeling: Ungdomsskolen

Ansøgningsfrist: 24 February 2025

Placering: Nordens Allé, 1, 9700, Brønderslev

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Brønderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Brønderslev Kommune

Hovedkontor: Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev

Uanset om du har boet her i mange år eller lige er flyttet hertil, så velkommen. Vi har store og små byer blandet mellem hinanden, og vores byer er populære. Det skyldes bl.a. muligheden for at bygge på nogle af vores attraktive byggegrunde, få børnene i vores skønne børnehaver og gøre brug af de mange fantastiske fritidsmuligheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2730428//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.