Få opslag som dette inden alle andre

Passioneret kollega til natursagsbehandling i Danmarks største kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune



Passioneret kollega til natursagsbehandling i Danmarks største kommune?
Så har du chancen nu, hvor vi søger en barselsvikar til naturteamet.

Arbejdsopgaver
Du vil sammen med dine kollegaer få ansvaret for administrationen af Naturbeskyttelsesloven og Natura2000 direktiverne. Teamets arbejde består primært i myndighedsarbejde indenfor §3 sagsbehandling, skovrejsningssager, bygge- og beskyttelseslinjer, offentlighedens adgang, skiltning i det åbne land og diger. Dertil kommer deltagelse i diverse projekter og samarbejder med andre afdelinger.

Du kan også komme i felten og foretage besigtigelser i forbindelse med sagsbehandlingen. Det kan for eksempel være tilstandsvurdering af naturtyper eller forekomst af bilag IV arter.

I arbejdet generelt er dialogen med både interne og eksterne parter vigtig.

Hvad forventer vi af dig?
Du er passioneret omkring naturen og må gerne have et solidt kendskab til danske planter, dyr og naturtyper.

Vi forventer, at du er god til skriftlig og mundtlig kommunikation og har lyst til at arbejde med naturen og kommunes borgere og erhverv.

Desuden forventer vi, at du er social og lyttende og kan dele og modtage viden med og fra dine kollegaer både i naturteamet og i hele Land, By og Kultur. Der lægges stor vægt på, at du er god til samarbejde med dit team i et uformelt miljø med en god portion humor i hverdagen.

Til stillingen forventes det, at du har en relevant lang eller mellemlang videregående uddannelse som for eksempel biolog, skov- og landskabsingeniør, jordbrugsteknolog eller erfaring med tilsvarende arbejde.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af naturteamet på 7 personer i faggruppen Natur, Land og Vand, hvor vi i alt er 24 medarbejdere, der arbejder med alt vand fra grundvand til spildevand, landbrugssagsbehandling og natur herunder sagsbehandling, pleje af fredede områder og de kommunalt ejede §3 arealer samt kommunens skove og ikke mindst benyttelsen af naturen.

Arbejdsstedet er på Smed Sørensens Vej 1 på havnen i Ringkøbing, hvor vi i alt er ca. 110 personer samlet i Land, By og Kultur. Der er et naturligt samarbejde med andre faggrupper i huset.

Vi lægger stor vægt på faglig og personlig udvikling og tilbyder og forventer løbende kompetenceudvikling. Du bliver en del af en moderne og dynamisk organisation med stor frihed under ansvar og med mulighed for at præge udviklingen i eget job.

Land, By og Kultur er en arbejdsplads vi er stolte af. Vores hverdag er baseret på Byrådets vision Naturens Rige. Vi udviser åbenhed, fleksibilitet og engagement, og vi synes selv, at vi har skabt en attraktiv arbejdsplads med gode kollegiale relationer og med stort ansvar for opgaveløsningen hos den enkelte.

Løn- og ansættelseforhold
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Fuldtidsstilling på 37 t/uge med flextid med tiltrædelse 1. marts eller snarest muligt derefter og indtil 31. december 2025
Kørekort er en nødvendighed.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være modtaget senest onsdag den 7. februar 2024. Vi forventer at afholde samtaler den 20. februar 2025.

Ydereligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Ivan Thesbjerg, tlf. 9974 1403 eller [email protected].

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Afdeling: Natur, Land og Vand

Ansøgningsfrist: 07 February 2025

Placering: Smed Sørensens Vej 1, 6950, Ringkøbing

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ringkøbing-Skjern Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Nyuddannet.dk

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ringkøbing-Skjern Kommune

Hovedkontor: Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 50 færdiguddannede samt 100 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://nyuddannet.dk/job/2731247//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.