Assistant Manager til Port Agency - Esbjerg
Blue Water Shipping A/S
Kan du bevare det kølige overblik i en travl hverdag, sætte tingene i struktur og lave de rette prioriteringer samt skabe resultater? Har du de grundlæggende kompetencer, der er vigtige i jobbet og har du det fint med at arbejde selvstændigt, får du her alle tiders mulighed for at blive en del af Danmarks mest interessante Port Agency afdelinger.
En mulighed for udfordring og udvikling
Du får mulighed for at arbejder med 24/7 one-point-of-contact serviceydelser, hvor du agerer som kundens forlængede arm. Du skal både arbejde med at lede og koordinere dine egne skibsanløb og operationer, og derudover inkluderer jobbet en del kundepleje, som kræver god løbende kommunikation og opfølgning. Vi søger derfor en kandidat, der har lyst til at udvikle sig i stillingen og er klar på at tage mange forskellige udfordringer op, i takt med at vores aktiviteter udvikler sig. Du vil indgå i vores 24-timers vagtordning, hvor dine primære opgaver vil være:
- koordinering af skibsanløb
- planlægning og koordinering af daglige operationer
- køb af services, reservedel og provision til fartøjer
- services omkring besætningsskift
Din personlighed er vigtig
Det er en fordel hvis du har en shippingrelateret baggrund samt erfaring fra en lignende stilling, men du kan også have overførbare kompetencer fra anden branche. Da vi leder efter en ny kollega med potentialet til at udvikle sig i jobbet fremadrettet, er den vigtigste driver for succes, at du har et kommercielt mindset, stærke kommunikative evner og en vilje til at lykkes. Også selvom det kræver, at du må vise initiativ i uvante situationer og finde løsninger på nye problemstillinger. Vi søger derfor en kollega der:
- gerne er uddannet inden for shipping, eller lignende
- vant til at arbejde med mange bolde i luften
- flydende i dansk, engelsk
- rutineret bruger af MS Office og har flair for at lære nye IT-systemer
Fokus på din udvikling
Hos Blue Water har vi et uhøjtideligt miljø med højt til loftet. Vi vil være en god arbejdsplads, som fokuserer på udvikling og trivsel. Vi har vores eget unikke setup, BW Academy, hvor vi udbyder relevante forløb. Derudover vil du få en dagligdag præget af sparring og samarbejde med rutinerede kolleger og ledere. Du får:
- ansættelse i en uformel virksomhedskultur som vi er stolte af - og værner om
- ansvar og udfordringer
- et stærkt fællesskab, hvor samarbejde og holdånd er i fokus
- en spændende hverdag med forskellige opgaver
Tiltrædelse
Der er tale om en fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt.
Samtaler afholdes løbende.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte Mikkel Puggaard Hansen, Manager Port Agency, på tlf. +45 22659862. https://www.bws.net/da/what-we-do/services/port-agency
Together we create solutions
Vi er en stolt familieejet virksomhed, grundlagt i Danmark i 1972, og global leverandør af alle logistik tjenester inden for moderne supply chain management. Vores værdigrundlag lever i dag i bedste velgående og er drevet af en udpræget entreprenørånd og godt købmandskab. Vores medarbejdere tilbydes derfor et stærkt fagligt miljø med store frihedsgrader, som sikrer vores kunder den bedste service.
Blue Water Shipping er blandt Danmarks mest alsidige speditører og vores kunders lokale samarbejdspartner. Vi er repræsenteret verden over med et stærkt globalt netværk med lokal ekspertise, som gør at vi kan tilbyde komplette og skræddersyede løsninger til ethvert forsendelsesbehov overalt i verden.
Afdeling: Mikkel Puggard Hansen
Ansøgningsfrist: 23 February 2025
Placering: Blue Water Shipping A/S / Trafikhavnskaj 9, 6700, Esbjerg, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: