Sygeplejerske til Tasiilaq - er det dig?
Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Er du klar til en oplevelse for livet? Bliv sygeplejerske i Tasiilaq!
Tasiilaq Sygehus søger engagerede sygeplejersker pr. 1. marts 2025 eller efter aftale. Drømmer du om en fast stilling eller et vikariat på minimum 3 måneder, så har vi plads til dig – og masser af unikke oplevelser i vente!
Som sygeplejerske i Tasiilaq vil du primært arbejde i vores sengeafdeling, hvor du sammen med det dygtige plejepersonale får ansvaret for at planlægge og udføre sygeplejen. Du vil også være med til at sikre en smidig daglig drift på afdelingen, i tæt samarbejde med dine kolleger.
Derudover får du en vigtig rolle i visitation af ambulante patienter under vagterne – derfor søger vi en sygeplejerske med en solid og alsidig faglig baggrund. Din hverdag vil byde på skiftende vagter, weekendvagter og eventuelt rådighedsvagter. Og hvis du har særlige kompetencer eller kvalifikationer, kan du få mulighed for at påtage dig et specialansvar inden for dit interessefelt.
Vi tilbyder dig:
- En grundig introduktion, så du føler dig tryg fra starten.
- En spændende og varieret hverdag, hvor ingen dage er ens.
- Muligheden for at udforske Grønlands storslåede natur og få fantastiske friluftsoplevelser.
Vi søger dig, der:
- Er fleksibel og trives med at arbejde selvstændigt.
- Har stærke samarbejdsevner – også på tværs af faggrupper.
- Er rolig og velafbalanceret, også når tingene går stærkt.
Om os:
- Tasiilaq er hjemsted for 1.900 indbyggere, og vi dækker desuden 5 bygder med i alt 1.100 indbyggere.
- Vi er et imødekommende team, der tager godt imod nye kolleger.
- Vi bor midt i Grønlands enestående natur, som byder på oplevelser, du sent vil glemme.
Og til slut:
Har du særlige kvalifikationer og kompetencer, der også matcher stedets øvrige behov, kan der være mulighed for at få et specielt ansvarsområde, (specialeansvar).
Er du klar til at kombinere din faglighed med eventyr og en hverdag fyldt med mening? Så glæder vi os til at byde dig velkommen til Tasiilaq Sygehus!
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl
Startdato: 1.3.25
Ansøgningsfrist: 11.2.25
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved kst. afdelingssygeplejerske Ina Kilimi Mikaelsen, e-mail: [email protected], telefon: +299 98 12 11 eller ledende regionssygeplejerske Inuuti Fleischer på tlf. (+299) 34 44 20 eller på e-mail: [email protected]
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: