Vil du være en del af vores specialiserede team?
Favrskov Kommune
Vi søger engagerede socialpædagoger eller anden relevant uddannelsesbaggrund til et specialiseret team, der har et særligt ansvar for en borger, som kræver døgndækning med rådighedstjenester om natten. Beboeren bor sammen med syv andre borger i afdelingen, hvilket betyder, at teamet også er en integreret del af den samlede personalegruppe i afdelingen og i hele huset. Der vil efter behov være enkelte tjenester i anden afdeling også.
Arbejdspladsen er placeret i Hadsten, der ligger i hjertet af Østjylland med let adgang til både E45, bus- og togruter.
Udfordringer og muligheder
Borgeren har nedsat psykisk funktionsniveau, og vedkommende har brug for guidning og støtte til alle daglige gøremål samt et stort behov for omsorg og nærvær. Det er din opgave at sikre, at borgeren føler sig tryg og trives. Du arbejder alene med borgeren.
Et dynamisk miljø
Botilbuddet Ellemosevej 28A er et levende og dynamisk sted, hvor vi vægter faglig udvikling og professionalisme. Med plads til 24 beboere fordelt på tre grupper er vores fokus at skabe en individuel pædagogisk tilgang, der matcher den enkelte beboers behov og støtteniveau.
Lidt om dig
Du er drevet af ønsket om at gøre en forskel for mennesker med varigt nedsat funktionsevne. Med din nærværende og løsningsorienterede tilgang formår du at skabe en positiv atmosfære omkring dig, hvor både beboere og kolleger føler sig inspirerede og støttet. Det er vigtigt, at du kan arbejde struktureret.
Du er en passioneret socialpædagog og en skriftligt robust kollega, der kan arbejde selvstændigt og fleksibelt.
Du har en anerkendende tilgang til arbejdet og har gode relationskompetencer. Og så har du kørekort.
Supervision og faglig udvikling
Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i neuropædagogik, Low arousal eller LA2, billedstøttede piktogrammer, Krap og Mest muligt i eget liv-tilgang.
Teamet modtager supervision ca. hver fjerde uge samt deltager i mindst to årlige kursusdage. Der er fokus på neuropædagogik både under kursusdagene og ved supervisionen. Andre relevante emner kan også blive taget op. En del af teamet har været på kursus i H.A.P.P.Y. Coach, og dele deraf er ved at blive implementeret i arbejdsgangene med borgeren.
Vi tilbyder
- en spændende og udfordrende hverdag
- mulighed for stor selvstændighed og indflydelse på opgaverne
- et miljø præget af faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab
- frihed til at bringe dine ideer og løsninger i spil i et dynamisk og foranderligt miljø.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i overensstemmelse med gældende overenskomst og vil blive fastsat efter kvalifikationer og forhandling med den relevante fagforening.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge.
Ansøgningsfrist tirsdag den 18. februar 2025.
Samtaler afholdes mandag den 24. februar 2025.
Ønsker du at vide mere
Du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ole Dixen, tlf. 21 75 78 48 eller mail [email protected]
Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.
Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: