Ansøgningsfrist: 7. februar 2025 Socialpædagoger søges
Gentofte Kommune
Camillehusene søger nye kollegaer på 30-37 timer/uge til dag-, aften- og weekendvagter.
Vi søger dig, der vil være med til at gøre verden til en del af Camillehusenes børn og unges liv, samt sikre omsorg og udvikling for børnene og hvor du er med til at understøtte og udvikle den specialpædagogiske praksis med et stærkt afsæt i fagligheden.
Hvad er du med til at skabe?
Du er med til at gøre Camillehusenes børn og unge til en del af verden, når vi besøger biblioteket, går i teateret eller deltager i Royal run, samt hver dag samarbejder med skoler, forældre, hospitaler, læger og kommuner og mange andre.
Du skaber struktur og forudsigelighed og styrker børn og unges medbestemmelse og selvstændighed, og du er med til at skabe et kærligt hjem med høj faglighed.
Om dig
Du skal være uddannet pædagog og have et drive og engagement, der gør, at du vil lære samt lære fra dig og bidrage til udviklingen af et velfunderet hjem for børn og unge, med gode muligheder for at forme den rivende udvikling. Du trives i et job, hvor forandring er et vilkår.
En del af Camillehusenes børn har fuld støtte behov, hvilket betyder, at der vil være perioder i løbet af dagen, hvor barnet har behov for en medarbejder tæt på. Du skal derfor kunne agere i, at du i perioder er alene i arbejdet med barnet, eks. sammen med barnet på dennes værelse for at skabe ro og tryghed.
Dine fremtidige kolleger har peget på, at de ønsker følgende af dig:
Tålmodig og rolig, kan trives i en struktureret og rutinepræget hverdag. Kan arbejde selvstændigt i et skærmet miljø, hvor det er vigtigt at kunne arbejde ud fra low arousal tilgangen. Bevidst om sin egen ageren både psykisk og fysisk, da man tit skal bruge sit eget nervesystem for at kunne regulere Camillehusenes børn og unge. At man har lav stemmeføring og hele tiden er bevidst om sin egen positionering. At man kan reflektere over eget og kollegers arbejde. Tålmodighed i forhold til opbygning af relationer, da dette tager lang tid og er altafgørende i arbejdet. At kunne indgå i et tæt samarbejde med skolen, da dette er altafgørende for barnets daglige trivsel og udvikling.
Hvem er vi
Camillehusene er en døgninstitution for op til 22 børn og unge i alderen 0 - 23 år. Vi er opdelt i tre huse. Vi har pædagoger, social- og sundhedsassistenter, pædagogmedhjælpere og en sygeplejerske ansat. Husene deler aktiviteter og erfaringer på tværs, samt fælles retningslinjer, hvilket giver god synergi og viden på tværs. Børnene og de unge har alle multiple funktionsnedsættelser og nogle har også diagnoser inden for autismespektret, og nogle har epilepsi. De har alle omfattende behov for special- og sundhedsfaglig støtte til at sikre trivsel, udvikling og et godt børne- og ungeliv, herunder også hjælp til personlig pleje. Alle børn og unge går i dagtimerne i eksterne specialskoler eller dagtilbud.
Nogle af vores børn og unge sidder i kørestol og skal liftes, nogle har sonde og andre bruger hjælpemidler som jogger, gangstativ, m.m.
Hvad får du?
Du får en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling, bl.a. skal vi alle i 2025 i gang med neuropædagogisk uddannelse, ligesom vi allerede er i gang med at implementere en feedbackkultur, hvor vi har uddannet 6 medarbejdere som feedbackambassadører. Du får supervision sammen med dine kolleger, personalemøder afholdes hus vis, men du mødes også med dine 60 kolleger til fællesmøder for alle husene. Det er bl.a. på fællesmøder vi arrangerer, hvilke aktiviteter der skal foregå hen over sommeren, når vores børn og unge har ferie. Du får en arbejdsplads, der er åben for innovative idéer både i forhold til aktiviteter, indretning, m.m.
Vi bruger ekstern supervision til at gøre dig dygtigere, og du vil gennem arbejdet få stor indsigt i et komplekst fagligt område. Dette er f.eks. børn og unge uden sprog, udfordrende somatiske lidelser, sjældne diagnoser, forældresamarbejde og samarbejde omkring både det sundhedsfaglige og det specialpædagogiske.
Derudover bliver du en del af et større fællesskab i Gentofte kommune, hvor vi tager til DHL løb, har ferieboliger og andre personalegoder.
Dine kolleger og ledelse
Du vil møde fagligt stærke og velfunderede kolleger, der brænder for deres arbejde og alle har børn og unge for øje.
Dine fremtidige kolleger holder af faglige diskussioner og sparring, og vil rigtig gerne have dig med.
Ledelsen består af tre faglige ledere stedfortræder for forstander samt forstander. Ledelsen prioriterer at tage sig tid til medarbejderne og giver plads til ideer. Ledelsen har tillid til medarbejderne og de beslutninger de træffer.
Arbejdstid
Camillehusene er en døgninstitution, derfor vil din arbejdstid være fordelt på alle ugens 7 dage, med weekendarbejde hver anden weekend. Arbejdstiden ligger hovedsageligt mellem kl. 13.30 og 23.
Samtaler
Der bliver afholdt samtaler løbende
Løn og ansættelse
Lønnen følger gældende overenskomst og bliver forhandlet med relevant faglig organisation. Der indhentes referencer efter aftale samt børne- og straffeattest.
Har du spørgsmål vedr. stillingen er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Forstander Flemming Klein, telefon 23317610 eller via mail til [email protected]. Eller stedfortræder for forstander Jan Soloy, telefon 20592248 eller via mail til [email protected]
Ansøgningsfrist: fredag d. 7. februar 2025
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Jan Soloy
Stedfortræder for forstander
[email protected]
Telefon: 20592248
Mobil: 20592248
Flemming Klein
Forstander
[email protected]
Telefon: 23317610
Ansøgningsfrist: 7. februar 2025 klokken: 23:59
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: