Få opslag som dette inden alle andre

Internal Sales Advisor

Kamstrup A/S



Brænder du for at kombinere administrative, salgsmæssige og tekniske opgaver, mens du spiller en central rolle i rådgivning af kunder og partnere? Får du energi af at finde de bedste løsninger og sikre den gode kunderejse gennem hele processen fra ordre- til levering. Vil du være en del af et stærkt internt salgsteam i en international virksomhed i vækst?

En betroet rådgiver, der gør en forskel for kunderne
Som vores nye Internal Sales Advisor vil dit job være centreret omkring vores varme- og kølemålere. I tæt samarbejde med dine kolleger vil du rådgive vores danske kunder om tekniske produktrelaterede spørgsmål, som omfatter både vores måler- og softwareløsninger. Du vil følge kunden gennem hele rejsen, fra behovsafdækning, tilbudsgivning, håndtering af ordren og endelig levering – alt sammen med ambitionen om at skabe en kundeoplevelse af højeste kvalitet.

Mere specifikt vil du:

  • Rådgive og sælge til nye og eksisterende kunder på det danske marked
  • Samarbejde med både eksterne og interne interessenter for at sikre, at vi altid er i stand til at levere de bedste løsninger
  • Være ansvarlig for den daglige drift, herunder varetage kundedialoger og sikre indsamling af data til vores CRM-system
  • Rådgive dine kolleger med spørgsmål vedrørende produktinformation, ordrehåndtering og forsendelse

Mød dit fremtidige team
Med direkte reference til vores Head of Internal Sales i Heat/Cooling, bliver du en del af et energisk team på 9 motiverede kolleger, som har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde og kompetencer. Sammen supporterer vi kunder med produkttekniske spørgsmål, yder rådgivning og koordinerer salg på tværs af Danmark. Vi værdsætter et godt kollegaskab og bidrager alle til en positiv og inspirerende arbejdsdag, hvor vi skaber værdi gennem sparring og drager fordel af hinandens styrker i opgaveløsningen.

Vidste du, at vi har tre passionerede pizzaentusiaster i teamet, som er store fans af Pizza-Jon og hans berømte opskrifter? De har endda forkælet hele teamet med hjemmelavede pizzaer i topklasse.

Mindre om os, mere om dig
Vi leder efter en Internal Sales Advisor, som trives i den gode kundedialog, og drives af at skabe merværdi gennem rådgivning. Om du har erfaring fra en lignende stilling, eller om du er nyuddannet, er ikke det afgørende. Det vigtigste er, at du har et teknisk blik og evnen til at forstå og omsætte kundernes behov til løsninger.

Vi forestiller os at du:

  • Har en teknisk- eller kommerciel baggrund, potentielt med en uddannelse som maskinmester, eksportingeniør, energiteknolog, Global Business Engineer eller anden relevant
  • Får energi af mødet med andre, hvor du let skaber nye tillidsfulde relationer og bliver en værdifuld sparringspartner
  • Er struktureret i dit arbejde og god til at holde overblik over flere tværgående opgaver
  • Trives i et dynamisk miljø med alsidige opgaver og en tempofyldt hverdag, hvor ingen dage er ens

Da vi er en international virksomhed, er det et krav, at du behersker flydende dansk og engelsk i både skrift og tale.

Vi ønsker at støtte en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, så selvom du måske ikke opfylder alle de kvalifikationer, der er nævnt ovenfor, kan du stadig være en god kandidat til stillingen. Hvis du finder rollen interessant, så tøv ikke med at ansøge.

Vi er mere end en almindelig arbejdsplads
Vi værdsætter det gode kollegaskab, som vi alle bidrager til – den eneste grænse er dit eget engagement. Da vi er en stor organisation, vil du uden tvivl finde én eller flere kolleger, der deler dine interesser. Det kunne være hos vores brætspils-klub, cykelhold, ved vores årlige sommerfestival eller på padelbanen. For eksempel er vores Head of System Engineering & IT DK også vores frivillige padeltræner, mens vores Software Test Engineer holder ugentlige spinningtimer.

Udover de bedste kolleger, du kan forestille dig, tilbyder vi også:

  • Work-life balance gennem fleksible arbejdstider
  • Medarbejderfordele, herunder en sund kantine, fitnessfaciliteter, in-house tandklinik, frisør og en gratis sundhedsklinik
  • En aktiv medarbejderforening, der fremmer et samarbejdende og støttende arbejdsmiljø
  • En fordelagtig sundheds- og forsikringspakke

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på nedenstående link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger.

Jobbet er lokaliseret på Kamstrups hovedkontor, som ligger i Stilling mellem Aarhus og Skanderborg.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Internal Sales, H/C, Villy Lynge Pedersen, på tlf.: 89 93 10 00.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kamstrup A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kamstrup A/S

Hovedkontor: Industrivej 28, 8660 Skanderborg

Kamstrup er blandt verdens førende leverandører af intelligente løsninger til energi- og vandmåling.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://nyuddannet.dk/job/2730980//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.