Få opslag som dette inden alle andre

Advokatfuldmægtig eller Stud.jur. - Skat & Private Client - DAHL Herning

DAHL Advokatpartnerselskab



Brænder du for privatretten, og har du lyst til at arbejde med privatretten i krydsfeltet mod skatteretten og selskabsretten? Har du gå-på-mod, og har du lyst til at arbejde i en moderne advokatvirksomhed? Så er du måske vores nye advokatfuldmægtig i afdelingen for Skat & Private Client – og med base på vores kontor i Herning. Hvis du snart er færdig på kandidaten, vil dette også have interesse med henblik på ansættelse som advokatfuldmægt efterfølgende.

DAHLs afdeling for Skat & Private Client
…er en af landets største, som arbejder i krydsfeltet mellem skatteretten, privatretten og selskabsretten. Vi rådgiver om tilrettelæggelse af generationsskifter, skattedrevne omstruktureringer samt privat formueoptimering – og i denne sammenhæng rådgiver vi også om udarbejdelse af testamenter, ægtepagter, fremtidsfuldmagter og andre fuldmagter og private dokumenter. Vi rådgiver ligeledes om dødsbobeskatning, optimering af bo- og gaveafgifter og vi bistår med behandling af dødsboer, både privatskiftede boer og boer, der behandles ved bobestyrer. Vi fører ligeledes skattesager for Landsskatteretten og domstolene.

Vi rådgiver således virksomheder, virksomhedsejere og formuende familier om skat og selskabsret, herunder om optimale ejerstrukturer, og vi bistår med omstruktureringer i form af bl.a. fusioner, spaltninger og virksomhedsomdannelser - og med generationsskifte og formueoptimering.

Vi har fokus på at yde helhedsrådgivning, som omfatter alle tekniske, økonomiske og juridiske aspekter, herunder skat, værdiansættelse, selskabsforhold, ejeraftaler, ægtepagter, testamenter, gavebreve og fuldmagter mv.

Vi søger en advokatfuldmægtig eller stud.jur. på slutningen af kandidaten, som skal arbejde med udgangspunkt i vores afdeling og kontor i Herning – og i det beskrevne krydsfelt mellem privatret, skatteret og selskabsret – men med fokus på privatretten.

Vi tilbyder
…en spændende fuldmægtiguddannelse i en dynamisk virksomhed med korte kommandoveje. Du bliver udfordret med juridiske opgaver og får samtidig mulighed for at opbygge værdifuld juridisk erfaring og kommerciel indsigt. Især gennem samarbejdet med det team, du bliver en del af.
Vi garanterer en stejl læringskurve og tager på den måde din udvikling og fremtid alvorligt.

Hos DAHL vægter vi faglighed, personlighed og tilgængelighed højt. Det betyder, at vi skal være der for vores klienter, når de har brug for det.
Samtidig er vi meget bevidste om, at ”det hele menneske” også skaber den største værdi. Derfor hylder vi forskellighed.

Vi yder rådgivning på et højt niveau, som skaber værdi for vores kunder. Som en del af vores team i afdelingen for Skat & Private Client vil du opleve en hverdag, hvor du får mulighed for at sætte din faglighed i spil, samarbejde med et hold af dygtige kolleger, opbygge lange og tætte klientrelationer via selvstændigt sagsansvar og klientkontakt. Du får frihed til at præge din egen udvikling og karriere – såvel fagligt som kommercielt. Du vil opleve udpræget holdånd og hjælpsomhed hos dine kolleger. Kolleger som ikke alene er blandt branchens største personligheder og fyrtårne, men også kolleger som prioriterer at værne om vores unikke DAHL-kultur.

Hvilke egenskaber og kompetencer har du?
Måske er du nyuddannet – eller også bliver du det inden alt for længe - og du har interesse for privatretten, samtidig med at du ikke er afskrækket af skatteretten og selskabsretten. Du har lyst til at specialisere dig yderligere inden for dette område. Det kan også være, du allerede har erfaring som advokatfuldmægtig eller lignende og måske har opnået en grad af specialisering inden for et eller flere af vores kerneområder, som du har lyst til at få lov til at opdyrke yderligere.

Foruden at have gå-på-mod og lyst til at omsætte teoretisk viden til praksis i en virksomhed med højt tempo og plads til hinanden ser vi gerne, at du besidder følgende egenskaber og kompetencer:

  • Stor interesse inden for privatretten og lyst til også at arbejde med selskabsret og skat
  • Lyst til at lære og udvikle dine faglige evner og at løbende holde dig opdateret på et komplekst juridisk område
  • Ambitiøs med gode teoretiske kvalifikationer
  • Har integritet
  • Kan arbejde selvstændigt, fokuseret og ansvarsbevidst
  • Formår altid at gøre dig umage og være struktureret
  • God kollega og rollemodel, som evner at samarbejde og hjælpe
  • Positiv, energisk og har et højt drive og bidrager dermed til DAHL-kulturens udvikling

Hvem er DAHL?
Vi er et advokatfirma i vækst. Vi har en lang historie bag os og er i dag et af Danmarks største advokatfirmaer målrettet erhvervslivet.
Hos DAHL er vi ca. 190 engagerede og specialiserede medarbejdere, der samarbejder og ses på tværs af vores fem lokationer og seks speciale-afdelinger. - både ved faglige og sociale anledninger.

Er vi et godt match?
Kan du se dig selv hos DAHL? Så tøv ikke med at sende din ansøgning med det samme.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem på: https://www.dahllaw.dk/karriere/11/ledige-stillinger/

Hérfra uploader du din ansøgning, CV, karakterer fra gymnasial uddannelse samt bachelor og kandidaten. Øvrige relevante bilag og anden form for dokumentation fremsendes sammen med ansøgningen.

Ansøgningsfristen til stillingen er den 20. februar 2025.
Vi gør opmærksom på, at vi behandler ansøgninger til stillingen løbende, så send os din ansøgning med det samme.

Vil du vide mere? Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bent Ramskov på 88 91 92 57 / eller Partner, Malene Britt Hansen på 61915130 eller HR-chef Manuela Munkholm på 29 13 35 68 eller læse mere på www.dahllaw.dk

Ansøgningsfrist:
19. februar 2025

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DAHL Advokatpartnerselskab



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DAHL Advokatpartnerselskab

Hovedkontor: Hammerensgade 6, 3. sal, 1267 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2730629//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.