Bioanalytiker eller anden Sundhedsfaglig kollega til Klinisk Biokemisk Ambulatorie Næstved Sygehus
Region Sjælland
Vi søger en bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig kollega til blodprøvetagning og EKG på både voksne og børn i vores ambulatorium.
- Har du lyst til patientkontakt?
- Er du fleksibel, tålmodig og kan bevare overblikket og roen i travle situationer?
- Er du stabil, service- og kvalitetsbevidst?
Så har vi en fast stilling som bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig kollega i vores Ambulatorie for Blodprøvetagning med ansættelse fra den 1. marts 2025 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer ugentlig. Mødetid kan variere henover ugen, da vi åbner tidligt om onsdagen (Kl. 7) og har længe åbent på tirsdage og torsdage (til Kl. 17).
Dine opgaver vil fortrinsvis være prøvetagning og EKG i vores ambulatorium. På nuværende tidspunkt tager vi også prøver på plejehjem én gang ugentlig, som du også skal være en del af.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads hvor:
- Vi har et introduktions program og en mentorordning til alle nyansatte
- Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø – både fysisk og psykisk
- Vi har fokus på kompetenceudvikling og uddelegering af ansvar
- Vi er alle ansvarlige for at oplære nyt personale og studerende i praktisk arbejde.
Vi har derfor brug for en ny kollega – gerne med erfaring i blodprøvetagning.
Fakta om afdelingen
Afsnittet i Næstved er en del af Klinisk biokemisk afdeling, Næstved-Slagelse-Ringsted (NSR) Sygehus og har ca. 40 medarbejdere fordelt på bioanalytikere og laboranter.
Klinisk biokemisk afdeling er akkrediteret efter standarden ISO 15189.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn i henhold til gældende overenskomst, samt principperne om Ny Løn.
Yderligere oplysninger samt stillingsprofil
Hvis ovenstående har vakt din interesse og du har fået lyst til at høre mere om stillingen og dine kommende kollegaer inden du sender en ansøgning, er du velkommen til at kontakte os eller komme på et uformelt besøg og se afdelingen.
Yderligere information om stillingen fås hos Overbioanalytiker Mette Bille, [email protected]
Samtaler:
Vi forventer, at samtaler vil finde sted mandag d. 17. februar 2025.
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Mette Bille
Email
[email protected]
Stilling
Overbioanalytiker
Telefon
56514045
ARBEJDSSTED
Næstved Sygehus
QUICKNR.
039838
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
20. januar 2025
ANSØGNINGSFRIST
9. februar 2025
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. marts 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: