Lærer til barselsvikariat i udskolingen på Guldberg Skole | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Lærer til barselsvikariat i udskolingen på Guldberg Skole
Er du uddannet lærer og optaget af at arbejde med elevers dannelse og læring, og vil du samtidig gerne undervise i dine linjefag, som er matematik, geografi samt fagene idræt og/eller natur- og teknologi?
Guldberg Skole er en folkeskole midt på Nørrebro med stor lokal opbakning. Vi har 650 elever fordelt på to matrikler, 70 ansatte hvoraf 60 er lærere og pædagoger. Vi har en engageret forældregruppe og glade børn fra forskellige miljøer. Vi har vores egen KKFO og et tæt og stærkt samarbejde med klubben.
På Guldberg Skole er vi optagede af at udvikle skolen ud fra Mette Molbæks didaktiske model. Vi forholder os således undersøgende til egen praksis, og nye tiltag tænkes ud fra "de fire dimensioner” med barnet i centrum.
Vi har i mange år haft en udeskoleprofil, som i dag praktiseres på 1., 2. og 4. klassetrin. Her er der fokus på ”skolen i skoven” og ”kulturklasse”, hvor vi benytter byens mange kulturelle tilbud. Desuden har vi et nyt tiltag med fire årlige flexuger, hvor vi ønsker, at der kommer mere fokus på faglighed, kreativitet og trivsel.
Vi forestiller os, at du har et godt praksiskendskab til at arbejde med didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, så alle børn oplever at være inddraget i fællesskabet.
Du bliver en del af et årgangsteam, som arbejder sammen om alle børnene på en årgang. Vi samarbejder sådan, at ingen står alene med en opgave.
Guldberg Skoles bygninger er under renovering frem til 2027.
Vi søger en kollega, som
- trives med og ser vigtigheden af et tæt teamsamarbejde
- kan se sig selv arbejde med Guldberg Skoles børnesyn
- er stærk it-bruger, og som dagligt bruger it i undervisningen
- kan reflektere og forholde sig kritisk og undersøgende overfor egen og teamets praksis
- kan tilpasse undervisningen til elever med forskellige kompetencer
- bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø
- har en positiv og anerkendende tilgang til både elever, forældre og kollegaer
Ud over et godt arbejdsmiljø tilbyder vi
- en stor engageret kollegagruppe med mange forskellige kompetencer
- fælles forberedelse (professionelle læringsfællesskaber)
- en skole, som er i gang med at implementere en fælles konflikthåndteringsmetode
- tæt samarbejde med pædagoger fra KKFO og klub
- et ledelsesteam, der har fokus på udvikling sammen med medarbejderne, og som kender eleverne og medarbejdernes praksis
- mentorordning for nye medarbejdere
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende aftaler og overenskomst mellem Københavns Kommune og Københavns Lærerforening.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Ansættelse fra den 1. april 2025.
Yderligere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Morten Nielsen på 3366 4747.
Søg via linket senest mandag den 17. februar 2025
Der holdes ansættelsessamtaler torsdag 20. februar 2025.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: